Anmeldelse af “Alt eller intet” – Testfamilien
Test af Nsleep Kapok juniordyne + pude

Anmeldelse af “Alt eller intet”

Sød ungdomsfilm om kærlighed – fik premiere d. 25/5-17.

skaermbillede-2017-05-30-kl-23-56-31

Jelena fortæller:

Kontrasten kunne ikke være større, da Maddy på 18 år møder Olly. Hun er mørk, han er lys. Hendes familie er velhavende, det er hans ikke. Hun går kun i hvidt tøj, han går i sort. Hans familie flytter konstant, og hun har været spærret inde i det samme hus de sidste 17 år, da hun lider af en sjælden immunsystemsygdom, som gør, at hun risikerer at dø, hvis hun går udenfor. På trods af alle forskellene – eller måske netop på grund af samme – sker det uundgåelige: Maddy og Olly forelsker sig.

”Alt eller intet” er en ungdomsfilm, og den henvender sig til romantikerne. Selv om den berører (men desværre ikke går i dybden med) bl.a. nogle ret indviklede forældre/barn relationer, så handler filmen i bund og grund om en intens forelskelse mellem to unge mennesker. Hvis man accepterer den simple præmis, så er filmen en rigtig fin fortælling, ikke mindst takket være overbevisende skuespil af hovedrolleindehaverne.

Nick Robinson, som spiller Olly, og Amandla Stenberg, som spiller Maddy, bærer filmen. De er troværdige som sympatiske teenagere med en fantastisk charme og kemi. Det er svært at undgå at lade sig rive med, også selv om det er en del år siden, undertegnede har været ung og nyforelsket. Skuespillet er fremragende.

Der er en masse underliggende symbolik i ”Alt eller intet”, som fungerer, netop fordi den ikke altid bliver forklaret eksplicit. Der er også taget nogle interessante valg vedrørende fx fremstillingen af Olly og Maddys telefonkorrespondancer, som gør filmen lidt ukonventionel og frisk. Dermed ikke sagt, at den er fri for de klassiske romantiske scener, tværtimod. ”Alt eller intet” er en smuk, romantisk ungdomsfilm, som jeg ikke kommer til at huske længe, da den ikke skiller sig ud, selv om den vover hist og her. Men var jeg ked af at tilbringe 1,5 time af mit liv på en medrivende kærlighedshistorie, som efterlader mig med en følelse af nostalgi efter intens ung kærlighed? På ingen måde.

3 kommentarer

  • Helle

    Har læst bogen- virkelig god! Glæder mig til at se filmen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kira

    Den lyder da rigtig god for sådan en skabs-teenage film elsker som mig.❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marius VallentinMa Ryberg

    Jeg syntes det lyder som en film jeg godt kunne tage ind og se. Om jeg nå det, mens den går i biografen tvivler jeg på, men skal nok få den set før eller siden.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Test af Nsleep Kapok juniordyne + pude