Test af Exomega Control serien fra Aderma – Testfamilien
Test af baby wet brush fra HH simonsen

Test af Exomega Control serien fra Aderma

Stephanie, har sammen med datteren Lærke på 2 år testet Exomega Control serien fra Aderma.

Control serien er udviklet til kløende og tør hud. img_6271

Stephanie fortæller:

”Vores lille Lærke har den seneste tid døjet med børneeksem på især arme og ben – hun har flere gange været i behandling med hormoncreme, når eksemen har været værst. Jeg var derfor ret spændt på at prøve disse produkter på hendes lille sarte hud, som jeg meget nødig vil smøre med hormoncreme. Da vi gik i gang med at teste produkterne var Lærkes eksem lige blevet behandlet med en omgang hormoncreme, så der var nærmest ikke noget eksem at se på hende. Vi har brugt produkterne dagligt, og der er ikke på noget tidspunkt i testperioden kommet nye knopper/tørre områder til, hvilket jeg er meget imponeret over. Vi har i perioden endda fået den første frost og sne, som normalt vil få eksemen til at blusse op, men vi har slet ikke set det på hende.

De forskellige cremer er udstyret med en ret smart lukkemekanisme. Den sørger for, at der ikke vælter for meget creme ud, og samtidig sørger den for at der ikke sætter sig en masse creme i hætten, som tørrer ud og går til spilde.

img_6270

Jeg har især været ret begejstret for foaming gel, som bruges i badet. Lærkes hud har slet ikke været tørret ud efter bad, hvilket har været en kæmpe fordel, da barnet elsker at være i bad, men før har tørret alt for meget ud efter et bad.”

img_6272

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver ratingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – creme er en nødvendighed ved tør hud/børneeksem, og denne er uden parfume og har en virkelig god effekt.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – produkterne er drøje i brug og holder længe.

Pris: GOD – produkterne koster fra 90-170 kr. Man behøver bestemt ikke at anskaffe sig hele serien, for at få effekt, men man kan sagtens nøjes med et af produkterne. Der anbefales dog at afslutte et bad med foaming gel med en creme.

   

32 kommentarer

  • Mona L

    Jeg arbejder selv på et apotek og A-dermas serie er et stor hit. Jeg vil til enhver tid fremhæve den for dens beroligende effekt på huden.
    Når min egen dreng en imellem får den lidt nupprede hud, så er fedtcremen en hurtig hjælp. Den trænger hurtig ind i huden, så han kan få tøj på med detsamme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Min datter døjer meget med tør og irriteret hud. Jeg tror bestemt vi skal prøve Adermas produkter, og se om det kan have en effekt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Vi er så glade for cremen – det lyder som om, jeg også skal have købt foaming gel! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gry

    Til sart børnehud med børneeksem er Aderma virkelige en lifesaver.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Kjær Jensen

    Kan den til badet bruges i børnenes karbad? Eller er det kun til at vaskekroppen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine Petersen

    Jeg kan kun tilslutte mig ovenstående. Virkelig god til børneeksem!
    Og så vil jeg tilføje, at den smarte lukkemekanisme, som beskrives, faktisk sikrer at der ikke kommer snavs og bakterier i cremen (deraf ordet “sterile”, som står i den orange firkant på tuben).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Min søster og hendes mellemste søn, er multiallergikere og har eksem på hele kroppen. Min nevø tåler ikke A-dermas Exomega produkter. I hvert fald ikke de produkter der var på markedet for et par år siden.
    Så ikke alle allergiker og personer med eksem, tåler exomega.
    Når det så er sagt, så er jeg godt tilfreds med deres produkter til eks mine patienter med tør og sart hud. Eks til vask og pleje af huden (numsen) på sengeliggende patienter,

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tatjsna

    Vi kan også kun tilslutte os ovenstående med stående bifald 👏 så god til vores piges børneeksem!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna Meltz

    Det lyder helt sikkert som noget vi skal prøve herhjemme. Vores pige på 2 år døjer også med eksem i perioder, så denne serie lyder da som en drøm.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Vi har erfaring med A-Derma her hjemme, da min mand har børneeksem og min datter får udslet her om vinteren, og de plejer at være glade for det, så måske vi også skulle teste denne udgave 😉👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Diana

    Det er virkelig bare en fantastisk serie. Efter vi er begyndt at bruge foaming gel i badet, synes jeg faktisk at vi bruger mindre af cremerne. Vi er fan herhjemme ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monica Figgé Jensen

