Anmeldelse af LIVINK kunstkort – Testfamilien
Test af produkter fra Mommy Care

Anmeldelse af LIVINK kunstkort

Vores testere Pernille, Linda, Louise og Mia har testet kunstkort for LIVINK.

Pernille fortæller: Vi/ Willian har igennem de sidste tre uger været så heldige, at få lov til at teste de fineste peronlige kunstkort fra Livink, som skulle bruges til forkælelse af dem vi holder af. En stor fornøjelse med en test hvor vi har, kunne glæde andre.
billede-1-1Willian har testet kunstkortene til sine forældre, bedsteforældre og sin dagplejemor og har selv været med til at pakke dem ind og give dem. Det har givet mange gode snakke og man kunne næsten blive helt i tvivl om, om det var ham som giver eller dem som modtager der var mest begejstret. En virkelig god oplevelse, da Willian har været på og været meget stolt af at kunne give dem han holder af et så fint billede.

Trods hans begejstring må vi konkludere at det er modtagerne der har været mest glade for kortene. Flere af hans bedsteforældre blev meget rørte af at få en så fin og betydningsfuld gave, med så fine og rosende ord. Specielt hans dagplejemor havde jeg glædet mig meget til at give kortet, da hun fylder meget i Willians hverdag og gør meget for ham og os som familie. Det har været dejligt at kunne give hende, hans bedsteforældre og far det cadeau de fortjener, fordi de gør så meget for ham og os ved hjælp af Livinks fine kunstkort.

Linda fortsætter:

Jeg kender Livink fra før jeg skulle teste deres produkter og jeg er vild med deres produkter og det personlige præg der er ved hver enkelt pakke.

Alt er pakket med kærlighed og fokus på den enkelte kunde og det er jeg personligt totalt vild med.

Alle kunstkort er lavet på 300 Grams Silk kvalitets og syrefrit papir.

De er neutrale og passer derfor ind i alles hjem og stilart.

Hvor tit husker vi at rose dem vi holder af?

Selvom man er god til at huske og fortælle kærlige ord til dem man elsker er de her tekster “prikken over i’et” og modtageren har et minde for livet.

Modtagerene er hos os blevet så overrasket, glade og rørte at jeg kun kan anbefale folk at købe disse fantastiske tekster/kunstkort.
billede-1-2Louise fortæller:

“Jeg har i længe været fascineret af Livink, så da vi fik mulighed for at teste deres små A5 kunstkort samt A4 posters fra Familie serien, var vi ikke længe om at takke ja til tilbuddet. Jeg har fulgt Livink på instagram i længe og bliver dagligt inspireret af deres mange fine plakater, opsætninger og nytænkende idéer.”

Tilbage i august 2016 var jeg så heldig at høre et foredrag med Pernille – en af stifterne bag Livink. Man skal lede længe efter en så inspirerende og powerfuld kvinde som hende. Hun delte ivrigt og ærligt hele historien om, hvordan Livink virksomheden opstod og hvilke tanker og følelser der lå bag. Livink er et designkollektiv med rødder i Holstebro som drives af to ildsjæle, Pernille og Tanja. Begge to kvinder som brænder for kreativitet, design og moderne, original og personlig stil. De startede deres virksomhed med at designe plakater på en ganske almindelig computer og printe dem på en hjemme-printer. I dag, få år efter, er de en virksomhed som formår at skabe design, personlighed og inspiration, men ligeledes også en virksomhed som tager socialt ansvar.

Livink er bl.a. virksomhedscenter for Holstebro Kommune og modtager borgere der kommer i virksomhedspraktik eller i et ressourceforløb hos dem.

