Test af Alphanova og Jack N’ Jill – Testfamilien
Test af Småfolk Sengerand

Test af Alphanova og Jack N’ Jill

(Produkterne er sponsoreret med henblik på test – men det er testfamiliernes 100% ærlige meninger der kommer til udtryk i anmeldelsen).

Vores tester Susan har sammen med døtrene Anemone og Lilje testet en række produkter fra Nature team, nemlig produkter fra Alphanova og Jack N’ Jill.Susan fortæller:

Safe Health udvalgte ud fra mine døtres alder, de produkter de syntes kunne være interessante for os og teste, hvilket var følgende:

ALPHANOVA KIDS PRINCESS BODY WASH OG SHAMPOO.

Disse to skønne produkter har Anemone på 2 år testet. Udover at den søde lille prinsesse på emballagen jo tiltrækker enhver lille pige, så var det første jeg noterede mig, at de er økologiske og dufter dejligt af jordbær. Og da jeg elsker duften af jordbær, ja så er det jo allerede der en sand fornøjelse at bade sin datter. Det næste jeg noterede mig var, hvor meget man faktisk kan få sæberne til at skumme. Selvfølgelig ikke ligeså meget som sæber med sulfat i (der udtørrer huden), men alligevel overraskende meget skum. Shampooen har vi selvfølgelig brugt som normalt i håret, men badesæben puttede vi i vores badekar, og ved at bruse vandet ned i den, som kom der ganske meget skum. Og faktisk er det første gang Anemone prøver at være i skumbad. Det blev undersøgt meget i starten og badene tog lidt længere. To skønne produkter som vi er vilde med.JACK ?N JILL TANDBØRSTE OG TANDPASTA

Anemone blev ligeledes den heldige tester af tandbørsten og tandpastaen. Tandbørsten har et lille hoved med bløde børster og ved selve skaftet, er den lidt tykkere således, at den ligger godt i den lille hånd. Det kunne jeg til sammenligning med nogle af vores andre tandbørster, se er en fordel. Tandpastaen er også en naturlig tandpasta med certificeret økologisk morgenfrue og jordbær ekstrakt i. Udover at den ikke er for stærk til Anemone og at hun tydeligvis synes den smager skøn, så hæftede jeg mig også ved, at denne tandpasta må bruges af vores lillesøster Lilje med mælkeallergi. Det giver ret god mening, at vi kun skal have en børnetandpasta i huset og ikke to forskellige. Det er også rart at vide, at det er helt sikkert at sluge tandpastaen, hvis man ikke lige får spyttet ud ? det får vi nemlig ikke helt herhjemme. I øvrigt får jeg lyst til at fortælle, at Anemone pga hendes Downs Syndrom, har lært tegn til tale. Altså tegn der minder lidt om tegnsprog så hun bedre kan kommunikere med os. Og netop denne tandbørste og tandpasta er skyld i, at hun en uge efter vi modtog disse produkter, kunne tegnet for at børste tænder. Jeg tænker derfor at hun har godkendt disse produkter!ALPHANOVA BEBE COLD CREAM

Den økologiske cold creme fungerer som en beskyttelse mod det kolde vintervejr og afhjælper meget tør hud. Selvom den findes i babyserien, så vil den være en god hjælper til hele familien. Da vinteren i testperioden har været nærmest ikke eksisterende, har det ikke været muligt for os at lave en helt optimal test af denne.

ALPHANOVA BEBE BUBBLE WASH 3 IN 1

Lilje, på 9 måneder, var den heldige tester af denne vask. Den er beregnet til kropsvask, shampoo eller skumbad. Vi har brugt den i badekaret på samme måde som den til Anemone og den har ligeledes givet lækkert blødt skum at lege med. Vi har også vasket Liljes hår med den. Produktet er som de andre økologisk og har en svag svag duft af kamille, lime og lavendel. Disse beroligende dufte, er dog så svage, at selv min hysteriske næse næsten ikke kan dufte dem. Ret perfekt til en baby, synes jeg. Den flaske er i øvrigt med pumpe, hvilket fungerer ret godt.

ALPHANOVA BEBE CLEANSING LOTION

Dette økologiske produkt var egentlig også sendt til Lilje. Meningen var, at den kunne bruges til bleskift ved simpelthen at smøre produktet direkte på huden eller på en klud og så rense skidt osv af huden. Det smarte er at den ikke skal vaskes af. Det er et fugtgivende produkt, som indeholder sød olivenolie og økologisk ekstrakt fra morgenfrue og åkande.

Sandheden er dog den, at jeg aldrig har prøvet den på Lilje? Der skete nemlig det, at jeg satte den ved siden af badeværelsesvasken en dag (sikkert for at sætte den på plads) men som den stressede forvirrede mor til to små, så er jeg nok blevet distraheret. I hvert fald stod den der den morgen, hvor jeg selv løb tør for rens til mit ansigt. Og ja ? alt skal jo gå lidt stærkt ? så jeg greb efter det nærmeste og det var så denne renselotion. Og det er muligt at små babynumser kan blive meget bløde når de bliver renset med denne lotion, men mors ansigt kan altså også blive babynumseblød når hun lige kommer til at låne dette produkt. Fremgangsmåden var dog den samme, jeg puttede lidt creme på en vatrondel, rensede mit ansigt uden brug af vand og VUPTI så så Lilje aldrig hendes renselotion igen? Ja jeg undskylder for denne drejning i testen! I øvrigt er jeg ikke i tvivl om, at den vil være perfekt til små numser også ? eller andre beskidte kropsdele som fx ansigtet. Og jeg er også overbevist om, at den ville være genial at have i pusletasken.

I øvrigt får jeg lige lyst til at nævne, at jeg synes det er fedt at et firma ikke kun tænker på kvalitet i flaskerne. Men når man går hele vejen med sine produkter, laver dem økologiske og fri for alt det vi helst ikke vil have i flaskerne, søger for at de erhypoallegene og også husker at vælge en emballage, der er naturvenlige ? så er det altså et fuldendt produkt. Jeg er ret sikker på, at minimum nogle af disse produkter, fremover vil være at finde hos os.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/Nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Lege/Nytteværdi: MEGET GOD ? De fleste af produkterne som fx tandbørste, tandpasta og sæbe, er lidt svært at undvære.

Holdbarhed: GOD – Jeg tror produkterne skal være åbne noget længere, for ikke at kunne holde. De er drøje i brug.

Pris: MEGET GOD – Jeg synes prisen er ret god, når man sammenligner med både kvalitet og det at produkterne er økologiske.

Kvalitet: MEGET GOD – Vi synes det er ret lækre produkter.

1 kommentar

  • Mille

    Lyder som nogle virkelig lækre produkter, dem skal jeg vist have fat i 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Test af Småfolk Sengerand