Puder fra Andersen Furniture – Testfamilien
Melissa hudpleje

Puder fra Andersen Furniture

Vores tester Marie har anmeldt P1-puden fra Andersen Furniture.

Marie fortæller:

“Er der noget, som jeg er STOR fan af, så er det dansk design. Størstedelen af tingene i mit hjem er af dansk design, og det vil det helt sikkert fortsætte med. Der findes nogle utrolig dygtige designere i Danmark, og Andersen Furniture er helt sikkert blandt nogle af de mest populære!

image1

Jeg har haft fornøjelsen af at anmelde den smukke P1-pude i grå/sort. Puden findes i 8 smukke farver og måler 60 x 35 cm.

image2

Info fra deres hjemmeside:

Stoffet er lavet af en særlig materialekombination, der skaber et funktionelt, slidstærkt tekstil. Det er vævet i uld og recirkuleret polyester, som gør det blødt og behageligt. Det er desuden sundhedsmærket med Oeko-Tex og har kvalitetsfyld af en høj vægt. Inderpuden består af stærkt fiberfyld.

Jeg er vild med de friske farver, som puden fås i, men valgte den grå, da jeg synes, den passer smukt ind i mit hjem.

image3

Mit førstehåndsindtryk var godt – mine forventninger var høje, da det er en dyr pude. Der er kælet for detaljerne – syningerne i kanterne er smukt udført og alligevel slidstærke. Stoffet virker utroligt stærkt, men alligevel er puden blød og lækker!

Det er en pude, der er unik i sit design, og trods det unikke look er puden uden tvivl tidløs.

image4

Puden er blevet afprøvet af alle i familien, og uanset hvor meget, den er blevet brugt (mast), så er den ekstremt fast i formen. Den bliver ikke skæv og træls efter brug, men vender tværtimod utrolig hurtigt tilbage i samme form!

Ud over at den er fantastisk i brug, så er den bare et utrolig smukt element i enhver sofa. Det smukke design er virkelig en fryd for øjet. Den er enkel, men alligevel har den et lidt specielt twist – jeg er fan!

Hver gang, jeg har anmeldt produkter for Testfamilien, spørger jeg altid mig selv, om jeg vil købe produktet igen eller købe firmaets andre produkter, og det vil jeg uden tvivl, når det gælder Andersen Furniture! De laver en masse lækre ting, som er unikke, tidløse og ingen kompromisser, når det gælder kvaliteten. Jeg har besøgt deres hjemmeside adskillige gange i testperioden, og er hver gang blevet fristet af deres smukke produkter. Min ønskeseddel er vokset efter, at jeg har stiftet bekendtskab med Andersen Furniture, og jeg har helt sikkert fået en drøm om, at jeg skal eje mere end en af deres smukke puder. Så jeg sender mine varmeste anbefalinger afsted til Andersen Furniture!”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.Nytteværdi: MEGET GOD – puden er lavet i et design og farve, som man aldrig bliver træt af! Det gælder efter min mening hele Andersen Furnitures sortiment!

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – materialerne er i top både indvendigt og udvendigt, så det er helt klart en topkarakter fra mig på dette område!

Pris: MEGET GOD – prisen er 499,- for en pude – i dansk design og lækkert håndværk. Det er meget billigt, da andre puder af dansk design ofte ligger i et prisleje, der er 150-200 kroner dyrere, og så er kvaliteten på Andersen Furnitures puder bedre, og designet er unikt.

Sabina fortsætter:
“Vi har testet Designpuden P1 fra Andersen Furniture. Puden findes i 8 forskellige farver. Vi har valgt den grå pude, som matcher til alt. Også til klistrede børnefingre og masser af leg!
IMG_3353
Det er tydeligt at mærke, at materialet er kraftigt og slidstærkt. Derudover har puden Øko-tex mærke og knap på begge sider.
Vi har testet puden både i sofaen i stuen, på vores bænk i gangen og i børnehjørnet – et helt almindelig liv for en pude i en børnefamilie.
Efter 1,5 måneds test har puden intet spor af brug, dog er fyldet noget tyndt og puden knap så fast i formen.
IMG_3352
I dette tilfælde bliver vurderingen:
NYTTEVÆRDI: GOD – pænt interiør kan man aldrig få nok af! Og puden er i sit stilrene design nem at finde en krog til enten i soveværelset, stuen eller i en hyggekrog.
HOLDBARHED: MEGET GOD – der er ingen brugstegn trods mange timers hård prøve i en travl børnefamilie.
PRIS: GOD – puderne koster 499 kr. og ligger i den forholdsvis høje ende. Men du får en smuk, klassisk designpude, som gør sig godt i mange år.
KVALITET: GOD – pudens kraftige stof gør den nem at holde pæn og ren. Vi har endda kunnet vaske den over med en fugtig klud. Men jeg savner noget mere fyld i puden, hvis den f.eks. skal kunne bruges som rygstøtte i sofaen!

Næste indlæg

Melissa hudpleje