Sackit puder – Testfamilien
Bubblebum selepuder

Sackit puder

Vores testere  Trine og Helene har sammen med deres familier testet nyheden CUSHIONit fra SACKit.

CUSHIONit er en serie kvadratiske puder i to størrelser og seks forskellige farver, hhv. str. small, 41×41 cm til 549,- kr/stk og str. L, 50×50 cm, 649,- kr/stk.

SACKit CUSHIONit puder

Cushion 1 Cushion 2

Cushion 3 Cushion 4

Trine fortæller:

“Jeg har testet 2 lækre CUSHIONit puder i størrelse large fra SACKit. Jeg valgte dem i en str. large, da de så både kan bruges i sofaen og som puder på gulvet, når drengene sidder og ser fjernsyn eller tegner ved sofabordet.

image2 image3

Puderne findes i 6 farver. Jeg valgte dem i sort, da mit hjem er holdt i hvide, sorte og grå nuancer. Hver pude er helt unik, da de har håndsyede hørsting langs kanterne. Det giver dem et råt look op til det sorte stof, som er i 100 % genanvendelig polyester. Stoffet er Medley-stof, som er enormt slidstærkt. Jeg var først lidt bange for, at puden så ville virke stiv og hård i det, men jeg må indrømme, at de både er bløde og dejlige at ligge på. SACKit går meget op i, at det er gode materialer, de bruger, og stoffet er blevet testet og har en slidstyrke på 75000 og er 100 % fri for tungmetaller.

image1 image5

Hvis uheldet er ude, og man taber noget på dem, er de nemme at gøre rene med en fugtig klud. Selv vores kat har været glad for den, og da vi er inde i en periode, hvor den fælder meget, har der alligevel ikke været problemer med, at der har siddet kattehår fast på den. Så hele familien på 4 + kat er godt tilfredse 😉 “

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Nytteværdi: MEGET GOD. Designet er godt og enkelt og vil passe ind i de fleste hjem. De kan både bruges i en sofa eller evt. ligge på en bænk.

Holdbarhed: MEGET GOD. Den har en god fylde og falder ikke sammen efter brug; hverken når man sidder på den, sidder op ad den eller ligger på den.

Pris og kvalitet: GOD. Prisen er 649,- pr. stk. Jeg tænkte først, at det var en lidt høj pris, men jeg vil sige, at når kvaliteten er så god, som den er, så er prisen fair. Disse puder vil bo hos os i mange år.

Helene fortsætter:

“Jeg har testet og indrettet mig med to ens puder, CUSHIONit Black str. L.

Cushion 7 Cushion 5 Cushion 6

Vi har testet to puder, som er et nyt produkt i SACKit?s lækre tekstilserie, som primært er kendt for deres RETROit sækkestol, men brandet byder også på mange andre lækre varer. Tjek selv SACKit.dk.

Puderne blev hurtigt leveret og kom i vakuumpakket emballage, som er supersmart for at minimere pladsen ved transporten. De blev åbnet, og puderne tog form, men virkede noget flade. Til min smag måtte de gerne have lidt mere fyld. Efter nogle dage, og efter jeg tog mig mod til at ?bokse? lidt rundt i puderne og fyldet, fik de dog lidt mere fylde.

Selve stoffet er utrolig lækkert både at røre ved og se på, og det virker også rengøringsvenligt a’ la en ?våd klud?, men heldigvis har vores drenge ikke haft held til at fedte dem ind i diverse skidt. Betrækket kan ikke tages af, så det er vigtigt, at puden kan rengøres blot med en klud.

Jeg er også rigtig glad for farven. Den hedder ?black?, men pga. stoffets struktur og farve virker den mere som mørk grå. Det gælder også, når jeg sammenligner med andre sorte tekstiler. I vores indretning er det kun et plus, da her er både hvidt, sort og gråt i flere toner og natur.

Den særlige håndsyede hørstikning i pudens kant gør puden til noget særligt og skaber spænding i designet, der ellers er meget neutralt. Jeg er vild med detaljen, som passer perfekt ind i vores hjem, som er enkelt og lidt råt indrettet med et touch af natur. Den rå hørtråd passer så godt til stilen. Min svigermor var også begejstret for netop den detalje, da hun så puderne. Derudover har puderne endnu en skøn detalje, da man har præget brandet i læder og sat læderlappen nederst i højre hjørne, hvor den ikke er så synlig, men alligevel giver præg til puden.?

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD. Så skøn en pude både i praktisk brug og som pyntepude – dog ønskes lidt mere fyld i puden.

Holdbarhed: MEGET GOD. Meget robust tekstil, som jeg frit kan lade børnene bruge. Det er sådan et hjem, jeg gerne vil have, hvor der er 100 % plads til både store og små.

Pris: MIDDEL. Vurderingen bliver middel, da jeg synes, at prisen er i den høje ende. Til gengæld får man meget høj kvalitet for pengene og dermed en lang holdbarhed, hvilket designet også underbygger.

Kvalitet: MEGET GOD. Lækkert, holdbart tekstil udført med sans for detalje, der endda er håndsyet.

Cushion 8 Cushion 9

Cushion 10 Cushion 11

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bubblebum selepuder