Naturativ – Hypoallergenic – Testfamilien
Naturativ

Naturativ – Hypoallergenic

Vores tester Camilla har været i gang med at teste hudplejeserien Hypoallergenic fra Naturativ.

IMG_8664Hypoallergenic Body Care fra Naturativ er en nærende kropsplejeserie. Produkterne har en frisk, grøn duft og er fremstillet af allergivenlige dufte, som ikke indeholder duft-allergener. De er veganske, økologiske og samtlige af produkterne er Vegan-certificeret (undtagen body scrub’en).

Camilla fortæller:

“Jeg var utroligt spændt på at afprøve produkterne fra Naturativ, især fordi jeg har parfumeallergi og kan reagere ret voldsomt på visse produkter. Men ud fra, hvad jeg havde læst omkring serien, var jeg helt klar på at afprøve de økologiske produkter.

Og hold nu fast, for en oplevelse! Jeg var så heldig at afprøve hele fem produkter fra serien, som bestod af Body Butter, Body Oil, Body Balm, Sugar Scrub og håndcreme. Jeg er virkelig positivt overrasket over, hvad produkterne har kunnet gøre for min kuldepåvirkede og tørre hud!

IMG_8871

Det første, der mødte mig, da jeg begyndte at afprøve produkterne, var den lidt skarpe, men gode duft, som de har. Normalt er jeg meget betænkelig, så snart der er duft i hudplejeprodukter, men da duftene er naturlige, prøvede jeg mig frem. Jeg har ikke haft en eneste reaktion overhovedet, og jeg synes, det er virkelig rart endelig at have fundet en serie, som ikke er duftløs, men som stadig tager hensyn til min sarte hud.

Body Scrub’en er virkelig lækker. Dens sukkerkrystaller går ind og fjerner døde hudceller blidt og skånsomt, så man efterfølgende står med en virkelig blød og lækker hud. Derudover har den et højt indhold af antioxidanter, som skulle virke opstrammende. Den effekt glæder jeg mig virkelig til at mærke også!

 IMG_8870

Body Butteren er en virkelig skøn creme, den trænger hurtigt ind i huden uden at efterlade en fedtet overflade. Den har virkelig været med til at forebygge min tørre hud og tilføre den mere fugt end normalt.

IMG_8868

Body Balm’en er ligeledes virkelig skøn. Den trænger også hurtigt ind i huden, og efterlader heller ikke en fedtet overflade. Den er supergod at have med i rejse- eller træningstasken, da den med sin trykfunktion er nem at have med at gøre. Her har jeg også mærket en klar effekt i forhold til den tørre hud, og kun et ganske tyndt lag er nødvendigt.

Body Oil’en er skabt af naturlige, koldpressede plantepiller. Den har som de øvrige produkter en virkelig god effekt i forhold til at fugte huden og efterlader den virkelig lækker. Derudover har den været rigtig god som massageolie også, hvor man ikke bagefter har været nødsaget til at tørre det af, da den ikke har efterladt huden fedtet eller “overmættet”.

Håndcremen er blevet min nye tro følgesvend. Jeg har endnu ikke forladt huset uden den, siden jeg gik i gang med at teste. Det er en af de bedste håndcremer, jeg nogensinde har prøvet – den fugter huden og giver hænderne den nødvendige pleje og næring ud fra de naturlige ingredienser, der er i. Derudover er denne også udstyret med trykfunktion, så det er nemt at dosere cremen.

IMG_8866

Ens for alle produkterne er, at der skal bruges meget lidt af dem ad gangen, så de kommer til at holde længe. Så alt i alt er vi herhjemme virkelig tilfredse med produkterne fra Naturativ.”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier:

Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD –  det er produkter, som langt de fleste – hvis ikke alle – ville have gavn af for at pleje og passe deres hud.

Holdbarhed: MEGET GOD – da produkterne holder rigtig længe vil der være til meget lang tid.

Pris: MEGET GOD – produkterne koster fra 99 kr. og op til 189 kr. Jeg synes, prisen er meget passende i forhold til, at det er økologiske produkter af høj kvalitet, plus at det er store mængder, man får.

Kvalitet: MEGET GOD – veganske og økologiske produkter, som plejer og nærer huden. Det kan næsten ikke blive bedre end det!

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Naturativ