KIMOVI hudpleje – Testfamilien
UGENS MADPLAN UGE 20 - HJEMME HOS FAMILIEN FRA ESBJERG

KIMOVI hudpleje

Flere af vores testere har testet creme og gel til normal hud uden særlige problemer og enkelte har prøvet den til problem hud også.

Kimovi er en mild og effektiv hudplejeserie bestående af cremer, gels og plastre, som kan bruges til eksempelvis tør hud, uren hud, skællende hovedbund, eksem, bumser, røde barnenumser, arp, sår, kløende hud, irriteret hud efter barbering, rød hud og meget mere. Produkterne indeholder ikke parfume, parabener og farvestoffer. Vejl. priser er 219 kr. for produkterne til normal hud og 229 kr. for produkterne til problemhud.

20160501-1884456048


Tine fortæller: “Vi har i vores lille familie testet to forskellige slags produkter fra Kimovi ? både en Gel og en creme.”

kimovi

“Cremen og gelen vi har testet er udviklet til tør og irriteret hud, og man mærker tydeligt, ved påføring, at de påfører huden en mængde fugt i en fart. Gelen klistrer en del indtil den er trængt ind, men til gengæld efterlader den huden silkeblød og fugtet.”

“Cremen har fungeret rigtig fint i mit ansigt, og jeg føler, at den har været med til at reducere den rødmen som jeg til tider plages af.”


Jelena fortæller:

“Jeg har testet to produkter fra Kimovi: Kimovi cream og Kimovi gel. Jeg har testet både creme og gel men har haft størst glæde af cremen, som tilfører huden fugt, da jeg har tør hud. Kimovi laver produkter i to serier, blå og orange, hvor jeg har brugt den orange, som plejer mindre irriteret hud. Den blå henvender sig til dem, der lider af mere alvorlige hudgener.”

test-kimovi-2

“Jeg har været rigtig glad for at bruge Kimovis creme. Den er behagelig i konsistensen og tilfører fugt til huden uden at være for tyk og klistret. Samtidigt har den en rar, meget mild duft, noget som jeg er meget mere til end parfumerede produkter. Et dejligt produkt.”


Anne Kristina fortsætter: “Først må jeg sige at jeg er begejstret, meget begejstret. Jeg kendte ikke mærket på forhånd men har prøvet rigtig mange forskellige cremer til min datter, som har børneeksem.”

“Vi har brugt mange penge på diverse cremer og dyre mærker, så jeg var noget forbeholden overfor virkningen ? men som sagt er helt vildt begejstret for denne.”

kimovi-1

“Cremen er let at påføre og tørre hurtigt ind. Det fedter ikke og efterlader huden dejlig blød med en beskyttende overflade. Cremen har en neutral og behagelig duft. Jeg synes det er et stort plus da min datter ikke er særlig vild med creme der har en for gennemtrængende duft.”

“Vi har brugt cremen efter bad både børn og voksne. Cremen efterlader huden dejligt fugtig og det holder længe efter. En af de rigtig gode egenskaber Kimovi cremen har, er at den ikke svier når den påføres.”

“Min datter har, med mange af de dyrt indkøbte mærker, været meget påvirket af at det sveg enormt. Hun ville derfor ikke have creme på med det resultat at hendes eksem tiltog trods den medicinske creme som vi har suppleret med ? Med Kimovi er der ingen problemer og hun vil meget gerne smøres ind.”

“Jeg kan godt lide det enkelte design og at der er valgt en tube og blandt andet ikke spray eller pumpe. Den er nemt at have med og nem for de små at betjene selv.”

“Prisen er også god og er på linje med cremer i med samme formål.”


Nadja fortæller: “Vi har testet Kimowi creme og gel. Jeg kan rigtig godt lide, at man er sikker på, der ikke er skadelige stoffer deri. Cremen har både mit eksemplagede mellemstebarn og jeg selv testet, og vi er begge tilfredse med resultatet – den fugter godt og gør sit “arbejde”, som den skal! Gel’en har en lidt sjov farve og konsistens, men jeg må sige, at den er rigtig dejlig at bruge. Den virker dejligt beroligende og kølende på huden. Jeg kunne bestemt godt finde på at købe produkter fra Kimovi i fremtiden!”

img_8746


Karina fortæller:

Cream:

Den er blevet min nye yndlings ansigtscreme, jeg har nemlig ret sart og tør hud, jeg har virkelig haft svært ved at finde den perfekte creme, men den er jo lige her. Den er meget fugtiggivende, samtidig med at den ikke fedter på huden, hvilket betyder at jeg kan lægge make up, lige efter jeg har brugt den.

