Test af træbogstaver fra Woodsup – Testfamilien
Anmeldelse af Bisgaard uldfutter fra Growingfeet.dk

Test af træbogstaver fra Woodsup

Vores testere Susan og Linda har testet træbogstaver fra Woodsup.dk

Der var engang 4 smukke mennesker, som en dag kom til at skære nogle meget smukke bogstaver ud af noget træ og Woodsup var født…
billede-1-1Susan fortæller: “Vores familie var så heldige, at få lov at teste bogstaver efter eget valg fra Woodsup.”
Det første der slog mig, var nok den originale tanke med pigernes navne på deres døre. Omvendt havde jeg lyst til noget lidt anderledes og efter mange forskellige ideer og tanker, valgte jeg et lille hashtag, som er ret vigtig for vores familie.

Woodsup sælger deres produkter på nettet og udover bogstaver, består deres produktsortiment også af ure, nøgleringe, nøglehuse, diverse figurer og andre ting. Hjemmesiden er let at finde rundt på og det er let at bestille. Derudover er det de sødeste
mennesker der står bag og de står på spring for at hjælpe. Det varmer i øvrigt også mit hjerte at se, at de ønsker at skabe En Smukkere Verden i form af velgørenhedsprojekter (jvf deres hjemmeside). Egentlig er jeg slet ikke til bogstaver, det er i hvert fald kun ganske få typer. Bogstaverne fra Woodsup er dog nogle af de få. Jeg tror grunden er en blanding af fonten, træet og så
det er de er mørke på siderne. Det hele gør dem lidt anderledes og skaber også noget dybde, sammenlignet med nogle af de almindelige træbogstaver der findes.

Min tanke var, at jeg i forbindelse med renoveringen af mit farmors gamle møbel, ville lave
et slags kontormiljø i et lille indhak i vores køkken-alrum, hvor bogstaverne skulle integreres. Det malede teakmøbel skulle have selskab af et par teakhylder, hvor hashtagget skulle ”stå” på den nederste hylde. Desværre lykkedes det mig i testperioden
ikke at finde disse hylder, så i stedet hængte vi en anden mindre hylde op, en teak vejrstation og et par andre ting. Vi fik bogstaverne integreret i de nye fund, så det blev en slags samlet collage.
billede-2-1 billede-3-1Jeg startede med at slå blyantsstreger for at bogstaverne ville hænge lige. Herefter satte jeg små stykker af dobbeltklæbende klæbe puder på bagsiden og satte dem herefter på væggen. Super simpelt og let.
billede-4-1Det færdige resultat er blevet lige efter min smag og jeg synes bogstaverne er super fine. Nu mangler jeg blot at male stolen og finde den perfekte lampeskærm, men på trods af dette kan vi nyde vores lille bogstavs hashtag.
billede-5-1Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MIDDEL – man har jo ikke som sådan brug for træbogstaver, men
bogstaverne er en lækker pyntegenstand og kun fantasien sætter grænser når der skal
dekoreres.

Holdbarhed: MEGET GOD – bogstaverne bliver ikke slidt af at hænge på væggen.

Pris: MEGET GOD – Woodsups produkter ligger til en okay pris og især taget i betragtning
at de er håndlavede. Fx koster et bogstav 25 kr og ved køb af flere, ydes der
mængderabat.

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten virker til at være virkelig god!

_________________________________________________________________________________________

Linda fortsætter:

Jeg modtog pakken og allerede da jeg åbner pakken “fortæller den mig” at det her er produkter som er pakket med personlig kærlighed og omhyggelighed.
Pakken indeholdte en sød hilsen, jeg elsker hilsner, the, chokolade og så selvfølgelig bogstaverne som jeg havde valgt.
billede-1Bogstaverne var så fint pakket ind og hvert ord var i hver deres egen lille pose så jeg kunne bare åbne en pose og sætte ordet op uden jeg skulle stå og sortere alle bogstaverne først hvilke er et kæmpe plus i mine øjne og igen er der tænkt på detaljen og på at jeg som kunde får den bedst mulige service.
billede-2Jeg er fuldstændig vild med den skrifttype woodsup.dk har fundet frem til, dens bløde runde former syntes jeg gør at skriften virker dejlig rolig og super fin.

