UNITS DANISH DESIGN – Testfamilien
DEN GULE UGLE

UNITS DANISH DESIGN

Vores tester Anette har sammen med sønnen Willas på 4 år testet et væld af produkter fra det nyere danske brand Units Danish Design.

Anette fortæller:

“For ca. 3 uger siden flyttede der en hel bondegård ind hos os – en stor, en mellem og en lille traktor, en mellem høne, mellem hest, mellem ko, mellem får og mellem gris, ligeledes 5 små dyr og 4 sæt hegn. Alt sammen fremstillet i miljøvenligt EVA-skum og indeholder hverken phthalater eller andre skadelige stoffer.

nr. 1

Jeg havde pakket alle traktorerne og dyrene ud og sat dem op i stuen, så Willas så dem med det samme, han kom hjem efter legeaftale hos en kammerat. Han gik straks i gang med at lege, at han var bondemanden, der kørte den store traktor og passede dyrene, ligesom de små dyr skulle have mad hos deres mor – jeg nænnede næsten ikke at putte ham, fordi han var så godt i gang med legen.

Jeg er vild med, at produkterne har så mange anvendelsesmuligheder. De kan bruges som beskrevet ovenfor, og vi har også bygget tårne med dem, brugt dem som små skamler og som trædesten til forhindringsbane og jorden er giftig.

nr. 2 nr. 3

Mellemstørrelsen bliver slæbt med rundt i hele huset, og pt. er de flyttet op på vores hems – det er stalden, og Willas kigger op med ?mad?, når han husker det 🙂

nr. 4

Bliver de beskidte, kan de let tørres af med en våd klud, eller sågar komme under bruseren – af samme grund har Willas også fået lov til at tage dem med ud på terrassen, når vejret har været til det.

nr. 5 nr. 6 (1)

De er uden tvivl værd at sætte på ønskesedlen. Jeg vil mene, at Units Danish Design allerede kan benyttes af børn ned til 2 år – vi havde besøg af vores fætter på 2 år, og han legede så fint med de små og brugte mellemstørrelsen som stol. Vi har også haft besøg af større børn på 6-7 år, der har haft stor fornøjelse af dem.

For at få noget ud af produkterne, forudsætter det ikke, at man har en hel bondegård – mindre kan sagtens gøre det. Til de mindste vil jeg anbefale at starte med de helt små til at lære dyrenes navne og hvad de siger. Til en 4-årig som Willas ville jeg anbefale mellemstørrelsen og de store.

Har man en hel bondegård, så fylder de lidt, men jeg synes faktisk, at de pynter – selv i stuen.

nr. 7

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – helt i top; der er mange timers leg i dem, og de har mange funktioner.

Holdbarhed: MEGET GOD – efter daglig leg både ude og inde er der ingen tegn på slid, og de tørres let over med en klud eller kommes under bruseren, hvis de trænger til vask.

Pris: GOD – der er meget leg for pengene. De små koster mellem 50-65 kroner, mellemstørrelserne mellem 125-325 kroner og de store fra 250-1250 kroner. Jeg vil vurdere, at det er produkter, der ligeledes har en god gensalgsværdi. Produkterne kan købes her, hvor du også finder en komplet forhandlerliste.

Se forhandlerliste her.

Kvalitet: MEGET GOD – det er lavet i miljøvenligt materiale og holder sig flot.

nr. 8

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DEN GULE UGLE