Kreafunk – aGlow – Testfamilien
Minbedstebog.dk

Kreafunk – aGlow

Vores (gæste)tester Maria har sammen med sin familie bestående af mand og datter på 3,5 år testet højttaleren aGLOW fra KreaFunk.

Maria fortæller:

?Jeg har testet en aGlow fra KreaFunk, som er en bærbar højttaler – eller det var i hvert fald det jeg troede, den var ? for rent faktisk er den meget mere end det. Den er nemlig både en højttaler, lampe og powerbank i én, og så må bluetooth-funktionen ej heller forglemmes. Vi har faktisk haft lidt af en fest med at teste den, fordi vi gang på gang er blevet overrasket over, hvor meget den egentlig kan.

Førstehåndsindtrykket af højttaleren er rigtig godt, idet den er lille, pæn og næsten intet vejer, hvorfor den allerede der opfylder de krav, som vi har til noget, der skal være bærbart samt stå fremme i vores hjem. Jeg synes, billederne viser, hvordan den ligesom bare blender ind i den øvrige indretning, hvilket helt klart er et must herhjemme.

Funk_A

Jeg startede som altid med ikke at kigge i instruktionsbogen ? jeg har ikke rigtig tålmodighed til den slags, og jeg har lidt den holdning, at hvis ikke jeg kan finde ud af bare at tænde og slukke for skidtet uden at kigge i en manual, så er det bare ikke noget for mig. Det skal også lige siges, at jeg bestemt ikke er noget teknisk geni. Alligevel kunne jeg nemt finde ud af at tænde for højttaleren, som med det samme dukkede op i bluetooth-indstillingen på min telefon, hvorfor det var legende let at parre de to enheder. Generelt er den rigtig nem at betjene, og dens få knapper siger næsten sig selv, hvilket betyder, at man ikke behøver at sætte sig ind i en masse, før man er i gang.

Funks Funkc

Herhjemme går vi (eller rettere manden) meget op i lyd, så han var selvfølgelig lidt skeptisk overfor, om sådan en lille sag nu også kunne noget. Ligeledes er lyden jo selvfølgelig det, som må betegnes som værende basisfunktionen ved en højttaler, hvorfor vi var ret spændte på den. Generelt er vi fint tilfredse med lyden, som aGlow leverer. Den er overraskende god set ift. højttalerens størrelse; dog ikke prangende, og må ikke ses som en erstatning for almindelige højttalere/anlæg, men set og målt ud fra, hvad den er, nemlig en bærbar højttaler, så er lyden bestemt rigtig god.

Funkb

Det smarte ved aGlow er de overraskende tillægsfunktioner; nemlig lampe, powerbank og bluetooth. Nu har vi testet den i en kold novembermåned, hvilket betyder, at vi kun har testet den indendøre ? også selvom den skulle være vandtæt. Alligevel er jeg begejstret for både lampe- og powerbankfuntionen, som jeg ved, vi kommer til at bruge meget på terrassen, ved stranden og på ferier. Det er simpelthen så smart at kunne bruge den til opladning af telefonen og som lampe, når man sidder et sted, hvor der ikke lige er en stikkontakt. Bluetooth-funktionen er også rigtig smart, idet musikken stopper, når man modtager et opkald, og så kan aGlow tilmed fungere som håndfri device, hvis man ønsker det, da der er indbygget mikrofon i den. Alt i alt er det et produkt, som i høj grad skaber værdi pga. en god basisfunktion som højttaler kombineret med nogle overraskende og nyttige tillægsfunktioner.

Funkd

Ligeledes kan jeg heller ikke komme udenom, at det for mig altså betyder meget, at den er pæn. Designet er enkelt og fint og kan blende ind i alle hjem uden at skabe støj. Læderhanken giver den et lidt moderne look og gør, at den nemt og praktisk kan flyttes rundt på. Vi har haft den med på badeværelset, i køkkenet og stuen, og så har vores datter på 3,5 år nemt kunne tage den med ind på sit værelse, når der skulle høres børnemusik. Faktisk er hun så glad for den, både fordi den jo spiller alle yndlingssangene fra netop hendes playliste, og fordi den er så handy, at hun selv kan og må gå med den, at vi overvejer at købe en kun til hende.”

Nytteværdi: MEGET GOD. Den kan alt det, som en bærbar højttaler skal kunne, nemlig spille musik og være nem at transportere. I tillæg dertil har den desuden nogle gode tillægsfunktioner som lampe, powerbank og bluetooth, som er med til at højne produktets nytteværdi.

Holdbarhed: MEGET GOD. Holdbarhed ift. batteriopladning (4-6 timer) og musikafspilning (op til 20 timer) er rigtig god. Holdbarhed som produkt er ligeledes også meget god, da den ikke er så skrøbelig, at den let kan gå i stykker, og ej heller i noget materiale som gør, at man er bange for at bruge den både ude og inde. At den også er vandtæt understøtter egentlig bare dette. Den ikke dog er 100 % vandtæt ? som i at man ikke kan tage den med i bad eller ud i regnvejr.

Pris: GOD. Prisen er 899,- Det synes jeg egentlig er en god og helt normal pris for et produkt, som ikke er et lyd-brand som f.eks. B&O og Bose.

Kvalitet: GOD. Kvaliteten af produktet er også god. Dog føles højttaleren lidt plasticagtig, og lyden er ikke på højde med bærbare højttalere fra mere high-end lydbrands, men min overordnede vurdering er, at kvaliteten er god.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Minbedstebog.dk