Test af City Tour Klapvogn fra BabyJogger – Testfamilien
Test af We Might be Tiny Snackbokse og kopper fra Andemorsverden.dk

Test af City Tour Klapvogn fra BabyJogger

Vores tester Trine har testet en klapvogn fra BabyJogger af modellen City Tour.

Trine fortæller:
Klapvogen er fra BabyJogger og modellen hedder City Tour. Den har sort stel og er ellers mørkeblå. BabyJogger har (af hvad jeg lige kunne finde frem til) 13 forskellige klapvogne. Alle modellene er lækre, enkle og funktionelle vogne, som hver især opfylder forskellige behov. På den måde kan man hurtigt pejle sig ind på en klapvogn, som lige netop opfylder de forventninger man har til sin kommende klapvogn!

Vores ønsker var for eksempel at den skulle være let, fylde lidt, nem at have med sig, have dreje hjul (et must i min verden!), plads til opbevaring, have et godt sæde og så ville det da ikke gøre noget at den var pæn at kigge på samtidig!

Disse ønsker var også det der gjorde det svært for mig at finde klapvogn for nogle år siden til storebror. Den gang havde jeg også et ønske om at styret skulle kunne vendes , det har jeg dog ikke mere. Når de kommer i den alder hvor klapvogen bliver brugt meget, så vil de alligevel bare gerne kunne følge med i det hele, istedet for at sidde og kigge på mor og far. Sådan har det været med mine drenge ihvertfald!

Men vi fandt en klapvogn, dog brugt, som vi købte. Den var fin og levede jo op til mine krav. Men den var så klodset, ikke særlig pæn og så fyldte den jo nærmest lige så meget som vores barnevogn og efter vi fik Oskar (lillebror) havde vi nogle gange brug for at have både klapvogn og barnevogn med, det kunne slet ikke lade sig gøre, trods stor rummelig bil. Vi blev bare aldrig glade for klapvognen, men valgte at beholde den – “den skulle jo bare lige bruges til lillebror også og så havde vi ikke brug for klapvogn mere” – sådan har vi snakket om det ofte.

Når alt dette er sagt, så er jeg blevet klogere!

En ting man bruger så meget, skal bare fungere ordentligt! Det har jeg ihverfald fundet ud af efter denne test, for hold op hvor er vi blevet glade for vores nye klapvogn!

billede-1

Førstehåndsindtrykket af den var så godt. Den kom i en papkasse og vi nåede ikke engang at læse brugsanvisningen, før min mand havde slået den op, 1,2,3  og så var det gjort! Lige så nem den er at folde ud, lige så nem er den at folde sammen igen. Ikke noget med at stå og bøvle med det.

Klapvognen vejer næsten ingen ting, kun sølle 6,4 kg, endnu et kæmpe plus. Døjede altid med den gamle når den skulle ud og ind ad bilen, den var så tung. Denne her kan jeg løfte med en hånd, hvis det bliver nødvendigt og den er hurtig lagt ind bag i bilen. Når klapvognen er foldet helt sammen, kan den faktisk pakkes ned i den taske/pose som med følger, som kan fungere som rygsæk hvis behovet er der!

billede-2

Ryggen på klapvognen kan også ligges ned, det gør man ved at justere en klemme som sidder om bag på. Meget let og lige til!

billede-4

billede-3

Klapvogen har også en net lomme bag på ryggen og helt under sædet er der opbevarings kurv og et rum med lynlås, en rigtig go detalje til de små/eller vigtige ting som skal passes godt på!

billede-5 billede-6

Rigtig dejlig klapvogn som vi har travet byen tynd med. Den er blevet afprøvet af vores mindste Oskar som har sovet en lille lur i den, hvilket fungerede helt fint! Oliver har også hoppet op i den flere gange, han er snart 4 og ser lidt stor ud i den, men når det er sagt sidder han ret fint i den! Dreje hjulene som er et kæmpe must i min verden, har jeg ikke en finger at sætte på, de drejer med som de skal og klarer fint brosten og andre ujævnheder! Den er perfekt at have med i bilen, for den fylder virkelig ikke ret meget – perfekt til en familie med en lille bil tænker jeg!

De eneste to ting vi har savnet/ bidt mærke i er, at fx min mand kunne godt have brugt at man kunne justere styret. Han er høj og ville gerne, at styret kunne gøres lidt højrere.

Og så er der selen, den drillede mig lidt i starten da den kan dele sig i 5. Så er der lige pludselig mange dele man skal samle, hvilket kan være svært med en dreng på 1 år som ikke altid sidder lige stille. Her kunne det ha’ været nemmere hvis selen kun var af 3 dele. Lidt lige som i autostole.

Begge dele er selvfølgelig noget man vender sig til og er ikke det store problem mere, de bliver lidt glemt når vi nu er så glade for klapvognen alt i alt og ikke noget jeg tror jeg personligt ville vælge den fra pga!

Kan varmt anbefale den.
biilede-7

Alle vores test og anmeldelser på Testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier; Lege/Nytteværdi, Holdbarhed, Pris og Kvalitet. Vi bruger 5 ratinger som spænder fra MEGET GOD, GOD, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: – MEGET GOD: Ja vi kan ikke undvære en klapvogn, den er en fast del af vores hverdag!

Holdbarhed – MEGET GOD: Der er intet slid at se på selve klapvognen, udover lidt på hjulene selvfølgelig, men det var forventet. Ellers ser en ud som ny!

Pris – MEGET GOD: Når man søger på klapvognen kommer der lidt forskellige priser frem. Men den ligger på +/- 2000kr. Hvilket jeg synes er en fair pris!

Kvalitet – MEGET GOD: Rigtig god kvalitet hele vejen igennem og med gode gennem tænkte detaljer.

1 kommentar

  • Anne

    Den er fin og virker rigtig smart, særligt at den er så nem at klappe sammen og have med sig fx i en lufthavn. Kan benstøtten justeres, så barnets ben/fødder kan hvile på den, når sædet er lagt ned?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Test af We Might be Tiny Snackbokse og kopper fra Andemorsverden.dk