Test af Chleopatra Olier – Testfamilien
Toblerone med navn fra gaveideer.dk

Test af Chleopatra Olier

Vores tre testere Trine, Meral og Heidi har alle testet Chleopatra Olier. 

Trine fortæller:
“Vi har haft fornøjelsen af at teste Argan olien og Acai olierne fra Chleopatra olier

Olier, som har mange formål og anvendelsesmuligheder og som giver huden både vitaminer, fugt, styrke og glans. Olierne kan bruges på hud, hår og negle og har endda også helende egenskaber. Argan olien er kendt som ”det flydende guld fra Marokko” og Acai olien bruges i mange anti-aging cremer. Som mor til to, hvor morgenrutinerne er yderst begrænset har jeg glædet mig til at prøve disse olier af.
billede-1-2Da jeg skulle bestille olierne, var der mange at vælge imellem. Rigtig mange. Og umiddelbart var det lidt svært at finde ud af hvad forskellen helt reelt var på de forskellige olier – for der stod mange steder at de kunne benyttes til krop, ansigt, hår og negle. Så hvad var bedst?
Men Chleopatra Olier har en ret fin funktion der hedder ”find din olie” hvor man gennem svar på diverse spørgsmål, får nogle bud på hudpleje. Derudover er der detaljerede beskrivelser ved hver olie omkring dens egenskaber og funktioner. Det synes jeg som forbruger har været rigtig fint!
billede-2-2Igennem testperioden har jeg eksperimenteret med olierne. Jeg har først og fremmest prøvet begge i ansigtet. Argan olien var hurtig til at tørre ind, let og frisk at få på. Acai olien er dog grønlig og derfor fandt jeg den ikke super anvendelig i ansigtet. Selvom jeg masserede den godt ind, synes jeg stadig jeg endte med et lidt grønligt skær i huden. Men den var hurtig om at tørre ind og bliver beskrevet som en vidundermiddel mod elasticitet. Derfor har jeg benyttet den på mit maveskind, som efter to graviditeter, naturligvis er lidt i underskud på elasticiteten. Jeg vil ikke påstå at jeg har mærket en forskel på de tre uger og så alligevel. Jeg synes det er dejligt at bruge på maven og huden absorberer det lynhurtigt. Det virker som om det plejer de strækmærker jeg har, rigtig fint. Naturligvis fjerner olien dem ikke, men min følelse og indtryk er at den hjælper kroppens egen helingsproces i den rigtige retning.
billede-3-2Jeg har også brugt Argan olien til mine børn. Både i badet og direkte på huden. Det er jo et naturligt, koldpresset, vegetabilsk produkt som giver fugt og det tiltaler mig rigtig meget. Tanken om, at man kan nøjes med at bruge det her ene produkt, til hele familien og til mange formål. Det synes jeg giver super god mening. Desuden er olierne lavet med en pipette således, at man kan dosere mængderne ret fint. Du skal altså ikke hælde olien direkte ud i hånden og risikere at få for meget ud, du kan i stedet tage lidt af gangen gennem pipetten. Det synes jeg giver rigtig god mening, når der er tale om et olieprodukt og det giver også en følelse af at man står med en eksklusivt og lækkert produkt.

Alt i alt betyder det, at jeg er rigtig tilfreds med produkterne.
billede-4-1I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – alsidig hudpleje til hele familien, som er nemt at påføre på både voksne og børn.

Holdbarhed: MEGET GOD – Olierne holder 1-2 år.

Pris: MEGET GOD – Olierne jeg har bestilt lå imellem 129 – 229 kr.

Kvalitet: GOD – koldpresset, naturlig olie med lang holdbarhed der absorberes hurtigt.


Meral fortsætter:
“Min erfaring med olier startede i en tidlig alder.” Jeg var omkring 10 år, da jeg fik min første kokosolie til håret, og jeg har været flittig bruger lige siden. Endvidere har jeg de seneste 10 måske 15 år erstattet min bodylotion til fordel for naturlige rene olier, da jeg gerne vil undgå kedelig kemi, og fordi de forskellige olier har hver deres gode egenskaber for hud og hår.

