TEST af Lego World i Bella Centret 15-18 februar 2018 – Testfamilien
Test af Sanex Zero % serien

TEST af Lego World i Bella Centret 15-18 februar 2018

(indeholder reklame, da vi var inviteret på pressetur)

LEGO WORLD løber traditionen tro af stablen i Bella Centret i februar måned. Og i år er det fra d. 15.-18. februar 2018. Her forvandles Bella Centret i København til et mekka for børn og barnlige sjæle med en hel masse forskellige LEGO-zoner, som man kan kaste sig ud i – og der er virkelig noget for børn i alle aldre. Tre af vores testfamilier var afsted med børn i alderen 4-12 år.

billede-15-02-2018-10-46-10


Christine fortæller:

Vi var i LEGO WORLD for første gang sidste år og det var virkelig et hit, så vi havde glædet os, til at komme afsted igen i år. I år havde jeg tre unger med, Josephine på 4 år, Joshua på 7 år og Cylvester på 12 år.

Ved indgangen fik vi udleveret et kort over hele området, da det virkelig er stort. Der er så mange områder med forskellige temaer og børnene vil selvfølgelig prøve det hele på ingen tid.

Børnene styrtede hen mod polti-området til at starte med, hvor de hjalp med at bygge dele til en kæmpe politibil. Der var masser af grå legoklodser og plader med afmærkninger hvor børnene skulle placere klodserne. Børnene var enige om, at det var godt de hjalp til, da LEGO personalet aldrig ville få bygget den kæmpe politibil. De fangede en røver og fandt guld-stykker og fik belønninger for dette.
aaacfd5f-93fc-4533-8e32-0e220b7f9b67Der var også et sjovt område med en jordklode hvor børnene byggede hver deres LEGO-mand/kvinde og satte på jordkloden. Da vi satte vores på, var der næsten ingen, men da vi tog hjem var hele jordkloden næsten fyldt. En ret sjov ide, efter min mening.
Ved siden af fik de øje på “Who are you” skærm, hvor man kunne sætte sin hånd på en plade og systemet så ville identifisere dig med en LEGO figur.
b8cc05f3-2eee-45d4-bec8-f7e977b74f94
be9c1826-1d3a-440f-8be4-36353ee32d3e
Drengene fik hurtigt øje på den fedeste Racer bil både ud af legoklodser men også i ægte udgave. Her var især Cylvester på 12 år lidt forelsket! Drengene satte hver deres lille klods på bilen.

I det bagerste område, fandtes et produktions-område. Det var det sted, jeg personligt syntes var det sjoveste ved dagen. Vi så hvordan der blev trykt på legoklodser, hvordan små granulat blev til legoklodser. Desuden fik vi vores egen plade, helt nylavet røde legoklods og fik lov at bygge en lego figur. Da vi kom til udgangen af området, fik vi skrevet vores navne på en af de røde legoklodser og til slut blev det hele lukket inde i en pose, som vi fik med hjem. Virkelig en fin og sjov ting at opleve!

Vi besøgte også LEGO Friends området hvor der var dans, en masse klodser og selvfølgelig de berømte LEGO Friends piger. Dette var klart Josephines ynglingsområde. Her mødtes vi også med Mie og hendes unger.
ad275289-dc09-4618-8b34-3232758247b2 fe1baacf-fbd1-4f45-8ac0-8414279df4a9Joshua var med til Ninjago træning i Ninjago området, hvor to Ninjaer underviste børne i Ninja-tricks.
26e7fadc-4b35-4e00-af80-f84bc517e0f0Da det blev frokost tid, fandt vi et område hvor vi kunne købe mad. Imens jeg stod i kø, for at bestille mad til os hyggede børnene i et område kun med røde klodser. De brugte SÅ lang tid på at bygge det fineste røde hus og sikke en masse flotte tårne og huse en masse andre børn og forældre havde bygget.
093d6b17-db08-4309-8b44-2d8f67dafc33 8b732e97-4148-449b-8a0d-c95c4a238f69 d02b5274-78f2-4d82-8a4b-a20a563bf098Mindstorms området var helt klar Joshuas ynglings område. Han syntes det var mega sejt med alle de fjernstyrede robotter, slanger, køretøjer mm. Der kunne han godt have brugt det meste af dagen. Han prøvede desuden at styre en Pack-man robot via sensorer med hænderne. Ret imponerende!
ead0265c-3e78-48d6-a2aa-96c2ba6feddfJeg havde glædet til FAN-ZONE området. Alle de flotte landsbyer som de har bygget, baner hvor der føres små bolde rundt på de sjoveste måder og blot at se ALT det fantastiske de mennesker har bygget. Det var en oplevelse i sig selv!
0a877f60-2237-4a31-8e4b-69c0a18531afVi sluttede dagen af i et frit byggeområde hvor alle tre børn brugte deres fantasi til at bygge rigtig fine ting. Cylvester byggede den fineste Anders And i fri hånd, som blev udstillet efterfølgende.
1f8a31c1-24c3-4423-b1ee-732b18a8a68f b5930e44-71fd-48e0-99e0-08c795e3d1b2
Vi gik igennem LEGO butikken inden vi skulle ud – og her fik børnene hver deres LEGO figur i en nøglering.

