Tyttebær syltetøj fra Søbogaard. – Testfamilien
Longo Børn – Multivitamin

Tyttebær syltetøj fra Søbogaard.

Bianca har testet Tyttebær syltetøj fra Søbogaard

Bianca fortæller:

Vi har testet Tyttebær syltetøj fra Søbogaard, den er økologisk og Søbogaard beskriver den således: “De saftige bær har en frisk lidt bitter smag og indeholder naturlige syrer, som gør at de kan opbevares i deres egen saft uden at gære.”

Jeg kan lide at eksperimentere med madlavningen og startede derfor med at smage på syltetøjet på et almindeligt stykke brød. Det er en syltetøj der giver et frisk pust i stedet for syltetøj, som indeholder søde bær. Den egner sig rigtig godt til madlavning og her har jeg både brugt den som tilbehør til aftensmaden, men også som fyld i havregrynsmuffins. Når den bruges som tilbehør til maden giver dens bitterhed et frisk pust, hvilket især egner sig godt til lidt tungere mad, som den klassiske kartofler med sovs og kødboller eller måske som lidt ny inspiration til andestegen.

Billede 1

For at finde ud af hvor alsidig Tyttebær syltetøjet er har jeg lavet havregrynsmuffins med en midte af tyttebærsyltetøj. Havregrynsmuffins i sig selv kan godt være lidt tunge, hvor syltetøjet her tilføjer lidt lethed. Den ville sagtens kunne spises som tilbehør til brunch bordet eller blot som en lille kage til kaffen.

Billede 2 Billede 3
Opskrift på muffin:
12 almindelig størrelse muffins

150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
1 tsk salt
75 g havregryn
150 g sukker
125 g margarine
1 æg
1 tsk vaniljesukker
2½ dl yoghurt naturel
Tyttebær syltetøj

Topping:
50 g havregryn
50 g lyst rørsukker
2 spsk mel
60 g blødt smør

Start med at komme alle ingredienserne til toppingen sammen med en elpisker. Det skal være smuldret, men ingredienserne skal have samlet sig.

Tænd ovnen på 180 grader

Bland mel, bagepulver, natron, salt og havregryn sammen i en skål.

I en anden skål røres margarine og sukker med en elpisker til den er cremet og luftig. Tilsæt æg og vaniljesukker og rør det godt sammen.

Tilsæt derefter melblandingen skiftevis med yoghurt, mens det røres grundigt sammen.

Fordel halvdelen af dejen i 12 muffinsforme og lav en lille fordybning i dejen med en teske. Kom ca. 1 tsk tyttebærsyltetøj i og fordel resten af dejen ovenpå.

Drys herefter toppingen på og bag i 25-30 minutter.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Longo Børn – Multivitamin