LÉHOF – Testfamilien
Nutribaby madmaskine fra Babymoov

LÉHOF

Vores tester Maria har testet superlækkert sengetøj, huer og pandebånd fra Léhof. 

Maria fortæller:

“Vi modtog de fine fine ting, og pigerne var hurtige til at tage huerne i brug.
Det superlækre sengetøj i bomuldssatin var med i str. junior, så det blev Josefine på 2 år, der skulle teste det.
Skærmbillede 2016-04-22 kl. 10.09.34
Det er simpelthen så lækkert blødt, økocertificeret og håndsyet bomuldssatin. Kan man ønske sig mere? Farverne er så fine; det er flødefarvet med fjer og guldsting, som desværre er svære at se på billedet.
Jeg vendte hurtigt tilbage til Tina, der står bag Léhof for at høre, om hun kunne sy det til voksne, men det var desværre ikke muligt. Ellers havde jeg købt et sæt til os andre også!
Men det er så Josefine, der har nydt godt af det. Det er smart med lynlås, og der fåes også pudebetræk til. Det er blevet vasket et par gange, og kvaliteten er stadig i top (og guldet er lige så fint endnu!)
Der er en fin lille detalje med et stykke læder, der er syet på (kan ses på billedet), hvilket lige gennemfører det helt, hvis du spørger mig.
Vi har haft og har stadig mange fine huer herhjemme, men jeg har aldrig set noget så smart som disse, hvor pompom’en kan pilles af, når de skal vaskes, eller hvis man bare ønsker at bytte rundt på farverne. Dette gør, at man kan mikse dem, som man ønsker. Huerne er lavet i det blødeste bomuld og sidder supergodt. Efter vask er de stadig helt fine!
De laves i forskellige størrelser:

BØRN: Nyfødt ? 34 cm // 1-6 mdr ? 38 cm // 6 mdr-1 år ? 43 cm // 1-4 år ? 46 cm // 4-7 år ? 48 cm

JUNIOR/ VOKSEN: 7-10 år ? 50 cm // Voksen ? 52 cm // Mænd 55 cm

Pompomerne er ikke lavet af ægte pels, så dem, der har et issue med det, kan altså også være med her. (Dog ligner de virkelig meget!) Jeg er selv ret vild med pels, og havde før jeg fik dem i hænderne ikke set, at det ikke var ?ægte? pels.
Pandebåndet er nemt at placere i håret og kan bindes, som man ønsker. Det er samme bløde kvalitet som huerne, og laves i mange rigtig lækre farver. Dog ville mine piger ikke rigtig have dem i… hvorfor ved jeg virkelig ikke!
På Léhofs hjemmeside kan man se mange fine billeder med ideer til, hvordan man kan sætte det.
Bag Léhof står søde Tina Hofmann, der er mor til to drenge. Hun syer selv alle sine produkter i hånden, hvilket i sig selv er vildt lækkert og en superhyggelig tanke, at det ikke er masseproduceret fra en fabrik.
Ud over at Tina er vildt dygtig med en symaskine, er hun virkelig også kreativ. Der findes rigtig mange lækre ting på hendes hjemmeside, som i øvrigt er meget overskuelig og smuk, hvis I spørger mig.
Samlet vil jeg sige, at det er nogle rigtig lækre produkter, Léhof har, og jeg vil ikke tøve med at bestille der igen. Leveringen er i øvrigt også hurtig! Så jeg glæder mig til at skulle indrette nye børneværelser, hvor der nok kommer et par produkter eller to ind fra Léhof!”

Skærmbillede 2016-04-22 kl. 10.10.48
Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD ? lækker dansk håndsyet kvalitet
Holdbarhed: MEGET GOD – farverne holder, og det bliver ikke nulret eller nusset at se på
Pris: MEGET GOD – pris og kvalitet hænger så fint sammen: En hue i mine pigers størrelse koster 250 kr. Juniorsengetøjet koster 550 kr., hvilket jeg faktisk synes er en god pris, når man tænker på, at det er håndsyet og økocertificeret. Pandebåndene koster fra 75 kr.
Kvalitet: MEGET GOD 

Næste indlæg

Nutribaby madmaskine fra Babymoov