Test af kapok ammepude, babydyne+pude fra n.sleep – Testfamilien
Luksuscamping i Italien med friferie.dk

Test af kapok ammepude, babydyne+pude fra n.sleep

Vores tester Louise har sammen med datteren Uma på 7 uger testet kapokprodukter fra det danske firma, n.sleep.

Louise fortæller:

Vi var så heldige at få tilsendt en babydyne, en babypude, en ammepude og en indsats til autostolen – alt sammen med kapokfyld i.

Før testen havde jeg kun hørt om kapok, men var ret uvidende om, hvad kapok egentlig var og hvad dets egenskab var i forhold til andre typer af fyld.

billede-1

billede-2

billede-3

billede-4

Kapok er et 100% økologisk naturfyld uden tilsætningsstoffer, som bliver til uden brug af kemikalier under forarbejdningen. Det består af 80% luft, hvilket får kroppen til at reflektere varmen på en behagelig og naturlig måde. Kapokfyldet er luftigt da det består af meget fine hule fibre, som giver en god isolation, men samtidig giver god ventilation.

Ydermere kan hverken støvmider eller bakterier leve i kapok, hvorfor materialet er meget allergivenligt.


billede-5

Dynen er super lækker og meget luftigt. Den føles ikke tung og Uma kan nemt sparke dynen væk hvis den f.eks. generer hende. Vi har ikke oplevet at hun har været svedig/klam efter at have sovet med dynen, hvilket er et stort plus.

Fyldet i dynen er inddelt i felter, hvilket gør dynen rigtig god at svøbe med. De mange felter med kapokfyldet, svøber sig nemt omkring barnet i både sengen, men også hvis man selv svøber barnet i dynen.

Eftersom vi har fået dynen efter Uma blev født, havde vi allerede en babydyne med dyn i. Har i testperioden brugt begge dyner og må sige, at kapokdynen fuldt ud er konkurrencedygtig med en dundyne. Det tiltaler mig dog rigtig meget, at kapokfyld er et naturmateriale og ikke et materiale der kommer fra dyr. Hvilket nok vil få mig til, at vælge kapokfyld fremover når der skal købes nye dyner og puder.

Babypuden er ikke blevet brugt som hovedpude til Uma, da det frarådes at babyer sover med en hovedpude. Tilgæld er den flittigt blevet brugt som legepude når hun har mavetrænet foran spejlet på sit puslebord.

billede-6

billede-7

 Indsatsen til autostolen var jeg ret spændt på, da jeg aldrig før har hørt om, at man kan sætte en ekstra indsats i en autostol. Det skal lige nævnes, at man også kan købe en indsats til den store størrelse autostol samt en indsats til klapvogne.

Indsatsen var nem at isætte autostolen og kan sættes i alle autostole med en h-sele. Uma var en lille størrelse ved fødslen og er stadig en lille myr, hvilket gør, at hun bliver en smule svøbt i en sin autostol pga. indsatsen. Om det er meningen at den skal svøbe barnet, må stå hen i det uvisse, men den fungerer i hvert fald som et svøb omkring barnet så længe barnet er lille. Indsatsen er ret tynd, så det er ikke fordi den som sådan tager meget af pladsen i stolen. Der er rigelig plads til barnet selvom den er isat stolen.

Jeg har nogle gange oplevet, at Uma har været svedig efter en køretur, men efter vi har fået indsatsen har hun ikke en eneste gang været svedig i nakken efter en køretur, hvilket er noget rart da det letter på humøret hos hende.

billede-8

billede-9

billede-10

Ammepuden er virkelig lækker! Den er stor, fyldig, let og man koger ikke imens man sidder/ligger med den – taler af erfaring. Den er nem at navigere rundt med når man sidder og skal amme i forskellige stillinger. Ligeledes er den super lækker som hovedpude. Har brugt den som både pude, ammepude og til at træne Umas nakke når hun mavetræner. Den er nemlig så tilpas blød, at hun ikke kommer til at ligge helt skæv når hun ligger på den.

