Hippie tipi – Testfamilien
Jensens bøfhus

Hippie tipi

Vores tester Lalani og hendes familie har testet en hippie tipi fra Roommate.

 foto 1

Vi starter med pigernes vurdering af tipien, når den er samlet og derefter far Mads’ vurdering af, hvordan det var at samle.

Pigernes vurdering:

Efter af far Mads har samlet hippie tipi’en og den står flot i det farvestrålende hjem var pigerne og moren glade.

foto 4

To meget spændte piger begyndte af pakke tasker og finde dimser, som de skulle have med ind i teltet.

foto 1

Vi fornemmede hurtigt, at det var et kæmpe hit. Tænk sig at have sin egen lille læse/gemmehule midt i stuen! Hyggeligt at være lille og sidde i sin egen tipi med udefrakommende lys gennem den farvede dug.?

foto 3

Fantastisk legehule. Det bliver brugt flere gange dagligt. Det kan sagtens rumme to børn, som er ældre end vores.

Far Mads vurderer tipi?en og fortæller herom:

?Vi modtog pakken med teltet fra Roommate i en lang og smal papkasse. Ved første øjekast virker brugsanvisningen let og ligetil, og man tænker: ?Det ser nemt ud!? Der ligger fem pinde af træ og et stykke stof samt noget snor. Stoffet virker lækkert, og vi er spændte på at få det op i stuen. 

foto 2

foto 1

Når man så læser punkterne igennem og har teltet liggende foran sig, er det knapt så overskueligt.

Man skal lige læse brugsanvisningen godt igennem. Snorene, der skal holde sammen på toppen af tipi?en, skal føres gennem små huller i træpindende/stængerne.

Pindene/stængerne skal nummereres med klistermærker for at holde styr på rækkefølgen, når snoren skal igennem hullerne ? en udmærket ide, men mærkerne kan måske godt være lidt besværlige at få af. Klistermærkerne er lavet af papir og ikke lavet af plastik, men dette er efterfølgende ændret.

Da dugen skulle foldes ud, kom vi lidt i tvivl om, hvordan det skulle vende. Teltdugen er lavet med syningen udad, hvilken er en del af designet og det er faktisk super flot og den rigtige stil efter min mening.

foto 2

Når teltet så skal rejses, skal stængerne trækkes ud og vrides rundt for at få pindene til at låse sammen i toppen, og det kan måske være svært ene mand første gang at få det ordentligt ud i form. Vi har lakeret trægulv, så det skrider ekstra nemt. Eventuelt kunne det monteres med sugekopper eller en ramme i bunden. Ikke noget, der nødvendigvis skulle medfølge, men noget, der skulle kunne tilkøbes. Efter vores børn har været inde i teltet, skal vi nemlig nogen gange rette det ud igen.

foto 5

Vores vurdering:

Super hule for børn, der indbyder til leg. Vi tror, det klæder de fleste hjem. Det findes i 5 forskellige styles, der alle er i 100% økologisk bomuld. Vores hedder Hippie Tipi North ? Rose

foto 2

Alle vores tests på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD. En lidt dyr legegenstand, der efter leg kan komme lidt ud af sin form. Men en super hule og et godt legested, som kan skabe glæde i mange år. Det er nemt at folde sammen, men der mangler måske en form for opbevaring, når det ikke bruges. En hyggelig hule, som vi kommer til at få glæde af, og som skal med på ture i campingvognen.

foto 5

Holdbarhed: GOD. Teltstoffet i sig selv er stærkt og kraftigt og i 100% økologisk bomuld

Det kan bruges udenfor, men tåler ikke regn/fugt og stærk sol. Men jeg er sikker på, det bliver et endnu større hit udenfor hos pigerne!

Pris: MIDDEL. 1.195 kr. Prisen er i den høje ende, men Hippie Tipi er og så i 100% økologisk bomuld og derfor vurderes denne som middel.

Kvalitet: GOD. Kvaliteten af produktet er robust, og stoffet er tykt og virker slidstærkt. Teltet måler 135 x 150 cm i grundplan, er 150 cm højt udslået og 170 cm langt. Der kunne godt have været en pose til opbevaring for, at det ikke bliver snavset, hvis det skulle opbevares under sengen. Stoffet er lavet af 100% økologisk bomuld.

Det kan vaskes ved 40 grader og skal hænge tørre.

Alt i alt en superflot designet tipi, med enkelte små detaljer, der kan justeres til. Den måtte gerne være lidt nemmere at rette ud og få til at stå fast efter min mening. Men et super design, hvor man vægter kvalitet og økologi.

NB: Pose til opbevaring af Hippie Tipi kan man købe med som tilkøb.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jensens bøfhus