Babadut – Sistema – Testfamilien
Snoozihedz

Babadut – Sistema

Vores tester Sofie har testet opbevaring fra Sistema for Babadut.dk.

Sofie fortæller:
“Bag Babadut.dk er familien Musbak Andersen; en familie bestående af far, mor og deres tvillinger fra 2005. Webshoppen har et bredt udvalg med alt til børn og til den gravide eller ammende mor.
Under kategorien SPISETID finder du bl.a. opbevaring fra Sistema, som denne test skal handle om.
Jeg fik tilsendt lidt forskellige opbevaringsløsninger, som er listet her: Shaker, 460 ml. drikkedunk, Morgenmad To Go, Salat To Go og Snack Attack.
FullSizeRender 3
Som det måske allerede kan ses, er udvalget stort, og der findes en opbevaringsløsning til stort set alle anledninger.
Derudover fås Sistema opbevaring i de fineste farver, som for mig gør det endnu mere attraktivt at have det i hænderne. Jeg kan godt lide, at madplanlægningen bliver til en fest af farver, og det indbyder disse produkter til.
Beholderne lukker fint tæt, når de opbevares i (køle)skabet. Jeg har desværre ikke haft mulighed for at teste dem i en taske på farten, da muligheden endnu ikke har budt sig. Jeg har heller ikke oplevet, at min mad, mine småkager eller nødder er blevet bløde, efter at have opbevaret dem i disse bøtter.
IMG_8452
Produkterne er nemme at vaske af og tåler opvask, fryser og mikroovn. Derudover er de BPA free og uden phtalater, hvilket også er et stort plus, når der er tale om opbevaring af noget vi eller vores børn skal indtage.
IMG_8635
Det eneste produkt, der under denne test desværre ikke levede helt op til mine forventninger, var drikkedunken. Jeg følte, at den var svær at drikke af, og at der kom meget lidt ud ad gangen, hvorfor den heller ikke vil egne sig til små eller svage hænder, da der skal trykkes for at få væsken ud. Det er selvfølgelig omvendt smart, hvis man får den væltet i en uheldig situation.
IMG_8552
Alt i alt har det været med stor glæde at teste disse produkter, og de har fungeret helt perfekt til mit behov for at kunne forberede min mad dagen forinden, til at opbevare nødder og småkager i eller bare til at spise fra på farten.
Servicen hos Babadut.dk har også været god, og de har været søde til at besvare mails hurtigt, da der her er tale om en webshop, der altid har telefonen med sig og bestræber sig på at svare hurtigst muligt. Hvem kan ikke lide det, når man skal handle over nettet?”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD.

Holdbarhed: MEGET GOD.

Pris: MEGET GOD.

Kvalitet: MEGET GOD.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snoozihedz