FÅRUP SOMMERLAND OG HOTEL FÅRUP – Testfamilien
BabyBjörn - pottestol

FÅRUP SOMMERLAND OG HOTEL FÅRUP

To af vores testmødre har sammen med deres i alt 5 børn i alderen 0-8 år været på besøg i Fårup Sommerland for at anmelde parken og det helt nye 4 stjernede Hotel Fårup.

Parken er kåret til den 2. bedste forlystelsespark i Europa (Kirmes) i 2015, så forventningerne var høje inden de satte kursen i mod parken.

Hotellet ankomst

Vi ankom til hotellet om tirsdagen hvor vi kunne få værelset fra kl. 15. I receptionen var de virkelig søde og servicemindede. Vi havde smurt madpakker hjemmefra og da vi kom lidt sent ud af døren, så passede det med at vi lige kunne starte med at spise frokost i lobbyen inden vi fik nøglen til værelset.

Der var en super hyggelig stemning og en dejlig ro da vi kom ind på hotellet. Der er direkte adgang til parken fra hotellet, så vi skulle derfor ikke stå i kø i en almindelig billetluge.

I lobbyen er der en flot fælles opholdstue med et kunstigt bålsted, som vakte begejstring hos de små. Der var lækre sofaer og borde, så man kunne sidde og læse eller spille brætspil, som man kunne tage fra reolen.

Ungerne kunne lege i det fine legerum og spise deres madpakke omkring det åbne ildsted.

FullSizeRenderIMG_4400

Hotelværelset er også virkelig lækkert.  Der er en køjeseng som er lavet i en træhytte, alle ungerne var helt vilde for at skulle sove deroppe. Der var stillet senge klar til alle mand og baby N på 11 måneder fik også sin egen seng. Man kan max bo 6+en baby på et værelse, så det passede perfekt her. Det er i øvrigt tilladt at have sin hund med på opholdet og i parken.

Så var vi klar til at indtage parken. Vi skulle være tilbage på hotellet igen kl. 19.30 hvor vi havde bestilt aftenbuffet. Man kunne vælge enten af bestille til kl. 17:30 eller 19:30 og da vi jo var lidt sent på den, så tog vi den sene tid.

Parken

Vi startede med at pakke en trækvogn (som vi lånte gratis fra hotellet) med både regntøj og badetøj ? for sådan er det jo med den danske sommer. Derefter tog vi stien fra hotellet ned i parken og prøvede de ting vi kom forbi. Første stop var på den lækre legeplads lige udenfor hotellet.

Der var ikke proppet med mennesker ? men som altid må man forvente lidt ventetid ved de forskellige forlystelser.

Parken med forlystelser er stor og der er noget til enhver smag både til de voksne og til børnene, parken er ren og velholdt. Du kommer ofte forbi en is/pølse/drikkebod og toiletfaciliteter.

Der står skraldespande klar over det hele, som bliver kontrolleret tit.

Har man sin hund med står der vandskåle (hundebar) klar i tre forskellige højder, de befinder sig også med korte distancer mellem hinanden. Der er også rygezoner rimelig tæt på hinanden.

IMG_4463

Der er meget personale i parken, personalet virker til at være udadvendt, smilende, sjove og er tilstede med de besøgende.

I vandlandet er der oplevelser til både de store og små, der er solvogne, borde og stole til rådighed samt omklædningsrum til damer og herre. Vandet i poolene er rent og badelandet fint og velholdt.

Når man bor på hotellet kan man gå i parken efter lukketid dog skal man være opmærksom på at det kun er til en time efter normal lukketid – denne skiltning kunne godt være mere tydelig.

IMG_4825

Vi fik meget hygge og sjov ud af at have den store hoppepude helt for os selv og ungerne synes at det var så hyggeligt at gå rundt næsten for os selv.

Vi var en tur i deres nye 4D biograf hvor man også kan tage sin barnevogn/klapvogn eller rullestol med ind. Det var en super fed oplevelse både for os voksne og børnene. Også her var medarbejderne behjælpelige med at få barnevognen ind. Filmen var dog en lille smule uhyggelig – vores Magnus på 4 år, måtte lige holde mor lidt i hånden, så har man helt små børn – er denne oplevelse måske en man skal gemme til de er lidt større. Man sidder med 3D briller på og der kommer alverdens ting ud af skræmen. Den fjerde dimension er bl.a. at stolene bevæger dig – en ret fed og anderledes oplevelse.

IMG_4833Mad på hotellet

Maden på hotellet er buffet og smagte rigtig godt. Personalet er hurtige til at få ryddet borderne samt sørger for at maden er fyldt op. Der er en buffet til børnene med traditionelle børneretter i børnehøjde så børnene selv kan hente og så er der TAG SELV softice. Stemningen på restauranten er hyggelig og lunefuld, som i en ægte skovhytte.

Tilbage på hotelværelset, hvor man sover fantastisk i sengene. Baby N trængte til et bad og vi fik et babybadekar udleveret, som vi kunne låne, det var så lækkert. På hotelværelset er der også gratis wifi.

Glemte sager

På anden dagen, da vi render rundt i parken efter at vi havde tjekket ud af hotellet, ringer de pludselig fra hotellet, for at fortælle at der er glemt en bamse. Det var Natalie, som havde glemt den i sengen. Til alt held havde vi ikke sat kursen imod Sjælland endnu, så de ville lægge den klar i receptionen til os. Det var verdens lykkeligste pige, da hun blev genforenet med sin bamse også selvom hun ikke engang vidste at den var glemt endnu.

IMG_4832Vurdering

Det har været en succesrig miniferie med super dejlige og mindeværdige oplevelser for både børn og voksne. Helt klart en kæmpe anbefaling herfra.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi/holdbarhed: MEGET GOD. Dejlig oplevelse for hele familien. Vi kan klart anbefale, at man sætter en hel eller gerne to-tre dage af til brug i Fårup Sommerland.

Pris: MEGET GOD. Det koster kr. 270,- pr. person, men bestiller man 7 dage i forvejen er der 10% at hente i rabat. 1 overnatning inkl. 2 dage i Fårup Sommerland fra fx. d. 8.-9. august 2016 i et standardfamilieværelse koster 2.780 kr inkl. morgenmad (som i øvrigt også var super lækker). Ingen tvivl om, at vi HELT klart vil bo på hotellet næste gang vi skal til Fårup Sommerland – især nu hvor vi kommer helt fra Sjælland.

Kvalitet: MEGET GOD – Ikke en finger at sætte på kvaliteten. Alt var i tip top stand. Topkarakterer herfra.

 

 

 

Næste indlæg

BabyBjörn - pottestol