Jensens bøfhus – Testfamilien
bObles motorikringe

Jensens bøfhus

Vores testere Trine, Bianca, Heidi og deres familier har testet en tur på Jensen?s Bøfhus? familierestauranter i hhv. Holstebro, Odense (Jernbanegade) og Holbæk. Derudover har Jukas testet Club Jensens nye app.

image2

Trine fortæller:

?BØF-tid! Kan man finde noget mere dansk end klagesang over vejret, fodboldlandsholdet og et smut forbi Jensen?s Bøfhus? Det mener vores lille familie ikke, og noget tyder på, at vi deler denne opfattelse med mindst 6 millioner andre mennesker, som hvert år besøger Jensen?s berømte bøfhus mindst én gang.

Vi var så heldige at få muligheden for at teste et restaurantbesøg på Jensen?s Bøfhus i Holstebro, og det gav naturligvis anledning til at tage lidt andre briller på end dem, vi normalt har brugt, når vi har mærket sulten efter en god frokostbøf, eller har fejret en hyggelig aften med familien på Jensen?s. Nu skulle vi fokusere på kriterier som nytteværdi, kvalitet og pris og vurdere disse ud fra meget god, god, middel, mindre god og dårlig.

For jer, som ikke allerede har besøgt www.Jensens.com, kan vi fortælle, at Palle Skov Jensen startede sin første restaurant i Aarhus helt tilbage i 1984, og han ramte åbenbart noget helt centralt i danskernes forhold til pris, kvalitet og hygge. Siden er det nemlig blevet til 34 bøfhuse i Danmark, 13 i broderlandet Sverige, en enkelt i Norge og Tyskland og en samlet stab på 2000 medarbejdere.

Nå, men vi smed ungerne i bilen og satte kursen mod Holstebro. Vi havde snydt lidt og været forbi Jensen?s hjemmeside for at se lidt på menukortet, så vi var godt klar over, hvad vi gik efter. Jensen?s Favoritkurv skulle helt sikkert i spil med sit potpourri af mozzarellasticks, osteindbagte jalapenos, onion rings, crispy hotwings og andre små ejendommeligheder af sprøde smagsbomber

image2.

Ved ankomsten til Jensen?s Bøfhus var den røde løber rullet ud, vi blev taget i mod af vores meget imødekommende værtinde, på en fuldt booket restaurant. Et bord blev fundet, familien blev bænket og tre minutter senere havde vi afgivet ordren på drikkevarer.

Der var en superhyggelig stemning på Bøfhuset, og jeg skal love for, at de seks tjenere havde styr på tingene. De var hele tiden opmærksomme på gæster, der kom, gæster, som var klar til at bestille; ordrer, der blev lavet om, barnestole, der skulle frem og tilbage, salatbaren, der skulle holdes ved lige osv. Det virker måske som den naturligste ting i verden, men mon ikke vi alle har prøvet at være på en restaurant, hvor serveringen var mere optaget af at stå sammen og snik-snakke, og hvor standardkommentaren ved spørgsmål var: “Det ved jeg ikke, men jeg kan lige spørge nogen?” Sådan var det ikke med denne aftens besætning af “bøf-piger”.

Så vi bestilte Asteroider + Glade kranier + Grønt gnask til Lasse og Dinosaur-ben til Frederik. De voksne valgte en 3-retters menu bestående af en Chicken special og en Original favorit.

 image2

Efter bestilling valgte jeg at bruge tiden fornuftigt ved lige at snuse lidt rundt i restauranten for at se på salatbaren, legerummet og toiletforholdene. Der var fuldstændig styr på tingene! Salatbaren var varieret, frisk og kølig. God plads rundt om selve salatøen, så man kunne have ungerne med derop, uden det blev for trangt. Rigtig hyggeligt legerum med en fin væg fuld af børnebøger tilpasset forskellige læsegrupper. Aktivitetsskærmen fungerede godt og gav adgang til et varieret indhold af små spil og gåder, der skulle løses. Det var rigtig hyggeligt og roligt område. Toiletterne var fint rengjorte, og alt var fyldt op, så ingen dårlige oplevelser her på trods af, at restauranten allerede var godt fyldt op.