En virksomhed som denne, bør efter min mening, have ekstra ros og omtale for det store stykke arbejde de gør for de folk som har brug for hjælp og anerkendelse for hvad man kan som f.eks. sygdomsramt.

billede-1-3
Mia fortsætter:

“Da vi er en regnbuefamilie, har vores søn to mormor og to morfar, så vi testede derfor også 2x “MORMOR” og 2x “MORFAR”. Da han rakte plakaterne til dem hver især, fik han masser af kys og kram, da de blev så glade og stolte.”
Indenfor familie serien findes der også en til veninden, farmor og farfar, mormor og morfar, mor og far, maden og kvinden, bedstefar og bedstemor, men også til dagplejemoderen eller pædagogen.
Så der er nok at vælge imellem, når man står og skal bruge en lille gave.
Derudover sendte LIVINK også en ugekalender med i ramme og en “NEVER GROW UP” plakat.
Ugekalederen har bare været et hit herhjemme, da vi har haft så meget at se til på det sidste, og så har jeg bare nemt kunne gå ud i køkkenet og se hvad planerne var, for næste dag.
Det smarte ved ugekalderen er, at det er en almindelig plakat i ramme, hvor vi fik en tus med, som nemt kan skrive på glasset. Når ugen så var omme, kunne det nemt tørres af med lidt vand og man kunne igen skrive ind for næste uge.
2 4
Pernille fortæller også:

“Et plus er at kunstkortene er i super god kvalitet og et lækkert design og kan vælges i flere forskellige størrelser. Billederne er stilrene og passer ind de fleste steder, man kan give dem et personligt præg ved at putte dem i en ramme der matcher den stil hver enkelt modtager har.”billede-6-1 billede-7 billede-8Det eneste vi mangler er at serien bliver udvidet. Vi ville elske at kunne give Willians onkler, tante, faster og reserve bedsteforældre en plakat i samme stil. Da de fortjener lige så meget, at blive mindet om hvor meget de betyder for ham og os og have det som et evigt minde.

Linda fortæller også:

“Vores børn har verdens bedste farmor så det var helt oplagt at hun skulle have et kunstkort fra børnene.
Hendes reaktion var lige som jeg havde håbet. Hun blev så glad og helt rørt over at børnene gav hende sådan et sødt kort med tekst.
Farmor fortæller:
“Jeg elsker mine børnebørn og jeg blev virkelig glad for gaven. Den rørte mig helt vildt og jeg glæder mig til jeg skal hjem og hænge den op på min væg.”
billede-2-1Uanset hvor pladder romantisk det kan lyde så er Jan mit livs kærlighed så derfor var teksten “mand” helt oplagt at give til ham. Jeg havde arrangeret en hyggeaften med vin, chokolade og stearinlys.
Jeg gav ham gaven og at se ham åbne den var så fedt. Tror måske han havde troet det var et billede af børnene men at det var en tekst der så fint beskrev min kærlighed til ham overraskede ham virkelig.
Jan fortæller:
Jeg blev mega overrasket og vildt glad. Det var rigtig dejligt at få denne tekst og den har fået plads på billedevæggen ved min seng.billede-4“Vi fik begge de søde mor og far kort”
Børnene var mega spændte på vores reaktion og meget stolte over at skulle give os en gave. At modtage gaver fra ens børn er i sig selv fantastisk og noget der rører de fleste.
Vi blev begge vildt rørte og glade for at få disse tekster af børnene.
Nu er det snart mors dag og fars dag og her er disse skønne og mega søde kort en oplagt gaveidé – vi kan i hvert fald kun anbefale dem. De bringer glæde og fylder én med kærlighed.
billede-5-1 billede-6-2Louise fortæller også:

“Ud over at gøre noget godt for andre, er de super dygtige til at designe og spotte tidens tendenser. Vi har testet kunstkort og posters, som fås i mange udgaver. Jeg valgte ”farfar”, ”farmor”, ”veninde” og ”far” kortet. Alle kort som på fineste måde beskriver det at være ”verdens bedste” indenfor den givne kategori.”

Valget faldt på de kategorier da vi lige har udvidet familien med en lille ny, vores datter Uma. Så de nye bedsteforældre skulle forkæles og anerkendes for deres nye roller og evige støtte. ”Far” kortet skulle selvfølgelig gå til min kæreste, min datters far. En stolt far som næsten ikke kan være i sig selv af ren stolthed – hvilket kortet ret godt beskriver. ”At han er verdens sejeste og at vi elsker ham”.

