Petit by V – Sengerand – Testfamilien
Petit by V

Petit by V – Sengerand

Vores tester Charlotte har sammen med sin søn Nichlas på snart 1 år testet en sengerand fra Petit by V.
Charlotte fortæller:

“Jeg modtog sengeranden fra Petit by V med stor glæde. Jeg har haft rigtig svært ved at beslutte mig for hvilken sengerand min søn skulle have, da jeg gerne ville have en som var ret neutralt og som kunne gå med næsten alt slags sengetøj – samtidig med at se super lækker ud. Det hele passede perfekt sammen med, at vi modtog Sengeranden fra Petit by V og den opfyldte alle vores krav, da den er helt hvid på den indvendige side og hvid med svaler på den ydre side så den er ret neutral.”

“Første dag Nichlas havde sengeranden på, havde han et uheld i bleen, hvor det røg ud i hele sengen og noget af det ramte også sengeranden. Her kunne jeg lige tage en vådserviet og vaske det af sengeranden og det forsvandt, det var jeg pænt imponeret over. Hvis det ikke var gået af, kan man også tage betrækket af og vaske det på 30 grader – det er ret smart, at man kan tage betrækket af.”

“Betrækket er 100 % økologisk bomuld og det er vildt blødt og stilrent. Sengeranden er 3 cm tyk og kan stå selv, der er ingen snorer i som Nichlas kan blive viklet ind i, hvilket er et stort plus i min bog.”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD ? Sengeranden passer til næsten alle tremmesenge, den kan stå selv pga. tykkelsen. Det er godt at man kan tage betrækket af og vaske det.

Holdbarhed: MEGET GOD ?skummet virker robust og holdbar i formen. Betrækket er dejlig blødt og 100 % økologisk bomuld og så er det nemt at rengøre.

Pris: MEGET GOD – prisen ligger på 575 kr som er en fin pris, kvalitet og pris hænger rigtig godt sammen her.

Kvalitet: MEGET GOD ? man får helt sikkert kvalitet for pengene samt et lækkert og et stilrent produkt.

Næste indlæg

Petit by V