Anmeldelse af Universe oplevelsespark – Testfamilien
Test af Småfolk softshell jakker

Anmeldelse af Universe oplevelsespark

Vores tester Rikke og hendes familie har testet Universe oplevelsespark
Rikke fortæller:
Jeg har sammen med min mand og søn på 3 år besøgt Danfoss Universe. Vi har aldrig været der før, så glædede os meget til besøget.
Det var årets første åbningsdag og vejret var lidt gråt, så der var ikke særlig mange mennesker, hvilket passede os perfekt.
img_4968
Vi blev mødt af super venligt personale så snart vi var inde. De pjattede med vores søn, og var meget imødekommende og hjælpsomme.
Vi har som sagt aldrig været der før, så vi startede med at tjekke kortet ud der var lige ved indgangen, for at få et overblik over området.
img_4981
Derefter begyndte vi på vores tur rundt.
Første stop var ved elbilerne. Vi havde set dem på hjemmesiden hjemmefra og Malthe glædede sig meget til at prøve dem.
Desværre skulle man være 110 cm høj for at prøve dem, og der manglede Malthe lige et par cm. Trods lidt skuffelse tog han det i stiv arm, men det ville have været rart hvis det var oplyst på hjemmesiden.
img_4979
Derefter gik vi forbi Segways og Sky Trail og kiggede lidt på.
img_4980
Nu var det jo først på sæsonen vi kom, så parkens blomster og planter var stadig i sin spæde start. Men på trods af det kunne man sagtens fornemme det miljø der vil opstå, når vi kommer lidt længere hen på sæsonen. Der er plantet så mange fine blomster, og masser af grønne arealer hvor man vil kunne nyde en varm dag på et tæppe.
img_4974
img_4972
Turen gik videre det store vandområde, hvor der både var kædepumpe, vandkanoner og en fin legeplads. Der kunne man hurtigt få en masse tid til at gå.
img_5007
Så var det frokost tid.
Vi havde selv mad med hjemmefra og fandt en hyggelig bænk lige ved legepladsen.
Nu var der jo ikke så mange besøgende denne dag, så vi kunne vælge frit mellem bænkende. Men jeg forestiller mig nu heller ikke det bliver det store problem i højsæsonen, da der virkelig er lavet mange fine områder, hvor man kan nyde sin medbragte mad.
Har man ikke selv mad med, er der også rig mulighed for at købe mad. Bla. ved Burger Factory.
img_5043
Da vi havde spist en god frokost, gik turen til den modsatte ende af parken for at se Robert Robot show, EnergyLab, bubbleLab, science show og besøge gravemaskinerne.
Det hele faldt i god jord, men især gravemaskinerne var et hit ved Malthe.
img_5019
Da Malthe langt om længe gik med til at forlade gravemaskinerne, var det mor og fars tur til at ”lege” lidt på “walk the planke” med virtual reality briller på.
Shit det var godt nok en vild oplevelse. Selv om min hjerne jo godt viste at det ikke var rigtigt, og at der ikke lille ske noget ved at jeg trådt ved siden af brættet, turde jeg ikke gå helt ud for enden. Det er imponerende så virkelighedstro det er, og en rigtig sjov og anderledes oplevelse.
img_5037
Vi sluttede vores dag af med en tur i den blå kube, hvor vi så Gejser Gletsjer, og på vej ud gik vi en tur igennem Bittens have og museet.
Det var virkelig en dejlig dag, med masser at opleve. Vi kommer helt sikkert igen en anden gang!
img_4995
Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier : Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet.
Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.
I dette tilfælde bliver vurderingen :
Nytteværdi : MEGET GOD – det er sjovt og lærerigt på samme tid
Pris : MINDRE GOD – På trods af parken er hyggelig og sjov, synes jeg det er lidt for dyrt med 245 kr. for voksne og 195 kr. for børn mellem 5-15
Kvalitet : MEGET GOD

1 kommentar

  • Nathalia Bryld Hansen

    Var der sidste år til en polterabend faktisk og var meget begejstret 👏🏼 Vi havde pakket den store picknickurv hjemmefra og spiste på et af de mange grønne arealer og ellers var der udfordringer og læring for alle 🙂😄 Segwaybanen var en kæmpe succes og vi var heldige, at der ikke var specielt mange mennesker, så det var hurtigt at komme til 😃 Alt i alt en fantastisk dag, hvor bruden hyggede sig gevaldigt og ligeledes gjorde alle vi andre også 🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Test af Småfolk softshell jakker