Test af iphone covers og mobilskinne fra mobilcovers.dk
Vores tester Christine har sammen med hendes familie testet Iphone covers samt en mobilskinne fra webshoppen MOBILCOVERS.DK
Christine fortæller:
“Jeg har fået lov at teste Iphone covers og en mobilskinne fra MOBILCOVERS.DK”
Jeg har valgt følgende;
- MyStack Mobilskinne; “Nærvær – Hop med på dillen, sæt telefonen i rillen”til 189,00
- IDEAL OF SWEDEN Iphone7 cover til 249,00
- Iphone6 View folde etui m. mønster i NAVY til (udsalg lige nu) 39,00
Jeg bestilte selv via MOBILCOVERS.DK . Jeg syntes deres hjemmeside er godt delt op. Du kan vælge hvilken telefon du har og derefter kommer der de covers frem, som der passer til din telefon. I mit tilfælde har jeg en Iphone7 og min dreng Joshua har en Iphone6. Der er et hav at forskellige covers, både med mønster, ensfarvet, i forskellige mærker og MEGET, MEGET mere. Udvalget er virkelig stort!
For mig var det vigtigt at få et cover som er holdbart men kun dækker siderne og bagsiden af telefonen. Jeg bruger meget min telefon i mit arbejde og jeg syntes det er irriterede at have et etui som jeg skal åbne konstant. Det forrige cover jeg havde (fra mit arbejde) knækkede konstant i siderne.
Jeg valgte derfor det smukke cover fra IDEAL OF SWEDEN som er VIRKELIG holdbart og oveni det, er det virkelig smukt efter min mening. Jeg har fået flere kommentar, om hvor jeg har købt dette smukke cover henne.
Til Joshua valgte jeg blot et billigt folde etui. Da han kun er 7 år og kun bruger din telefon her hjemme, til at spille på, skrive sms og nogen gange ringe er det vigtigt for mig, at et etui beskytter hele telefonen hvis han skulle tabe den. Vi har 1 gang før fået nyt glas på hans telefon, da den røg ud af hans lomme, her havde vi kun et cover på bagsiden.
Materialet på etuiet er tyndt blød imiteret læder, der er en lille rude foran så man kan se om der er nogen notifikationer. Etuiet er holdbart, men det slutter desværre ikke helt tæt foran. Forsiden sidder og flapper – det er lidt synd. Til hans begrænsede brug har det dog været fint.
Mobilskinnen er RET sjov, er vi alle enige om her hjemme. Den måler 495 x 68 x 43 mm, så der er plads til både telefoner og ipads. Vi har haft den stående på en reol og har brugt den både som holder, men også når der lige skulle en pause til fra ipads og telefoner.
Børnenes ipads kan dog ikke stå i den, da de har et af de meget hårdføre covers på fra TABLETCOVERS.DK
Skinnen er både sjov men faktisk også pæn, at have stående. Den fåes med forskellig skrift – tænker den kunne være meget sjov til et teenager værelse eller en sjov konfirmationsgave.
Jeg syntes MOBILCOVERS.DK er en fed hjemmeside med et KÆMPE udvalg. Jeg vil klart råde jer, til at besøge siden, men pas på det kan få dankortet ud af pungen!
Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.
I dette tilfælde blev vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD – For vores familie, er det i hvert fald et must at have en eller anden form for beskyttelse på sin telefon. Mobilskinnen er mindre vigtig, men en meget sjov lille ting.
Holdbarhed: MEGET GOD – Begge covers samt skinnen ser ud som nye!
Pris: GOD – Der er covers i alle prisklasser, se priserne for oven på dem vi valgte.
Kvalitet: GOD – Rigtig god kvalitet på mit cover samt på skinnen. Mindre god på Joshuas cover som dog også er meget billigt!
Altså… når jeg skal købe covers er det kun fra idealofsweden! Gud hvor er de lækre og det bedste er nok magneten og så magnetdutten til bilen – der har de godt nok skudt papegøjen, for det er virkelig praktisk. Jeg synes dog at 249,- lige er lidt i overkanten for selve coveret, men absolut pengene værd. Fantastisk kvalitet og holdbarheden er nærmest for evigt.