    Den er også bare god. Jeg fik noget udslæt under armene på et tidspunkt af en antiperspirant, hvor jeg skulle have noget binyrebarkhormon. Lægen sagde, at huden ville blive papirtynd af det og kunne revne. Da jeg så kommer på apoteket nævner ekspedienten Exomega, fordi det har en helende og forebyggende effekt. Dyrt men jeg valgte at prøve det. Jeg fik ikke papirstynd hud 😀 Jeg har skiftet mærke i antiperspirant og bruge nu fast Exomega som forebyggende under antiperspirant og den virker bare 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Det er en fantastisk serie. Vi har brugt exomega serien i 1,5 år til vores søn (børneeksem) og mig selv (atomisk hud) og denne nye forberede udgave er genial. Både at den er lavet i mindre størrelse, så den er til at have med i pusletasken og så virker den tykkere og som om den trænger bedre end i huden end den før har gjort. Den er et must have hjemme hos os

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Min datter på 2 år har også børneeksem. Siden vi begyndte at bruge exomega cremen, den fede af dem, har det været markant bedre og brugen af hormoncreme har været begrænset til et minimum.
    Den nye control serie er jeg meget imponeret imponeret over. En af de store fordele er, at man blot behøver smøre cremen på en enkelt gang i døgnet i stedet for to, og det er altid en fordel med et barn med krudt i numsen 🙂 desuden har der været rigtig god kontrol over eksemet her i perioden med svingende frostvejr.
    Jeg kan kun give mine bedste anbefalinger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stella

    Kan være jeg skal prøve de produkter. Er selv slemt plaget af tør hud og eksem på hænderne Vil helst ikke bruge hormon creme og slet ikke nu hvor jeg ammer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Jeg har også kun positivt at sige om exomega serien. Vi døjer med atopisk eksem herhjemme og da er cremen uundværlig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia Frederiksen

    Jeg er også mega fan af A-derma, både til mig selv og til mine børn 🙂 – Den holder bare huden blød og lækker, og ikke mindst eksemen nede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Jeg har ikke brugt andet end Aderma til min nu 4 årige, det kan holde hans tørre hud, blød og lækker

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine Thøgersen

    A-Derma har udrettet mirakler herhjemme, da min pige døjer meget med hænder der revner og tør hud i ansigtet

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Siff Norman Jensen

    Vi har selv testet de samme cremer for A-derma og har oplevet præcis samme resultat. Den har holdt eksemen nede og huden blød og smidig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine

    Disse produkter er så gode, bruger dem og cremer til min søn der døjer med meget tør hud! Og de virker bare 👍🏾👏🏾

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line vagner Hjørringgaard

    Vi er også ret glade for A-derma serien her hjemme hos Os.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Rasmussen

    Min mand har brugt serien Aderma i årevis pga hans børneeksem. Det er den eneste der hjælper. Det er sjældent at han må ty til hormoncremen. Dog er den nødvendig når der er hård frost eller søvnmanglen bliver for stor. Især sæben er vigtig herhjemme, da det er vigtigt han tager bad, for at bakterierne kommer af huden/eksemen. Men et bad udfører også. Dog hjælper den, som også jeres tester nævner.

    Jeg er så heldig at jeg vandt i testfamiliens julekalender, og jeg glæder mig til at modtage ansigtspleje serien, da jeg har høje forventninger til den 🙂

    Jeg har også prøvet exomega cremen på min baby, da hans hormonknopper var meget slemme. Det tog 24 timer, så var de næsten væk!

    Så jeg vil også anbefale deres produkter. Selv om priserne er i den høje ende, så er de effektive, og den er drøj i brug.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er også det eneste produkt der bliver brugt her hjemme. Det har en fantastisk effekt, kan klart anbefales.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita Juul Andersen

    Dejligt det virker. Den serie vil jeg huske, da vi døjer med lidt tør hud herhjemme

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte kofoed

    Seriøst de bedste produkter til eksem plaget hud hos børn

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg har kun prøvet deres cremer, og de er helt fantastiske.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Møller

    Vi bruger ALTID produkter fra A-Derma og er vilde med dem – hele familien.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er også den eneste serie, der har kunne holde vores Sille’s børneeksem nede. Vi ELSKER den herhjemme, og anbefaler den til alle.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene Grundsøe

    Deres produkter bliver altid brugt hos os. Vi har 3 børn med sart hud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    A-Derma er et rigtig godt produkt og jeg elsker at deres produkter er uden parfume. Jeg bruger selv A-Derma serie Exomega Control, da jeg siden jeg var barn har haft eksem og A-Dermas produkter hjælper mod kløen hver gang. Så kan klart anbefale deres produkter😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise R

    A-Derma cremerne bliver også flittigt brugt hjemme hos os 🙂 Fugtighedscremen til ungerne og jeg bruger en der hjælper mod ar og gøre dem bløde og mindre synlige. En klar anbefaling herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Test af baby wet brush fra HH simonsen