Jeg har erfaring med en masse forskellige olier, men jeg havde aldrig før hørt om baobab– samt figenkaktusolie. Derfor blev jeg nysgerrig efter at prøve disse olier. Ud over olierne har jeg testet rosenvand.
foto-1Figenkaktus frø olie har naturlig fugtgivende egenskaber og er bl.a. velegnet mod tør og revnet hud, mod eksem og psoreasis samt til at modvirke akne. Baobab olien er bl.a. beregnet til meget tør hud, som anti-aging produkt og som pleje til skællet hovedbund. Begge olier er i glasflasker med pipette for nemmere dosering.

Hvis vi skal kigge på effekten af olierne, så blev mit hud og hår dejligt blødt, ligesom med alle de andre olier, jeg har erfaring med.

Rosenvandet (også i glasflaske) har jeg brugt som skintonic efter min rensemælk. Den tager lige de sidste rester af makeuppen, og det føles dejligt friskt på huden. Jeg er tilfreds.

Min vurdering bliver:

Nytteværdi: – GOD: Olier har gode egenskaber og kan erstatte plejeprodukter med kemi i.

Holdbarhed/kvalitet – GOD: Alt efter type har olier forskellig holdbarhed. På hjemmesiden er baobab olien sat til at kunne holde 2+ år. Olier skal holdes tæt lukket, mørkt, tørt og køligt for at kunne holde. Dog er min erfaring fra andre olier, at de ikke kan holde så længe og bliver harsk.

Pris – MIDDEL/GOD: Prisen er lidt dyrere end visse andre mærker, men til gengæld er det glasflasker med pipette. Helt klart et plus.


Heidi afslutter:
“Jeg har testet to lækre produkter fra Chleopatra oils. Argan olie med fokus på hår og Macadamia olie med fokus på hud og negle.”
image1-2
Chleopatra oils sælger vegetabilske olier og andre naturlige planteprodukter.

Jeg var meget spændt på at modtage de her olier, da jeg på forhånd ingen erfaringer har med olier til mig selv.
Olierne kommer i smukke flasker og udseendet i sig selv udstråler eksklusivitet og giver en lyst til at have produkterne stående fremme.

Flaskerne er nemme at åbne og pipettelåget gør det nemt at dosere rette mængde.
image3-4
Jeg havde ikke nogle forventninger til resultater, men olierne er hurtigt blevet en del af min hverdagsrutine i testperioden.

Olierne er lækre og lette i konsistensen og de trænger hurtigt ind og efterlader huden eller håret blødt.

Efter mange års hår farvning føles mit hår i perioder mere som hø end hår, men efter dagligt brug af Argan olien er mit hår blevet mere blødt.
Macadamia olien skulle vise sig at være rigtig alsidig og er blevet brugt til langt flere ting end hvad jeg først havde tænkt mig, bl.a. har jeg brugt den i ansigtet og jeg har brugt den til min mindste søn Matti på 1 år, han lider i perioder af eksem i udbrud.  Han havde tilfældigvis et stort udbrud på begge lår og imens vi har testet olien har jeg brugt den hver dag på eksemen.

Der gik få dage så var det nærmest væk. Jeg elsker tanken om at have brugt rene produkter til både mig selv og mine børn og vi vil fremover fast komme til at have olierne på badeværelset.

Olierne er begge økologiske, koldpresset og indeholder fedtsyrer som omega 3, 6 og 7. Begge produkter koster 129 kr. for 100 ml.

Det eneste negative jeg kan sige er at de ikke dufter vanvittigt godt, men er milde i duften.
image2-2
I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – for mig er det vigtigt med gode produkter der giver et hurtigt resultat.

Holdbarhed: MEGET GOD – flaskerne indeholder 100 ml og er ekstremt drøje i brug.

Pris: MEGET GOD – Prisen er 129 kr. for 100 ml og med resultaterne er produkterne pengene værd.

Kvalitet: MEGET GOD – Rene, økologiske og koldpresset, eksklusivt udseende.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Toblerone med navn fra gaveideer.dk