Test af NINJAGO Hytte i LEGOLAND HOLIDAY VILLAGE – Testfamilien
Test af Australian Bodycare - Ansigtsplejeserie

Test af NINJAGO Hytte i LEGOLAND HOLIDAY VILLAGE

(opholdet er sponsoreret med henblik på test – det har dog ingen indflydelse på indholdet i anmeldelsen, det er testfamiliernes 100% ærlige vurdering).

I weekenden drog to testmødre og deres 4 børn i alderen 4-8 år afsted mod Billund for at bo i NINJAGO ninjaernes hemmelige træningshytte. Det er en hel ny slags temahytte, som er åbnede d. 1. april 2017 i Legoland Holiday Village.

Hytterne er super gennemførte og indrettet med en masse fine LEGO detaljer som kastestjerner, krystaller og Master Wus hat. Hytterne er placeret i Legoland Holiday Village , som er en stemningsfyldt ferieby med masser af udeliv og plads til leg. Her kan der vælges mellem overnatning i LEGO NINJAGO hytter, Wild West hytter, pirat-familieværelser, Wilderness tønder, ægte indianertelte eller camping.

Det er selvfølgelig oplagt at kombinere opholdet med en tur i LEGOLAND parken. Netop nu og frem til d. 20/5-17 er der et “Kids go free tilbud” – dvs. at hvis man skal i LEGOLAND i 2 på hinanden følgende dage og ønsker en overnatning i en NINJAGO hytte – så giver man faktisk kun 334 kr. for selve hytten og det er inkl. gratis parkering – så den oplevelse bør man simpelthen give sig selv og sine børn.

Man skal huske, at det er en hytte man bor i – og derfor kan man selv medbringe håndklæder, sengetøj og lidt madvarer til køleskabet. Der er diverse tilvalgsmuligheder, fx. kan man medbringe husdyr, man kan bestille sengelinned og håndklæder, en startpakke til opvasken samt andre praktiske ting. Der er et lille supermarked tilknyttet til LEGOLAND holiday village – så man kan også købe det mest nødvendige der. Derudover er der en restaurant, hvor man kan købe både morgenmads- og aftenbuffet. (priseksempel på en to dage i maj 2017 for 2 voksne og 2 børn).

NINJAGO HYTTERNE

Ungerne havde glædet sig mindst ligeså meget til at skulle bo i de fede hytter, som til at skulle i selve LEGOLAND. Vi havde valgt tidligt tjek-in – så vi i ro og mag kunne tjekke ind i hytten og smide vores bagage af. Der er også bagagerum bag receptionen, hvis man ønsker den mulighed og først vil tjekke ind kl. 15.

 

Der er et lille børneværelse, et forældresoveværelse, et dejligt køkken/alrum og i denne en super lækker sovesofa (lækker i den forstand, at man IKKE kan mærke, at det er en sovesofa man sover i, idet der gemmer sig en lækker blød madras, når den bliver slået ud.) Sengene er ikke særligt store, men vi kunne uden problemer sove 6 personer i hytten, der også har en lille terasse (som vi grundet vejret, desværre ikke fik glæde af) og så er der et fint badeværelse med brus. De små features, som LEGOlabyrint på væggen og lyssvær over køkkenvasken var noget, som fik ungerne helt op at ringe. Det var fantastisk at opleve deres begejstring. Og så var det muligt at se NINJAGO på fjernsynet 24/7.
fullsizerender_3

Vores samlede vurdering af NINJAGO-HYTTERNE bliver 5 ud af 5 stjerner. Det hele var meget nyt og lækkert, hvilket selvfølgelig også trækker op i vores vurdering. Eneste minus er, at der manglede en svaber på badeværelset, til at fjerne vandet efter endt brusebad (læs = vand på hele gulvet) og så savnede vi en informationsmappe i selve hytten og måske en lille malerbog eller andet til ungerne. Men de var meget søde til at hjælpe i receptionen. Der er i øvrigt en skattejagt i selve holiday village området, som vi desværre ikke nåede at komme ud på – da vi prioriterede tiden i selve parken – men hvis vejret havde været lidt bedre, så var det klart noget vi ville have deltaget i – og vi kunne faktisk snildt have brugt meget mere end blot en overnatning i hytten. Der er en fantastisk legeplads tilknyttet NINJAGO området også, som vi startede søndagen med at bruge et par timer på inden vi gik i parken igen.