Den fantastisk creme, der kan det hele. Den er derudover brugt til tørrehænder, til skoldkopper på mine børn, på kroppen for at give fugt og meget andet.

Gel:

Den har vi brugt til “SOS” tilfælde, såsom brandsår, neglerødder, bumser osv. Den er rigtig lækker og virker let kølende på huden, jeg kunne forestille mig at de ville være den perfekte aftersun.

Fantastiske produkter, jeg er vild med, at de kan bruges til stort set alt, jeg har nemlig været af træt af at have en hel masse cremer stående, til forskellige formål.

img_4293


Bianca har prøvet begge typer:

20160501-1884456048

Vi har testet Kimovi gel og creme i 2 forskellige udgaver, især Kimovi med salt var vi meget spændte på, da vores datter lider af børneeksem, som blusser op i perioder. Vi droppede hurtigt cremen, da den slet ikke var til at få til at trænge ind i huden, så hun endte med at være fedtet helt til i længere tid og det fungerer ikke med en aktiv 3-årig. Dette kan dog skyldes, at hendes hudtype slet ikke er egnet til den slags creme.

Gel’en gik det bedre med, da den kølede huden og trængte hurtigt ind. Samtidig beroligede den huden hurtigt og på grund af dens farve og konsistent kalder vores datter den for lægecreme. Ingen af produkterne indeholde parfume, parabener og farvestoffer, hvilket er rigtig vigtigt for os, især når produkterne bruges på vores børn.

Gel’en er god i en akutsituation, hvor huden er varm og irriteret.

Til sidste har vores gæstetester Michelle har også testet Kimovi gel og creme i 2 forskellige udgaver.

Michelle fortæller: “Især Kimovi med salt var vi meget spændte på, da vores datter lider af børneeksem, som blusser op i perioder. Vi droppede hurtigt cremen, da den slet ikke var til at få til at trænge ind i huden, så hun endte med at være fedtet helt til i længere tid og det fungerer ikke med en aktiv 3-årig. Dette kan dog skyldes, at hendes hudtype slet ikke er egnet til den slags creme.”“Gel’en gik det bedre med, da den kølede huden og trængte hurtigt ind. Samtidig beroligede den huden hurtigt og på grund af dens farve og konsistent kalder vores datter den for lægecreme. Ingen af produkterne indeholder parfume, parabener og farvestoffer, hvilket er rigtig vigtigt for os, især når produkterne bruges på vores børn.”

“Gel’en er god i en akutsituation, hvor huden er varm og irriteret.”

“Som mor til 3 livlige drenge, og datter af en sygeplejerske, må jeg indrømme at jeg har et lager af cremer, plastre, øjenskyl og sprays?Jeg kigger altid efter nyt og effektivt- og gerne noget som kan bruges til flere ting!”

“Så da der kom opslag i børnehave og vuggestue om skoldkopper, skyndte jeg mig ud efter den spray vi havde brugt til de to store da de havde skoldkopper. Vores erfaring med skoldkopper er nemlig ikke så god. Begge de store havde mange og var ret så syge.”

“Det blev det samme for vores yngste på 2. Han havde hundredvis af skoldkopper og var rigtig skidt. Og den spray jeg havde, fandt han sig ikke i- han skreg og skreg!”

“Og så kom jeg i tanke om Kimovi! Og den skulle prøves!”

“Jeg brugte den orange Kimovi gel som jeg havde læst skulle virke kløestillende. Og det virkede. Jeg kunne smøre ham flere gange om dagen- også i ansigtet. Da han havde feber, varmede jeg det lidt i hænderne først, så det var mere rart for ham, og kunne så smøre det over hele hans krop. Det lod til at give ham lidt ro- og dermed også lidt hvile og søvn( som vi var i klart underskud af!!) Har allerede anbefalet min svigerinde at købe den, så de er klar når deres børn står for tur. :-)”“Fik også et tip om at den orange gel kunne hjælpe mod knopper efter barbering.”

