Spisestel – Testfamilien
Mimi’s Circus

Spisestel

Vores tester Bianca har sammen med sønnen Zander på 6 måneder testet spisestel fra Done by Deer.

Bianca fortæller:

?Vi har testet et fint spisestel fra Done by Deer i en flot blå farve. Done by Deer har vi ikke tidligere stiftet bekendtskab med herhjemme, så vi var spændte på, hvad der ventede os.

1

Stellet har et lækkert design og en skridsikker liste under tallerkenerne, så de står bedre fast på underlaget. Det er bestemt en fordel, når de små hænder selv skal til. Samtidig har Done by Deer valgt at lave tallerkenerne ovale. På den måde bliver tallerknen nemmere at overskue for barnet, da de små arme mange gange ikke kan nå det, der ligger længst væk, uden først at dyppe armene i maden. Her er der bestemt tænkt på, når barnet skal sidde selv med maden, og det er noget, en mor kan lide.

2

Ud over tallerkenerne findes der en fin kop med hank, som har en rigtig god størrelse, da den virker nem at holde på for de små. Til sættet hører også et sæt med en ske og en gaffel. Desværre var skeen alt for stor til en baby på 5 måneder, så den måtte vi droppe. Efter et par uger med grød og mos gik det dog meget nemmere, men jeg kunne godt ønske, at den var lidt mindre.?

3

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk vil blive bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: Meget god – fint, overskueligt sæt til de små, som kan komme i opvaskemaskinen sammen med resten af familiens service.

Holdbarhed: Meget god – de holder fint til opvaskemaskinen.

Pris: Meget god – der er tale om et sæt, de fleste har råd til uden at sprænge budgettet, og man får et virkelig godt produkt til prisen. (Sættet kan købes hos forhandlere til 179,95 kr.)

Kvalitet: Meget god – super fin kvalitet, hvor der er tænkt på funktionaliteten i forhold til barnet.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mimi’s Circus