LEGOLANDimg_6020Vi gik I LEGOLAND parken omkring kl. 14 om lørdagen og var der til de lukkede. De fleste forlystelser lukkede allerede kl. 17, hvilket man lige skal være obs på. Derfor var det godt at vi havde hele søndagen i parken også, hvor vi var der i 5 timer. Så i alt 8 timer i Parken blev det til, hvilket var passende for især de to små på 4 og 5 år, som godt kunne blive lidt trætte i benene. Vejret var lidt skiftende, så vi havde klædt os på efter det. Faktisk var vi så heldige, at vi gik helt fri fra regn – og en KÆMPE fordel, ved at være der lidt uden for sæsonen og i lidt svingende vejr var, at vi på INTET tidspunkt skulle stå i kø i mere end 5 minutter. Dvs. vi fik prøvet alle de ting vi gerne ville. Søndag mødte vi de smukkeste prinsesser inden vi skulle ind i selve parker og her skulle der selvfølgelig krammes og hilses på.LEGO miniland er jo HELT fantastisk i sig selv. Især Magnus kunne bruge en hel dag på blot at gå rundt, at kigge her. Måske også derfor, at han var helt tosset med LEGO-world tidligere på året, som I kan læse om her.

Der er en helt særlig STAR WARS udstilling og ellers bare københavnske gader samt danske og udenlandske kendetegn. Det er sjovt for både børn og voksne.

Faktisk nåede vi at prøve alle de forlystelser vi ville. Skal vi fremhæve nogle særlige, så er det den nye Ninjago – The Ride, som alle ungerne var helt vilde med. Det fine LEGO springvand tiltrækker også ungerne lige med det samme. Vi kørte i tog, safaribiler, var i spøgelseshus, i de vildeste rutchebaner, rafting og på vild og våd kanotur.
Uanset, at vi kun havde 7-8 grader, så skulle der selvfølgelig både spises is og candyfloss. Der er masser af muligheder for at købe mad i parken – priserne er (som i de fleste andre forlystelsesparker), lidt i den høje ende. Men der er mulighed for selv at medbringe madkurv og drikkevarer, hvis man synes. Vi havde selv pakket lidt snacks til turen.

Selve LEGOLAND Parken får 4,5 ud af 5 stjerner. Den sidste halve stjerne går til det utroligt servicemindede personale, som vi mødte både i billetkontoret og ved indgangen. Og ved alle forlystelserne var personalet også super smilende og imødekommende. Der måtte for os, godt have været ENDNU flere små forlystelser og evt legepladser for de små. Duplolegepladsen var helt overfyldt (selvom der faktisk ikke var særlig mange mennesker), så den sprang vi over denne gang. Selvom de små på 4 og 5 nu gerne ville have været derinde.

Et plus (selvom, vi ikke fik gavn af det denne gang) er de små ventestationer ved indgangen til selve forlystelserne, hvor de små kan underholde sig med lidt LEGOkonstruktion imens der ventes.

LEGOLAND er klart et besøg værd. Hvis man ikke vælger overnatning, så er alle forlystelser gratis, når først entreen er betalt. Det er ofte muligt at få fingrene i gratis børnebilletter rundt omkring, hvilket kan anbefales, da entreen for en familie på 4 vil løbe op i over 1.000 kr. og da det er svært at gå derfra uden en lille souvenir. Der er penge at spare på billetterne, hvis man bestiller dem i god tid. Se de aktuelle priser her. Vi slutter af med to små videoer fra hhv. FROG HOPPER OG DRAGEN.

4 kommentarer

  • Mia

    Vi skal til Legoland i vores sommerferie, og jeg vil da lige overveje om vi skulle leje sådan en hytte – for det lyder da super hyggeligt og min søn vil elske det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Lehmann

    Vi har to år i træk kombineret et ophold i Lalandia med en tur i Legoland. Min søn, der nu er 6 år, er helt vild med både lego og Ninjago, så for ham har det begge gange været en stor oplevelse. Han har prøvet alle de vilde forlystelser, da han har været høj nok, og de passer godt til hans aldersgruppe, hvis man er lidt modig. Vores datter, der nu er 2 1/2 har virkelig nydt karrusellerne i Duplo land og legepladsen (hvilket storebror også har) og skibene. Jeg elsker konceptet med, at forlystelserne er graris, når indgangen er betalt, så man kan prøve tingene igen og igen uden at skele til økonomien. Serviceniveauet er i top, og det har begge gange været en rigtig god oplevelse for både store og små. Helt klart et besøg værd, og imponerende hvad der kan bygges i Lego.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrina

    Vi har selv været i Legoland med vores ældste og så har hun været afsted med mormor og morfar to gange – hun kommer hjem og er lige begejstret hver gang! Vi har boet på lego hotellet, hvilket også er utrolig hyggeligt. Da vi var der var der desværre facadearbejde uden for vores vindue så man ikke kunne kigge ned i parken – tilgengæld havde de efterlad et lego byggesæt som et plaster på såret, hvilket gjorde den mindste på turen ovenud lykkelig 😊
    Rigtig god test og dejligt at læse hvordan der er der når man tager afsted uden for sommer højsæsonen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kira

    Jeg har med min familie før besøgt Legoland. Og vi har haft snakket om at vi vil prøve hytterne og gerne lidt uden for sæson, så det er en super vurdering at få med i overvejelserne. Og også det med, at man sagtens kan bruge mere end en nat i hytten. Det er klart en overvejelse der bliver taget med videre. 👍🏻Tak for en brugbar test og evaluering.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Test af Australian Bodycare - Ansigtsplejeserie