Det sidste kort, ”veninde”-kortet har en af mine bedste veninder fået – kortet beskriver kort, men fyldigt, at ”hun er en fantastisk veninde som altid gør mig i godt humør”. Livink har uden tvivl formået, at få sat de helt rigtige ord på de mange kort, så de rammer lige præcis den man har tænkt sig at forkæle med kortet. Kærlighed på papir kan man vel næsten sige.
billede-10billede-8-1Alle vores test og anmeldelser på testfamilien.dk bliver dømt ud fra følgende kriterier: nytteværdi, holdbarhed, kvalitet og pris. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Pernille bedømmer LIVINK testen således:
Nytteværdi: MIDDEL – Det er selvfølgelig ikke et produkt man ikke kan leve uden, men et super produkt til at glæde andre med.

Holdbarhed: MEGET GOD – Efter 3 ugers brug er der ingen forandring at se på kortene, trods at solen har været lige på dem har de holdt farven rigtig godt. Puttes de i en ramme kan de holde lige så længe man ønsker.

Kvalitet: MEGET GOD – Kunstkortene kommer i en super god kvalitet, der gør det muligt at sætte dem direkte op på væggen eller i en ramme, med den fineste tekst i forskellige nuancer og størrelser, der giver billederne et ekstra fint design

Pris: MEGET GOD – Kortene er i den billige ende, som gør at man sagtens kan forkæle dem man holder af, uden nogen egentlig grund og give dem det skulderklap de fortjener.

Alt i alt giver jeg Livinks fine kunstkort mine største anbefalinger, en super fin gave eller bare fordi gave til dem man holder af. En fantastisk måde at minde betydningsfulde personer om, hvor meget de gør for en og hvor stor betydning det har.

Linda bedømmer LIVINK testen således:
Nytteværdi: – MEGET GOD: Der findes et kort til alle tætte relationer.

Holdbarhed – MEGET GOD: De er trykt på 300 grams silk kvalitets og syrefrit papir hvilket er meget mere holdbart end almindelig papir.

Pris – MEGET GOD: Prisen ligger på kr 39.- hvilket jeg syntes er en yderst fair pris.

Kvalitet – MEGET GOD: Kvaliteten er helt i top netop pga. det høje kvalitetspapir der er brugt.

Louise bedømmer LIVINK testen således:
Nytteværdi: GOD. Kortene/posters passer ind i de fleste hjem da de er trykt i sort/hvid, de er enkle og størrelsesmæssigt er perfekte til f.eks. en billedvæg. Pga. den tykke kvalitet kan de ligeledes nemt skiftes over i nye rammer, uden at det giver problemer.

Holdbarhed: MEGET GOD. Så længe kortene/posters er godt rammet ind kan de holde i evigheder. Det skal dog nævnes, at de sagtens kan bruges uden rammer og f.eks. hænges op på en opslagstavle – hvilket ”Far”-plakaten herhjemme gør eller de kan gives som et kort til en gave.

Kvalitet: MEGET GOD. Super god kvalitet – papir, tryk, glans og farvevalg er i top.

Pris: MEGET GOD. Priserne på den meget overskuelige hjemmeside spænder fra 39 kroner for de små kort (A5) til de store posters til 199 kr (A4), så det er i en prisklasse hvor de fleste kan være med.

Mia bedømmer LIVINK testen således:
Nytteværdi: GOD. Hvis man mangler en gave fra sig selv eller sine børn, er det helt klart pengene værd, når man ser glæden hos modtageren.

Holdbarhed: MEGET GOD. Når plakaterne er kommet i ramme, kan de jo nærmest holde for evigt.
Kvalitet: MEGET GOD. Det er trykt på tyndt pap, så det er svære at bukke, end normalt papir.
Skriften er klar, tydelig og skarpt.
Pris: MEGET GOD. De koster 39kr. stk. og er klart pengene værd, når man ser hvor glade de bliver.
Det er en super pris i forhold til en buket blomster, som ikke varer evigt, hvor plakaterne vil skabe glæde i mange år.

