Test af Lässig Pusletasker fra andemorsverden.dk – Testfamilien
Test af City Tour Klapvogn fra BabyJogger

Test af Lässig Pusletasker fra andemorsverden.dk

Vores testere Mie og Cebrina har sammen med deres børn testet Lássig Pusletasken fra andemorsverden.dk

Mie fortæller: “Vi har været så heldige at få lov at teste en fin pusletaske fra Andemors verden af mærket Lâssig.”
1-2
Det er en super fin taske som fås i grå, rosa og mint grøn. Vi har fået lov at teste den mint grønne model, som er en meget fin og sart farve.
Tasken har et dejligt stort rum samtidig med, at der er en masse små rum og lommer, så man kan holde styr på sutter, bleer, cremer og hvad man ellers har af småting.
2-2 3-2
Derudover er tasken udstyret med en lille termotaske, som lige passer til en sutteflaske eller lille
termokande. En lille toilettaske og sidst men ikke mindst er der et fint pusleunderlag, som lige passer ned i et af rummene, når det er foldet sammen.

Tasken kan både bruges som en rygsæk og skuldertaske, da der er remme med til begge funktioner. Det er ret smart, at man kan bruge den som rygsæk. Det er måske ikke sådan man vil gå med den normalt, men vi kan nok alle sammen nikke genkendende til, hvor mange gange man ikke har stået som et andet pakkeæsel med alt sit babygrej, når man skal ud og der bare ikke er hænder nok. SÅ er det jo ret smart at man lige kan tage tasken på ryggen. Derudover følger der nogle clips med, så man kan sætte den fast på barnevognen.
4-2 5-2Vi har været super glade for tasken. Personligt er jeg stor fan af, at der er en masse små rum, så man kan holde lidt styr på alle sine ting. I stedet for at have følelsen af, at åbne døren til Narnia hver gang man skal bruge en sut eller andre småting.

Derudover har det været vildt praktisk, at man kan hænge den på styret af barnevognen i stedet for den skal ligge under vognen, hvor den bliver svinet til, når det sprøjter op fra hjulene.

Jeg synes det er et fint design, som gør at man kan bruge den bagefter til weekendtaske eller f.eks. vuggestue/børnehave, da den ikke ligner en pusletaske. Alt i alt har vi været meget glade for den og det er et rigtig fint produkt både på design og kvalitetsfronten.
6-2 7-1Alle vores test og anmeldelser på testfamilien.dk bliver dømt ud fra følgende kriterier: nytteværdi, holdbarhed, kvalitet og pris. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Min vurdering af pusletasken er:

Nytteværdi: MEGET GOD – En rigtig fin taske som endda, går udover de basale behov for en pusletaske.
Derudover gør designet at den kan benyttes som alm. rygsæk eller weekendtaske, når man er færdig med
at bruge den som pusletaske.

Holdbarhed: MEGET GOD – God kvalitet. Brugt i en måned nu uden nogen brugsspor.

Kvalitet: MEGET GOD – Super god kvalitet. Meget fint håndværk og stærke syninger, så den kan bære en
del vægt.

Pris: GOD – 1199,95 kr. En lidt dyrere pusletaske, men igen så har den mange flere funktioner end en normal taske og kan bruges i længere tid, så derfor synes jeg det er en fair pris.
_________________________________________________________________________________________

Cebrina fra vores testfamilie i Silkeborg har den seneste tid testet Mix ’n Match Bag af mærket Lässig som bl.a. forhandles hos Andemors-verden.dk

Cebrina fortæller: ” Vi var så heldige at få lov at teste denne pusletaske fra Lässig.
pusletaske-1Vi har barn nr. 2 og vores første pusletaske var ved at være lidt træt efter 3 års konstant brug da jeg nærmest er gået fra barsel til barsel.

Hvis jeg selv skulle ud og købe en pusle taske vil jeg have købt en i en neutral farve af hensyn til min søde kæreste som faktisk lige så ofte som jeg, er den der slæber rundt med den, men når jeg nu frit kunne vælge ville jeg så gerne have en mere piget udgave, og hvor er den rosa farve altså bare SKØN! Tasken fås også i farverne koksgrå og lysegrå.

