Test af termotøj og termostøvler fra Dansk Outlet

Test af Bambus spisesæt fra Safe Health

(Produkterne er sponsoreret med henblik på test – men det er testfamiliernes 100% ærlige meninger der kommer til udtryk i anmeldelsen).

Karina har sammen med sine 3 børn testet bambus spisesæt og kopper fra Safe Health

Karina fortæller:

Jeg har sammen med mine 3 børn testet forskellige spisesæt samt kopper lavet af bambus og somderfor er bionedbrydeligt. Der er hverken brugt skrappe kemikalier eller blegemidler.

Så jeg kan med god samvittighed give mine børn lov til at spise af det fine service.

Aske på 14 måneder har testet et sæt fra Bimbamboo, med biler som består af en lille skål, en kop med hank og en tallerken, som er delt ind i 4 passende rum. Det lille runde rum i højre hjørne, passer så fint til sauce eller dip. Det er ihvertfald blevet flittigt brugt af Aske. Vi har været rigtig glade for at tallerken er delt ind i rum, da jeg går højt op i, at Aske skal kunne adskille de forskellige smage, samtidig ser det mere indbydende ud og jeg er sikker på at der ryger lidt ekstra mad indenbords. Sætter koster 179 kr.

Ella på 3,5 år har testet et spisesæt med mariehøne. Det består af 5 dele. Tallerknen er delt ind i 3 rum, hvilket passer Ella rigtig godt, for i den alder er man lidt kræsen og er der mad, som man ikke bryder sig ret meget om, men man stadig skal smage på, så er det jo smart at maden ikke behøver at røre det andet mad.

Skålen er blevet brugt flittigt hver evig eneste morgen siden vi modtog sættet. Den har en rigtig fin størrelse til havregryn med mælk på.

Ske og gaffel har vi desværre ikke fået brugt ret meget, men tænker de egner sig rigtig godt til de helt små børn.

Amanda på 6 år har testet et spisesæt med ballerinaer, egentligt tænkte jeg at hun nok var lige var på grænsen til at være for stor til sådan et sæt, men enhver pige vil da næsten forelske sig i det, hvilket også var tilfældet hos Amanda, så også her er det blevet brugt flittigt. Sættet koster 249 kr. Og består af 5 dele. Tallerken er ikke delt ind i rum, men har istedet en lille kant på, så det gør det en smule lettere for Amanda når nu hun skal spise med både kniv og gaffel.

Farverne er lækre og lidt sarte, det kan vi rigtig godt lide.

Det kan alt sammen tåle at komme i opvaskemaskinen, så jeg har været lidt spændt på at se, hvordan det kom til at se ud efter mange vaske. Og jeg kan nu konkluderer at det stadig ser rigtig fint og flot ud.

Bambus er stærkt og kan holde til meget, men lander en kop forkert, så kan den godt gå i stykker.

Det skal lige siges at mine børn har testet det godt og grundigt og det har været på gulvet rigtig mange gange, så der er desværre også enkle dele, som har taget lidt skade af det.

Vi har været rigtig glade for de forskellige spisesæt og kan godt anbefale dem. Tænker også det vil være en oplagt gaveidé, til enten barnedåb eller fødselsdag og så endda med rigtig fine priser.

Alle vores tests på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Nytteværdi: GOD – alle der har børn, er næsten nødt til at skaffe sig noget service, der er egnet til børn.

Holdbarhed/kvalitet MIDDEL – kvaliteten er super lækker og det kan holde til meget, men lander det forkert er der chance for at det desværre kan gå i stykker.

Pris: MEGET GOD – gode priser, som alle kan være med på. Oplagt som en gaveidé.

   

1 kommentar

  • Anne Hansen

    Vi har selv sættet med mariehønen herhjemme, og synes det er rigtig fint og pynter på bordet, men det er altså for skrøbeligt til vores lille pige på 15 måneder. Koppen røg på gulvet 5 gange og så gik den i stykker. Skeen er ikke ergonomisk, og når man gerne vil selv, er det ikke en fordel. Derudover tåler bambus ikke at komme i microovnen, rigtig ærgeligt da vi tit varmer lidt aftensmadsrester til frokost i weekenden.
    Så – det er rigtig fint og pynter, men ud over gaflen holder det ikke rigtig til brug herhjemme.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Test af termotøj og termostøvler fra Dansk Outlet