Done by Deer – Melamin spisesæt og legegulv – Testfamilien
Safeshave

Done by Deer – Melamin spisesæt og legegulv

Vores Tester Lea har sammen med sønnen Romeo på 2,5 år og datter Rosa-Lia på 9 måneder testet Melaminsæt & hagesmæk samt legegulv fra Done by Deer.

Melaminsæt:

Vi har testet det fine melaminsæt samt hagesmække fra Done by Deer, til både dreng og pige og vi er vilde med.

nr.1

Ikke nok med at det disse nye designs fra Done by Deer er uimodståelig søde at se på, så er produkterne også virkelig lækre og gode at bruge, dette kommer jeg tilbage til.

Min søn er vild med dyr som så mange andre i hans alder og synes bare det er super hyggeligt at kigge på og fortælle om. Han har også tit en lille fest med at give de dyrene det mad han spiser 😉 Så alt i alt har vi meget sjov og glæde med de fine dyremotiver på melaminsættene.

nr.2

En lille ekstra ting I forhold til udseendet er jeg vil med de støvede pastelfarver. Rosa-Lia har fået dette sæt og det er så fint at alting passer sammen i farven, lige fra kop, til bestik, tallerkener og hagesmæk. Jeg er vild med det.

nr.3

En genial ting i forhold til hagesmækkene er, at de er så lange. For mig er det en must med lange hagesmække når de små spiser, for sådan cirka halvdelen af maden ryger altid ned af ske eller gaffel, eller hånd for den sags skyld, inden den rammer munden. Så derfor er det virkelig genialt med hagesmække der kan nå hele vejen ind under tallerkenen og gribe hvad der måtte falde, i stedet for det lander i skødet.

nr.4

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier:

Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Lege/nytteværdi: Meget god. Det er sjovt og hyggeligt at spise og lege på samme tid og dyremotiverne gør det muligt at kombinere disse to ting.

Holdbarhed: Meget god.

Kvalitet: Meget god. Produkterne er af melamin og det er bare rigtig godt til de små. Motiverne går heller ikke af eller bliver kedelige i farven når det kommer i opvaskeren.

Pris: God. Du kan få et helt sæt; kop, 3 stk. Skeer, kniv og gaffel, tallerken og skål for 285kr. Hagesmæk koster 89kr. Og jeg synes det er en fin pris. Vi er oppe i den lidt dyre ende men til gengæld er den god kvalitet som holder, så det vil jeg gerne give for det.

Legegulv:

Vi har også testet det skønne runde legeskumgulv, som fås i to farver. Blålige nuancer og rosa, som den vi har.

Dette legegulv passer perfekt ind til ungernes legeværelse og jeg er vild med at formen er rund og anderledes i forhold til alle de andre skumgulve på markedet.

nr.5

Jeg synes også det er skønt at farverne på gulvet er i disse rolige støvede nuancer som ikke springer i øjnene så snart man åbner døren. Men det allermest smarte og det som giver dette skumgulv det ekstra point i forhold til dets konkurrenter er, at det kan laves om til bane eller vej om man vil, ved at omplacere måtterne.

billede.6.

Det er en sjov feature og det gør også at man kommer til at bruge gulvet i sin leg i stedet for blot at lege på det.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier:

Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Lege/nytteværdi: Meget god. ? Det kan bruges på flere forskellige måder og det at man kan lave formen om ved at omplacere måtterne, gør det bare rigtig sjovt og anderledes.

Holdbarhed: Meget god.

Kvalitet: Meget god. Det kan det som et skumgulv skal kunne. Det er blødt og rart at lege på og man kan tørre af med en våd klud, hvis man spilder eller der skulle ske uheld midt i legen.

Pris: Meget god. ?Prisen er 599kr.Jeg synes det er en fornuftig pris, som jeg selv gerne ville give.

 

 

 

 

 

 

Næste indlæg

Safeshave