Et stort plus er også, at den er meget stor. Så stor at Uma kan ligge med hele sin krop på den når jeg ammer, hvilket klart gør det nemmere for mig, men også mindsker mange af de smerter man kan opleve i ryg, skuldre og nakke når man ammer.

Et lille minus er dog at betrækket er lidt kedeligt – men det er selvfølgelig smag og behag.

billede-11

billede-12

billede-13

Som en lille minus, kunne vi godt tænke os en information om bæreevnen på babydynen, da det har haft betydning for os når vi har indkøbt babydyne før. Ligeledes skal det nævnes, at det kan være en lille smule omstændigt at få rengjort produkterne, da det kræver at man lige sætter sig ind i vaskeanvisningerne    her skal de nævnes at vaskeanvisningerne ikke er påskrevet produkterne, men at der henvises til n-sleeps hjemmeside, hvilket må siges at være lidt bøvlet i en travl børnefamilie.

Når man modtager produkterne har de en meget speciel duft af natur, men det skal nævnes, at denne duft relativ hurtigt forsvinder igen.

Alt i alt lækre produkter som vi er glade for, men som også har givet os ny viden omkring kapok som vi ikke kendte til. Er begejstret for, at det er økologisk, allergivenligt, og ikke mindst, at n.sleep er et dansk firma som engagerer sig i deres medarbejdere i Vietnam/ Hanoi som laver deres produkter. Produkterne produceres i Vietnam af kvinder, som alle er ansat under gode betingelser i et godt arbejdsmiljø. De sikrer kvinderne gode arbejdsvilkår, løn under sygdom og barsel, hvilket ikke er en selvfølge i Asien.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver dømt ud fra følgende  kriterier: nytteværdi, holdbarhed, kvalitet og pris. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Vores vurdering af kapok-produkterne bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD. Lækre produkter som kan bruges i alle hjem (de laver også junior og voksendyner), især et stort plus at de er økologiske og allergivenlige.

Holdbarhed: GOD.  Det er af god kvalitet og man mærker tydeligt at produkterne er lavet med tanke og omtanke. Stoffet de har brugt til alle delene er af slidstærkt kvalitet og jeg vurderer, at det har en god lang holdbarhed.

Kvalitet: MEGET GOD. Økologisk og godt håndværk som mærkes og ses.

Pris: MEGET GOD. Babydynen koster 549kr. Babypuden koster 249kr. Indsats til lille autostol koster 299kr. Ammepuden koster 599kr. Absolut fair priser for økologiske produkter som er fuldt ud konkurrencedygtige med produkter i samme kategori.

6 kommentarer

  • […] Testfamilien har blandt andet prøvet en ammepude med kapok. Læs om deres erfaring her. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Herhjemme elsker vi kapok, vi har selv både dyne og pude til den mindste, og skal også have det til lillebror der er på vej <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Jeg har faktisk aldrig prøvet kapok før, da vi har ingen allergi i familien, men autostol indsatsen lyder meget interessant, da vi oplever ofte at børnene sveder en del efter nogle timer i autostolen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Larsen

    Vi har madras og tilhørende lagen til barnevognen fra n-sleep og er super glade for det. Kunne helt bestemt også godt overveje deres andre produkter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sasja

    Jeg har aldrig hørt om kapok før, men det er da ihvertfald en dyne og pude jeg vil kigge efter når jeg skal ha købt til vores kommende datter. 👍 At det er allergivenligt og økologisk er et kæmpe plus 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Dynen junior er utrolig lækker men også tung. Vi har købt betræk til autostol den passer dog ikke i baby stolen så den når vente. Den skal også med til Thailand til klapvognen. Vi har også lagen til barnevognen som er super lækkert, men er ikke pænt efter første vask 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Luksuscamping i Italien med friferie.dk