Ohminus – Testfamilien
Minimeis

Ohminus

To af vores testere, Tina D. og Tina V., har testet børnetøj fra www.ohminus.com.

Tina D. fortæller:

?Vi har testet en heldragt, en body, en hjelm og 2 par bukser ? et par med fod og et par uden.

BILLEDE 1 BILLEDE 2 BILLEDE 3

Ohminus er dansk designet børnetøj, hvor der er lagt vægt på, at der skal være plads til leg og udvikling, samt at godt design skal gå hånd i hånd med god kvalitet. Tøjet sælges kun online.

Kollektionen består af bodyer, heldragter, kjoler, hjelme, elefanthuer, babybukser med/uden fod, hagesmække og leggins. Den består af 9 printdesigns og 4 basisfarver. Der produceres kun et begrænset antal af hvert print, hvorfor der hurtigt vil være udsolgt og løbende udvides med nye prints.

Til trods for, at den første kollektion kom i 2009, har jeg ikke tidligere stiftet bekendtskab med mærket. Jeg var derfor spændt på at modtage tøjet og mærke kvaliteten. Førstehåndsindtrykket var virkelig godt. Tøjet føltes fantastisk blødt, og print og ikke mindst farverne var virkelig flotte. Syningerne var flotte, og der var ingen løse tråde. Jeg bemærkede derudover, at tøjet ikke har nogen mærker (på nær det ene par bukser), da vaskeanvisninger mv. er trykt direkte på tøjet.

Tøjet røg i vaskemaskinen, hvilket det ikke umiddelbart tog skade af, både i forhold til blødhed og farve. Efter flere vaske (ca. 5 gange) og brug af tøjet må jeg dog konstatere, at farven er falmet en smule, og stoffet på body og heldragt er blevet lidt fnulret at se på.

BILLEDE 4

Blødheden på tøjet har derimod ikke ændret sig, og Valde har ikke været begrænset i sine bevægelser. Pasformen på tøjet er god, og jeg vil mene, at det egner sig godt til både spinkle og buttede børn. Bukserne er rummelige, og body og heldragt kan give sig, da der er stræk i stoffet. Det er lavet af 92 % økologisk bomuld og 8 % lycra. Tøjet sidder derfor ?til? på kroppen uden at være for tætsiddende eller poset. Størrelsesmæssigt vurderer jeg tøjet til at være størrelsessvarende. (Valde på knap 6 måneder har testet størrelse 68 (4-6 måneder), og den passer han fortsat fint).

BILLEDE 5

I forhold til heldragten vil jeg fremhæve ribkanten ved både arme og ben, der gør, at Valdes arme og ben ikke forsvinder ind i tøjet, når han bevæger sig. Et stort plus, som også er blevet bemærket af mange andre, når Valde har haft tøjet på, bl.a. min mødregruppe. Benene er desuden ikke smalle, hvilket ellers indimellem kan være et problem med heldragter. Der er ligeledes en fin afstand mellem trykknapperne, således at der ikke blottes bar hud. Der har ej heller været problemer med trykknapperne.

BILLEDE 7

Bukserne uden fod er lavet i velour og ser ud til at være yderst behagelige for Valde at have på. Jeg bemærker, at syningerne i bukserne og bodyen passer sammen både i farven, måden de er syet og i forhold til placeringen, når man bruger delene som et sæt. En detalje, der er med til at fuldende looket.

Bukserne med fod er lavet i 100 % bomuld. Der er god plads til foden, og foden smutter ikke op i buksebenet, hvilket jeg ellers tit oplever som et problem ved bukser med fod. Personligt synes jeg, at bukserne ligner lidt for meget et par natbukser. Det er de til gengæld også perfekte til, da de ikke er særlig tykke, men alligevel holder barnet varmt.

BILLEDE 8

Hjelmen sidder godt på hovedet og er formsyet. Den sidder derfor fint ?til?, således at der ikke kan suse vind ind. Jeg oplever dog, at den glider lidt rundt, når Valde bevæger hovedet fra side til side i barnevognen.”

BILLEDE 10

Alle vores tests på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Nytteværdi: MEGET GOD – tøjet har en fin pasform, sidder godt på barnet, giver bevægelsesfrihed, er blødt og der er tænkt på de små detaljer såsom ens syninger og ingen mærker, der kan genere. Selvom tøjet er farvestrålende og med print, kan det sagtens bruges sammen med andet mere neutralt tøj. Det behøver derfor ikke kun fungere som et samlet sæt.

Holdbarhed: GOD – tøjet holder sin form, men mister desværre en smule farve, og body og heldragt får et ?fnulret? udseende. Dog er vurderingen, at det ikke mister mere farve end lignende produkter lavet i dette materiale.

Pris: MEGET GOD – priserne i hele kollektionen ligger mellem 29,95 – 149,95 kr. Der er derfor tale om yderst fair priser set i lyset af tøjets kvalitet, holdbarhed og lignende produkter – især i forhold til, at tøjet er produceret i Europa. (Priser på det tøj, vi har testet: Heldragt 149,95; body 139,95; bukser u. fod 139,95; bukser m. fod 99,95, hjelm 79,95).

Kvalitet: MEGET GOD – tøjet er lavet ud af nogle skønne materialer, er flot i syninger, har en fin pasform til både små og store babyer, holder formen selv efter flere vaske, og barnet kan bevæge sig frit. Tøjet lever helt og holdent op til andre kendte og dyrere børnetøjsmærker, både i forhold til kvalitet og design.

Tina V. fortsætter:

“Jeg har, sammen med min søde datter Vega, testet tøj fra Ohminus. Vi har testet Cupcake bluse, Flowers Velour bukser, Chips kjole og Bambi heldragt.

FullSizeRender_1 FullSizeRender_2 FullSizeRender_3 FullSizeRender_4

Jeg kendte ikke mærket i forvejen, så jeg var derfor meget spændt på kvalitet og design. ?Hold da op!?, tænkte jeg, da jeg fik det meget spraglede tøj pakket ud. Cupcakes, katte, prikker, farver, rensdyr, pink og kaniner er kun lidt af det, tøjet fra Ohminus byder på. Man skal absolut ikke være farveforskrækket med det her tøj, men jeg synes nu, det er lidt hyggeligt, og især blusen er faldet i min smag. Fint tøj til en god pris!”

FullSizeRenderNytteværdi: GOD – min datter er lige startet i vuggestue, og det kræver altså meget tøj at komme igennem en uge med gylp, banan, havregrød og savl på tøjet. Så jeg vil næsten sige, at jo mere tøj, jo bedre 😉

Pris: GOD – prisen er 149,- for heldragten , 149,- for kjolen, 139,- for blusen og 139,- for bukserne. Det er billigere end kendte mærker som Molo og Soft Gallery, og lige lidt dyrere end Name It og H&M. Jeg synes, prisen er helt fair, og en fin mulighed for at få noget anderledes tøj uden det vælter hele budgettet.

Kvalitet: GOD – jeg har haft vasket tøjet ca. 4 gange, og jeg synes stadig, farven er helt skarp, og at tøjet holder formen. Selvom producenten ikke anbefaler tørretumbling, så har vi altså ikke for meget tid herhjemme, så tøjet har også fået en tur i tumbleren, og det har det holdt helt fint til! Tøjet er almindeligt i størrelsen, og det er næsten ikke krøbet efter tumblingen.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Minimeis