Jeg nåede kun lige at komme tilbage fra min lille runde, så var maden klar, og den blev serveret med et smil og venlige kommentarer til børnene om varme tallerkner og ?Sig nu endelig til, hvis I mangler noget?.

image3

Al maden var veltilberedt, varm og smagfuld. Der var ikke nogle voldsomme overraskelser, og det var heller ikke det, vi var på jagt efter. Vi havde lyst til en hyggelig familieaften med et dejligt måltid mad som omdrejningspunkt for en snak om den travle uge, vi alle havde været igennem. Vi hyggede os bravt med et serveringspersonale, der viste os opmærksomhed og venlig interesse, uden at være pågående eller fortravlede. Det her var original dansk hygge, hvor vi alle gik propmætte fra bordet og til en meget rimelig pris. Sikke en hyggelig aften!?

image1

Nytteværdi: God – vi er vokset op med Jensen?s Bøfhus! Vi ved, hvad vi kommer efter, og vi har lov til at komme, som vi er. Det giver en økonomisk overkommelig luksus i en travl hverdag, hvad enten man er på venindeshopping, herretur eller skal fejre en fødselsdag. På Jensen?s Bøfhus er der plads til alle, og konceptet er velfungerende og professionelt.

Kvalitet: God – Jensen?s Bøfhus var valgt at arbejde med en råvaresammensætning og en tilberedningsprocedure, der understøtter behovet for et forholdsvist hurtigt og velsmagende måltid. Der var absolut intet i vejen med tilberedningen, smagen, konsistensen eller kvaliteten af det dejlige mad, vi spiste. Hvis man forventer store, kulinariske landevendinger, er det nok ikke på Jensen?s, man finder dem, men det mener jeg i øvrigt heller ikke ligger i det velfungerende koncept, som Jensen?s Bøfhus har bevist fungerer. I vores tilfælde var hele familien godt tilfredse ? og det var ikke engang tilfældet efter første gang, vores familie skulle prøve en Michelin-restaurant 😉

Pris: God – vi mener faktisk, vi fik meget for pengene. En lørdag aften med fuld skrue for to voksne og to børn for 850 kr. Vi fik forret, salat, hovedret, dessert og drikkevarer (sodavand og kaffe). Vi kunne have valgt billigere retter, og vi kunne også have valgt dyrere. Her har vi bedømt på den samlede pris for en samlet, god oplevelse.

Bianca fortsætter:

?Med små børn er det herhjemme altid en udfordring, når vi skal ud af døren. Derfor måtte Jensen?s Bøfhus være det helt rigtige sted for vores første gang med to børn på tur. Jeg blev dog noget nervøs, da jeg fik en mail om, at restauranten ikke havde det forventede legerum, for her i familien findes en meget aktiv 2-årig. Vi tog alligevel chancen, og havde garderet os med en tablet for en sikkerheds skyld.

Jensen?s Bøfhus er at finde flere steder i Odense. Den i Jernbanegade er dog helt ny, så vi var spændte på at se, hvordan de havde løst lokalesammensætningen. Her oplevede jeg ikke en typisk sammensætning for Jensen?s Bøfhus, men i stedet havde de taget alle de gode ting med fra konceptet og været tro mod bygningen og dens muligheder. Lokalet er stort, men det var delt op i mindre sektioner, som fungerede rigtig godt. Vi kom tidligt, og der var derfor ikke så mange gæster, men da vi kiggede rundt efter hovedretten, var restauranten cirka halvt fyldt, hvilket vi slet ikke kunne mærke.