14 kommentarer

  • Jeg er vild med personlige gaver og selvom dette er standardiserede tekster, vil jeg kun vælge en tekst, jeg kan relatere hundredeprocent til. De er meget, meget fine og værdifuld for både giver og modtager.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joan Kæmsgaard Villadsen

    Er vild med kortene, det er en fin måde at påskønne, dem der altid er der for en 💜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Her er vi ret vilde med de fine kort fra LIVINK, og vi har bl.a. forkælet far på fars dag med sådan et kort (og lidt mere). En sød anerkendelse,af dem, som man holder af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Livink har en god historie ja, men de er dog ikke helt oprigtige. Mange af deres plakater er blot billeder de har taget fra nettet, som de har ændret lidt ved. Ved de oprindelige kunstnere mon det? Det kan selvfølgelig være at de har indgået aftaler med alle disse kunstnere.. Jeg synes desværre der er for mange virksomheder, der plagiere andre 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line vagner Hjørringgaard

    Jeg er også ret vild med de fin kort fra LIVINK – Jeg bruger dem bla. som fødselsdags kort.
    LIVINK er også forhandler af min yndlings kop, nemlig mood cup’en 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia Czajkowski

    De er så fine og vi har været superglade for dem. Vi har flere derhjemme og har brugt dem til at give til mormor og morfar og farfar og bedstemor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    De laver så fine produkter, vi har selv et par af deres plakater. Rigtig god kvalitet og god service og i det hele taget en super sjov side at følge på både Facebook og Instagram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle Damtoft

    Så fine, kort og stor udvalg på overskuelig hjemmeside. Vi har bl.a givet dagplejemor-mor kortet og har flere andre i ramme fx bambi og forskellige med tekst. God kvalitet til prisen og hurtig levering 😊 kan klart anbefales 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Ørum

    Har en del af LIVINKS produkter herhjemme,både plakater,kunstkort og deres kopper.
    Er super glade for dem og kan rigtig godt lide konceptet bag.
    De er altid rigtig søde og hjælpsomme,hvis der er problemer.
    Jeg har også brugt nogle af deres produkter som gave og modtagerne har også været super glade for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Vi har selv et par plakater fra livink fra en serie med børnesange – de er så fine og farverne holder, selvom solen står lige på

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Hjemme hos os er vi også godt bekendte med LIVINK. Vi har bl.a. givet en plakat til vores søde dagplejemor.
    Jeg elsker de søde tekster, som bare siger det helt rigtige. Og så det enkle design der gør at de passer ind i nærmest ethvert hjem.
    Jeg tænker vi ikke har handlet hos LIVINK for sidste gang!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Livink har nogle fantastiske produkter og efter at have læst om deres historie og det de gør for at hjælpe borgerne, der har brug for det, her, er der ingen tvivl om at de gør et godt stykke arbejde.
    Har længe været inde og kigge på deres plakater og de skal helt sikkert prøves nu, samt deres flotte kopper😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nattie Wulff

    Jeg bruger også rigtig meget dem, når jeg skal købe gaver til familien. Sidst var det far(bonus far) der fik. og nøj hvor blev han glad. i pakken lå både billede, store kort med batman hjelm og skrift med your my hero og en porse med far bolcher. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Vi elsker livink kortene herhjemme – min datter har indtil flere af deres kort på værelset og bytter dem jævnligt ud. Flotte posters og statement plakater.

    Vi savner dog at der også er plakater til de bedsteforældre, mødre og fædre kun med 1 barn/barnebarn – da det virker underligt at der står vi på plakaterne når der kun er 1 barn i familien. Dem savner vi.

    Ugekalenderen havde jeg ikke set før – den må tjekkes ud 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Test af produkter fra Mommy Care