Alle bogstaver og de andre fine produkter man kan købe hos woodsup.dk er nogen de selv har udviklet og produceret. Alt er laserskåret og lavet i træ og derfor er der ikke to produkter der er 100% ens. Deres sortiment bliver løbende udvidet og jeg er mega spændt på at se hvad de ellers finder på af lækre sager.
billede-3Der medfølger dobbeltklæbende tapedutter til at sætte bogstaverne op med hvilke er en kæmpe fordel for man skal ikke selv sørge for at skulle huske og købe dem og ens vægge bliver skånet for borehuller. (herhjemme er specielt manden glad for det da jeg tit gerne vil flytte tingene eller hænge nye op og han er ikke vild med huller der skal spartles og vægge der skal males fordi jeg igen får en ny fiks ide)
billede-4Jeg har haft brugt bogstaverne flere steder i huset og de har været vildt nemme både at sætte op men også at tage ned og ingen af vores vægge har taget skade af de dobbeltklæbende dutter – dog valgte jeg til sidst at bruge elefantsnot som sagtens har kunne holde bogstaverne.
billede-5Jeg kan virkelig anbefale bogstaverne til andre da de lever op til mine forventninger både i forhold til kundeservice og selve bogstaverne. woodsup.dk vil gerne skabe en smukkere verden og derfor donere de en del af deres salg til velgørenhed hvilke jeg er fuldstændig vild med.

Alle vores test og anmeldelser på Testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier; Lege/Nytteværdi, Holdbarhed, Pris og Kvalitet. Vi bruger 5 ratinger som spænder fra MEGET GOD, GOD, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: – MEGET GOD: Produkterne kan bruges af alle og alle steder i hjemmet.

Holdbarhed – MEGET GOD: Jeg syntes bogstavernes holdbarhed er helt i top. De kan holde til jeg har flyttet rundt på dem.

Pris – MEGET GOD: Jeg syntes priserne er helt fair og er vild med de giver rabat alt efter hvor mange bogstaver man køber.

Kvalitet – MEGET GOD: Kvaliteten er helt i top. Jeg har lige fra jeg åbnede min pakke tænkt: kvalitet og design helt i toppen.

8 kommentarer

  • Laura

    Hvor er de flotte. Et dejligt ønske til min søns fødselsdag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi

    Der tror jeg da nok lige jeg fandt et nyt ønske til jul…så er spørgsmålet jo bare hvad der skal stå… 😉 Utroligt lækre bogstaver.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stella

    Hvor er de fine. Sådan nogen tror jeg vi skal ha. Både i køkkenet og på vores tvillingers værelse når det skal indrettes og gøres fint.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chili

    😍😍 JEG VIL HA’ DE SKØNNE BOGSTAVER 😍😍
    … De er superfede

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    Det er virkelig de smukkeste bogstaver, er helt enig i det er sådan en fin skrifttype de har fundet frem til. Min drøm er, at bruge hele alfabetet sammen med min datter, når hun blir større.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er altid med hjertet sidende i halsen, når man skal løse en anmeldelse af vores produkt. Og med bogstaverne satsede vi, fordi det ikke skulle ligne noget andre har. Derfor er vi også bare super stolte over at i er så tilfredse med vores resultat. Af hjertet tak for alle de smukke ord og den detaljerede beskrivelse. Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Virkelig nogle smukke ideer til hvordan man kan bruge bogstaverne i hjemmet! Tak for inspiration ☺️👌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michela Juul Tyron

    Hvor er de bare fine ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse af Bisgaard uldfutter fra Growingfeet.dk