Tasken er virkelig en lækker kvalitet hvilket mærkes med det samme, man mærker det kraftige materiale den er lavet i. Tasken er lavet af 100%  genanvendt polyester udvendigt og 100% polyester indvendigt. Tasken er generelt bare lavet i solide bæredygtige materialer, hvilket jeg sætter stor pris på. Tasken kommer med vandafvisende pusleunderlag, isoleret flaskeholder og 3 forskellige længde og type stropper.
pusletaske2Tasken har et stort rum hvor der rundt i siderne er en del mindre rum som gør at det er nemt at finde hvad man skal bruge. Jeg er ret imponeret over en alle de detaljer tasken har, som f.eks. at den har en nøgle ring som man nemt kan klikke i tasken så man altid ved hvor nøglerne er, og de to stroppe som medfølger til barnevognen/klapvognen så tasken kan hænge ordentligt på styret hvis man ikke har plads under vognen.
pusletaske3 pusletaske4Jeg er også ret vild med hvordan tasken kan ”vokse” med barnet. Her mener jeg at når man har et blebarn med har man også ofte pudder, zinksalve og diverse andre pusleting med som er rare at have i separate rum for at bevare overblikket, de små rum kan med tiden tages ud, for på sigt vil tasken måske kun skulle bruges som weekend taske når mini skal på overnatning ved bedsterne.

Jeg syns det er dejligt at tasken ikke er så dyb, men stadig med masser af plads i, dog vil jeg sige at hvis man har to ble børn så er den for lille. Når vi skal på længere turer og vi måske også skal have et ekstra sæt tøj med til storesøster, samt ekstra bleer osv. så syns jeg tasken bliver meget rund i det, hvilket bliver træls at gå med. Der mangler man måske lidt nogle sidelommer. De udvendige lommer tasken har, sidder på den brede side, men der er pladsen godt brugt af alt det man har inde i tasken. Til 1 barn er den helt perfekt. Jeg har også brugt tasken da jeg i forbindelse med arbejdet skulle på kursus som var med overnatning, og her til har tasken også en helt perfekt størrelse.
pusletaske5pusletaske6Da jeg fortalte min søde kæreste at vi skulle teste tasken og den var rosa var han pænt træt af mig, fordi han mente han ville komme til at pakke taske om hver gang han skulle bruge den, men han har faktisk indrømmet at tasken er virkelig lækker, og at han er meget begejstret for de stroppe som medfølger til klapvognen. Han var inde og skifte lillesøster en dag vi var i herningcenteret, de har de sådan et stort puslerum hvor man tager klapvognen med ind, og han sagde at det var virkelig praktisk at tasken hang i den højde og at den var nem at komme til så man ikke skulle rode med den, samtidig med en lorte ble. Så tasken er godkendt af det mandlige køn også. Dog vil han have foretrukket en grå;)

Alle vores tests på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: Meget god. Man kan jo for pokker nærmest ikke leve uden en pusletaske når man har en baby.

Holdbarhed/kvalitet: Meget god – Holdbarheden har jeg selvfølgelig ikke kunne teste på blot 3 uger, men kvaliteten er virkelig god, og jeg er meget overrasket over de mange, nyttige, detaljer tasken er tilføjet, hvilket højner kvaliteten.

Pris: God – Tasken koster 1200kr, det er i den dyre ende syns jeg, men med taskens mange detaljer, bæredygtige materialer og kraftige kvalitet er der ikke noget at sige til den pris. Jeg kunne godt selv have valgt denne taske hvis jeg stod og skulle vælge taske i dag.

 

3 kommentarer

  • Sikke fine tasker! Vi har desværre selv lige købt pusletaske – hvis ikke havde jeg bestemt valgt en her.
    God læsning alligevel, tak! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine Elgård Clausen

    Den er virkelig flot og smart – fedt at den også fungerer som rygsæk! Klart en taske jeg overvejer at anskaffe mig med to små børn under 3 år

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Hvor er det smart, at den også kan bruges som rygsæk! Jeg har en tung baby, og så kan det være virkelig svært at have en pusletaske hængende løst over skulderen, når man også skal bære ham. Det kunne godt få mig til at overveje denne til fremtidig brug! ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Test af City Tour Klapvogn fra BabyJogger