“Og da min mand har lidt problemer med det, satte jeg ham i gang med at teste for det også… Ja, han må finde sig i lidt fra min side 😉 Men også her virker den. Han har betydeligt færre knopper efter barbering. Dermed bliver den fast inventar i hans skab!”

“Selv har jeg prøvet den orange Kimovi creme på mine hænder. Som mor til 3 vasker man hænder ret så ofte!! Og det mærkes specielt tydeligt om vinteren hvor de tørrer hurtigere ud. Den virker ret så godt, men fylder en del i tasken, så den står hjemme ved siden af vasken. Jeg håber at Kimovi vil udvikle en decideret håndcreme med en smule naturlig duft i- så man kan have den med, det ville være perfekt!”

“Desuden har jeg testet den blå Kimovi creme med salt. Når det bliver koldt bliver mine ben nemlig tørre som en ørken! Og alle de body lotions jeg prøver virker begrænset. Jeg har brugt den fast hver aften i en uge- og enkelte gange om morgenen også. Og der er en tydelig forskel!! Den er drøj i brug, så man skal lige lure hvor meget man har behov for. De første par gange kunne jeg sagtens mærke der var salt i. Det prikkede en del i huden- men slet ikke slemt. Det mærker jeg ikke mere, tror måske det er fordi huden er helet mere end den var i starten.”“Når det bliver sommer skal jeg bruge den på mine albuer- de laver nemlig samme trick som mine ben- og er slet ikke i tvivl om det vil hjælpe.”

“Kimovi har et utal af anvendelses muligheder, og det synes jeg bare er så godt. Jeg er sikker på at et par af dem bliver fast inventar i vores hjem.”

9 kommentarer

  • Anne-chalotte

    Det lyder til at de bare virker.. fedt.. jeg kunne dog godt tænke mig at vide hvad de konservere med. .. når man ikke konservere med parabener, konservere man med noget andet.. og det kan ofte udvikle sig til en allergi..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia Stimose

    Super fed test, det lyder som et super lækkert produkt… Jeg må have fingrene i det og se om det også passer godt til mig. Vi har to børn med sart hud og en dreng med ødelagte hænder, da han er ude dagen lang i SFO.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Wow! Det skal da prøves!
    Vi har sart hud herhjemme og har derudover svært ved at finde en god creme som kan hjælpe også når eksemen blusser op.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Lyder virkelig gode – skal helt sikkert have fat i gelen, så vi er klar til vores børn får skoldkopper.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrina

    Det lyder næsten alt for godt til at være sandt – det skal da i hvert faldet nok afprøves.. synes det er en rigtig god test af cremerne, hvor man virkelig får testernes mening i mange forskellige situationer. Samtidig lyder det som om, at der her er tale om en vidunder creme som gør at man ikke behøver hele det arsenal af cremer man ellers kan anskaffe sig når man har børn med sensitiv hud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise R

    Åhhh de lyder fantastiske. Og bonus de kan bruges til flere ting end kun en! Jeg har en milliard forskellige cremer stående til ethvert formål og er ved ag blive sundsyg af det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene Blæsbjerg

    Det lyder som gode og bruger venlige produkter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Det lyder næsten for godt til at være sandt. Jeg har PCO og døjer derfor med uren hud, især når jeg har nattevagter. Så det ville være skønt med en creme der kan afhjælpe problemet. Pt er jeg på barsel med mit tredje barn, så hvis der er en kur mod røde numser er jeg også frisk på at teste den af 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Ditlev Jakobsen

    Det lyder virkelig spændende.. Jeg er konstant på udkig efter ansigts produkter og jeg har nok 30 forskellige slags i skabet, der bare ikke fungere for mig. Døjer en del med tør hud i ansigtet, og samtidig er jeg gravid, så disse produkter lyder helt vildt spændende for mig:) Tak for den viden 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UGENS MADPLAN UGE 20 - HJEMME HOS FAMILIEN FRA ESBJERG