Børnene har haft en skøn dag og det samme har jeg. De har virkelig leget, hygget, oplevet nye ting og bygget LEGO i lange baner. Det der får LEGO WORLD til, at blive en god oplevelse, selvom der er virkelig mange mennesker er KLART alt det søde personale, de er SÅ gode mod børnene. Områderne er delt rigtig fint ind og det er nemt at finde rundt. Temaerne er gennemførte og man kan nemt besøge det der tiltaler en mest. Alle LEGO glade børn (og voksne) bør opleve LEGO World.

Det eneste “dårlige” jeg har at sige om dagen er priserne;
Maden er efter min mening ret dyr. Parkeringen kostede 115 kr for for de 6,5 timer vi var der og vi betalte 120 kr. for at hænge vores jakker (30 kr. pr. stk).
Det er lidt ærgerligt, når man i forvejen betaler mellem 119-149 kr for en billet pr. person. Det kan godt blive en smådyr tur for en helt almindelig familie. Det skal så siges at ALT er gratis, når man først har betalt indgangen.
33b7c802-a635-45e8-ba28-a176a61c5e73 71ad8cb7-77d0-4cc7-a784-a7c8b976dfa6 7f21981e-a122-4eb1-b264-b578ce2688a1


Annamaria fortsætter:

Vi har været så heldige, pigerne og jeg, at besøge LEGO WORLD i Bella Centret i dag.

billede-15-02-2018-10-58-24

Jeg havde ingen forventninger til dagen, andet end at der bare skulle hygges og leges – og det blev til fulde indfriet.
Pigerne var slet ikke til at styre og deres humør var helt i top hele dagen igennem, hvilket ikke altid er noget man kan regne med.
Trods menneskemængden og støjen, så var det faktisk ret afslappet, dejligt at se så mange der egentlig bare sad og hyggede med deres børn på gulvet og hyggede sig der hvor de var.
billede-15-02-2018-13-33-13
Sigyn Anemone, den yngste, havde drømt om at svømme i LEGO lige siden vi fik at vide, at  vi skulle derind. Så trods at der ikke direkte var én pool man kunne “flyde i”, så var der BUNKER og “bassiner” med LEGO i alle farver og støbninger. Så Sigyn Anemone fik “svømmet” og gravet sig enddog ned i LEGO-“bassinet” ved Ninjago.
 billede-15-02-2018-11-49-16
Dans, ninjago træning, radiobiler, kaste med rissække, grave efter guld, bygge alt hvad hjertet kunne ønske sig, inspiration til at bygge med LEGO, møde med LEGO Fans og se deres arbejde og drømme – Alt i alt en dejlig dejlig dag. Pigerne nød det til fulde.
billede-15-02-2018-10-49-44 billede-15-02-2018-10-51-20 billede-15-02-2018-10-52-00 billede-15-02-2018-13-10-44 billede-15-02-2018-13-46-50 billede-15-02-2018-13-33-41
Personalet var super søde og hjælpsomme og det var underholdning i topklasse til både store og små. Star Wars, mega sjovt at se R2 D2 løbe rundt imellem ungerne der både kyssede og krammede på den, og den snakkede med ungerne og fik både børn og voksne til at grine højlydt… Simpelthen så sødt.
Selv gæsterne imellem oplevede jeg kun som en overskudsoplevelse, at folk hyggede sig og hjalp hinanden, det giver jo den gode stemning videre til alle omkring sig.
Hvis jeg lige skulle komme med en enkelt justering, så var det at garderoben var lige i overkanten af hvad jeg havde regnet med. 90 kr for tre jakker!
Flere har allerede spurgt mig om det er pengene og køreturen værd, og jeg har sagt til alle at det synes jeg helt klart det er.

