VIKING GUMMISTØVLER
Vores tester Tine har sammen med sønnen Anton testet gummistøvler fra Viking fra Growingfeet.dk
Tine fortæller:
?Anton fik lov til at vælge et par gummistøvler hos growingfeet.dk, og valget faldt på et par seje blå Viking-støvler med hajer. Den lille mand er helt vild med hajer, så da den fine pakke landede ved vores dør få dage efter bestilling, udløste det et højt jubelråb. Han trak i støvlerne med det samme, og så var de sådan set på, indtil han skulle i seng!
Jeg har ikke købt Viking før, men gummistøvlerne er lidt tungere, end vi er vant til pga. den robuste sål. Dog ser det ikke ud til at genere Anton på nogen måde, og han løber rundt, som han plejer. Gummistøvlerne blev testet en regnvejrsdag i vuggestuen, og der var ingen våde eller klamme fødder.?
Nytteværdi: MEGET GOD – vi slider flere par gummistøvler op om året, og de er uundværlige.
Holdbarhed: MEGET GOD – den robuste sål gør gummistøvlen skridsikker, og det giver de små poder god stabilitet.
Pris: GOD – støvlerne koster 299,95-, og er umiddelbart lidt i den høje ende af, hvad jeg ellers betaler for gummistøvler, men det er ikke en urimelig pris for noget, som ens børn tilbringer meget tid i.
Kvalitet: MEGET GOD – støvlerne er lavet i naturgummi og sidder godt fast på barnets fod. De har en god bred pasform, og der er plads til bukser nede i skaftet – dog uden at støvlerne falder af, når der løbes stærkt.
Ingen kommentarer endnu