Babymoov sutteflaske varmer og skrubber til rensning af sutteflasker – Testfamilien
Produkter fra CherupBaby fra Shop2Kids.dk

Babymoov sutteflaske varmer og skrubber til rensning af sutteflasker

Tina har Odense har testet en sutteflaskevarmer fra Babymoov og skrubber til rensning af sutteflasker. Her er hvad hun er kommet frem til:

“Vi fik lov at teste Babymoov sutteflaske-varmeren, da vores lille baby får flaske. Banditten fungerer på den måde, at der nede i neoprenholderen er en plasticdims med væske og en mønt inden i. Når man så knækker mønten, ja så bliver væsken helt stiv og varm. Så kan man så putte sutteflasken ned i, og den bliver så varmet. Producenten selv forslår den til fx skovtur, en tur på stranden og andre steder, hvor man ikke kan komme i nærheden i mikroovn eller noget andet der kan varme mælken til de små basser! Jeg testede den her badboy, på en tur i Herning Centret, da vejret for tiden ikke lige indbyder til skovture eller strandsjov”

FullSizeRender-21 FullSizeRender-20

Okay, baby grynter lidt ? Det kunne betyde sult indenfor kort tid. Jeg knækker mønten i varmebanditten, og venter. 30 sekunder senere er al væsken blev stift og den er ret varm. Jeg propper den ned i holderen sammen med sutteflasken med 120ml erstatning. Vente vente vente? baby skriger nu og er åbenbart blevet mega sulten meget hurtigt. Lader flasken stå i et par minutter og tester på håndleddet ? stadig koldt! Venter lidt mere, stadig med en ret så gnaven baby i armene! Flasken tager ca. 10 minutter for at blive varm nok, så det skal min lige huske når man bruger den!

Men men men? efter 10 minutter med ?svinge-vugge-svinge-vugge? baby, ja så er der dejlig lunken mælk i flasken.

Flaskevarmeren holder varm i et godt stykke tid, så hvis din baby (som min) er sulten indenfor rimelig tid igen, ja så kan du varme endnu en flaske i den. Men når den at blive kold og skal bruges igen, ja så skal du have den hjem og koge den i en gryde.

Nytteværdi: Altså, jeg er nok mere til den der med at putte brikken med erstatning ind under dynen i barnevognen, og så leve med, at den ikke lige bliver helt den rette temperatur inden ungen får den. Men går du meget op i, at flasken har den helt rette temperatur, så kunne det godt være denne her du skal have fat i! Og er du tit på tur, hvor den nærmeste mikroovn er langt væk, så kunne det måske være en ide at investere i den her! Synes det er lidt besværligt at den skal koges for at virke igen, men det er nok den eneste mulighed for at varme flasker uden brug af strøm eller batteri!

Kvalitet: Neoprenholderen virker til at være i god og holdbar kvalitet. Man vil muligvis også kunne bruge den til at opbevare flasker i nede i tasken, så bare uden varmeindlægget. Har kun brugt varmeindlægget 3 gange, så ved ikke hvor længe man kan blive ved med at koge den og varme den op igen. Producenten skriver, at den kan bruges ?igen og igen? og selve varmeindlægget virker også solidt og holdbartJ

Pris: Hele herligheden koster 199kr. Og er du meget på tur, er 199kr jo ikke en høj pris for en glad og mæt baby.

Test af Skrubber ? Til rensning af sutteflasker

Tina har også testet de her små poser til rensning af sutteflasken. “Det fungerer på den måde, at du hælder en pose og ½ dl vand i flasken, ryster den og så skulle den være rengjort. Skrubber virker fint, og flasken bliver helt ren for mælkerester hvis man ryster den ca. 30 sekunder. Flasken skal vaskes bagefter inden du bruger den næste gang. De her kan man bruge, når man er på farten, i bilen, i parken eller på ferie, skriver producenten. Hmm, altså tænker bare, at hvis du er et sted, hvor du kan få vand, så vil du jo nok bare skylle flasken i stedet for at rense den med Skrubber! Og når du alligevel skal rense flasken inden brug næste gang, så kan jeg ikke helt se ideen med de her! Måske hvis du går meget op i, at flasken bliver helt rengjort lige efter brug, er det måske de her du skal have fat i.”

IMG_5114         

Nytteværdi: Ingen. Efter min mening vil man ikke få brugt de her. Jeg synes det er for besværligt i forhold til, at man jo bare kan vente med at rengøre flasken indtil man kommer hjem. For man kan alligevel ikke bruge flasken på turen inden man har fået den rengjort efter Skrubber!

Kvalitet: Ja den er sikkert fin, for produktet gør det den er lavet til! Flasken bliver ren!

Pris: Produktet koster 40 kr. for 10 stk. Det er ikke særlig meget, men eftersom jeg mener at produktet ikke har den store nytteværdi, ja så synes jeg du kunne bruge de 40kr til noget andet!

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Produkter fra CherupBaby fra Shop2Kids.dk