Mie afslutter:

Vi er kæmpe LEGO fans – og ungerne har været så heldige at være i LEGO WORLD sidste år også. Læs om denne tur her. Det er en utrolig afstressende måde at hygge sig med ungerne på – fordi der er så super mange ting de kan fordybe sig i. I år havde både Anna (9 år) og Magnus (5 år) hver deres kammerat med – og de store på 9 år fik (udstyret med mobiltelefon) lov til selv at rende rundt i de store haller og kigge på, lege med og fordybe sig i lige netop det, som de bedst kunne lide.

Da vi ankom, gik vi hen og fik et armbånd på alle børn, hvor vi skrev telefonnummer og navn, just in case, at nogen skulle blive væk.

a42419a1-8319-42fc-83d2-b94b309b1db2

Derefter gik vi stille og roligt igennem de forskellige zoner – stoppede op, hvor der var interesse og gik videre til det næste, da legen og oplevelsen var opfyldt i de enkelte områder.

ab67d8e8-2d96-4a43-b9b0-8d372d808c7f f218fc33-d272-4e66-b6ca-f7ddd566f931

Magnus og Viktor på 5 år var begge meget opslugt at området med de røde legoklodser og fik meget tid til at gå der. Derudover, var der nogle seje fjernstyrede LEGO technic biler, som de nød at ræse rundt med.

Vi havde selv medbragt madpakker, da vi fra sidste år kunne huske, at priserne derinde var lidt høje. Vi købte en is og en sluchice i stedet for og kunne spise, når sulten bød sig.

7639e582-53ff-4429-9913-873b6d03fd90 ac287378-1066-4adc-8fdf-54ae59373b77 14455144-234d-4981-8c2f-3bdfca4b6711 fb8f28e0-999a-4227-95b0-0af9c83beae3

Magnus er stor Ninjago-fan – og selvom han var lidt genert i starten – så fik de store Ninjago figurer der gik rundt derinde lige et kram med på vejen.

De store unger – synes, at det var super sjovt, at være med til at bygge et kæmpe LEGO kunstværk – og Anna, trods hendes 9 år, synes også at LEGO friends området var ret sejt.

1484e051-240b-44d9-b1e9-cd057b3d726b d3c95d50-f60b-4a86-80d7-5e50b5eff986 9be77473-c9db-47e1-b4bf-7d471d6f75a0

Der var i øvrigt også mange interaktive ting, hvor man ved hjælp af skærme og teknologi kunne opleve en masse spændende ting.

b3f0309d-04f8-4726-a59d-7b197704ac47

Vi har hygget os HELT vildt og kommer helt klart igen til næste år. Det er som sagt en super afstressende måde at hygge sig med familien på – og trods mange mennesker er stedet så stort, at man ikke føler at det er “crowded”.

75505735-4128-4fc3-9325-1ceafa176092

LEGO WORLD  får de varmeste anbefalinger med herfra.

3 kommentarer

  • Katrine Nørgaard Andersen

    Det er bare det sjoveste sted for børn. Vi var der for 2 år siden da vores den største var 3 og han elskede det. Sidste år var han med farmor og farfar 🙂 i år kunne det være fedt og vise lillesøster det vinelsker duplo så er sikker på duplo lege området er perfekt til hende

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Personligt syntes vi (2 voksne, 2 børn på 4 og 7 år), at det var en stor oplevelse…
    Vi kommer helt sikkert tilbage næste år.
    Fanzonen er zoner, hvor inkarnerede fans har bygget Lego-modeller… Nøøøj, det var vildt!
    Det var også super fedt at gå rundt mellem alle de store “figurer”… Hos os er Star Wars et kæmpe hit, så det var fedt at møde de “figurer”. Dog syntes vi (voksne), at Star Wars-zonen var lidt tam.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva P

    LEGO World er bare sjovt og har udviklet sig meget fra det i sin tid startede i Parken. Det er så hyggeligt og selv min teenagedatter vil gerne afsted igen. Personligt synes Jeg at det er ærgeligt at det kun er i uge 7 – så dem der har børn med vinterferie i uge 8 bliver nødt til at tage weekenden med Mange mennesker . Men et fedt koncept med noget for alle aldre

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Test af Sanex Zero % serien