20150221_162521

Vi startede ud med en snackkurv, da storesøster hurtigt fik fortalt tjeneren, at hun altså var kommet for at få mad. Derefter fik vi lov at få sat børnene til rette og studere menuen, inden vi fik styr på hovedretterne. Her blev det til en Australian klassisk strip steak til manden, og jeg selv tog favorit oksemørbrad; begge med salatbar til, mens storesøster fik pommes frites og chicken nuggets. Vi havde selv grød med til lillebror på knap 5 måneder, og den var de også fint behjælpelige med at få varmet uden problemer. De var endda ude at varme den to gange for at få den rette temperatur.

20150221_163315

Jeg var lidt fristet af deres Jensen?s specialiteter med artiskokkylling, boeuf bourguignon og teriyaki-laks, men da jeg hele dagen havde glædet mig til en god bøf, må det blive næste gang. For her bliver der helt sikkert en næste gang. Virkelig lækre, møre bøffer, god musik, der blidt strømmer ud af højttalerne, og man føler ikke, der sidder en masse mennesker oven på en, selvom bordene omkring os faktisk var fyldt.

20150221_164419

Eneste minus er for os er, at der mangler aktivitet for børnene. Heldigvis syntes storesøster, at Frost på hendes tablet var okay denne gang, men skulle vi have spist frokost, er jeg ikke sikker på, hun havde taget det lige så roligt. Her har jeg egentlig ikke en forventning om, at restauranten skal kunne underholde mit barn, men det er ligesom blevet en forventning til Jensen?s Bøfhus, da det mange steder er en del af deres koncept. Jeg fik talt lidt med den ene af ejerne om netop dette og kan forstå, at der arbejdes på en løsning, da de godt er klar over, at det forventes af børnefamilierne.

20150221_164617

Overordnet set havde vi en rigtig god aften, og både manden og jeg følte, vi havde fået noget ud af turen i byen, selvom vi havde et barn hver at skulle holde øje med. Her gør Jensen?s i hvert fald sit for, at man får en god aften.?

Nytteværdi: God – rigtig lækker mad og hyggelig stemning. Jeg er dog nødt til at vurdere på, at der manglede det obligatoriske legerum.

Holdbarhed: God – minderne kan jo gemmes.

Pris: Meget god – fine priser, hvor man får noget for pengene.

Kvalitet: Meget god – vi fik et rigtig lækkert måltid, hvor der var noget for alle.

Heidi slutter af:

?Vi har fået den fornemme opgave at teste/anmelde Jensen?s Bøfhus i Holbæk, som ligger ved havnen tæt på vandet. Vi havde bestilt bord til kl 18.00 – fire voksne. Der var tusmørke, da vi ankom, hvilket så rigtig hyggelig ud med lys i mørket. Vi blev mødt af en meget imødekommende ansat, som henviste os til et bord tæt på vinduet.

 image4

Menukortet på Jensen?s Bøfhus er meget overskueligt og nemt at læse, men det er svært at vælge 😉 Det hele ser lækkert ud! Vi blev betjent af en meget sød, venlig og informerende pige, som var god til at anbefale os retter. Det var den samme, som betjente os, den tid, vi var der. Det er nu rart!

Salatbaren så indbydende og dejlig frisk ud. Kødet var lækkert og perfekt tilberedt. Skulle man få lyst til flere kartofler og sovs, beder man bare om det.

image1

Selve restauranten var yderst hyggelig, og selv på trods af rigtig mange mennesker, var der en god akustik, og vi kunne nemt tale sammen. Terrassen ud til vandet er det perfekte sted en sommeraften.

image3 

Alt i alt er det helt klart et rigtig godt spisested, hvor man føler sig velkommen som gæst. Der er en god og rar stemming og service.?

Nytteværdi: Meget god – en restaurant for hele familien.

Pris: God – moderate priser, der er noget for enhver.

Kvalitet: God – god kvalitet og friske råvarer.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

bObles motorikringe