TEST af Lé Mosh hårbånd og hårbøjler – Testfamilien
Vinden kalder - Anna David Release - Gåsehud og stemning

TEST af Lé Mosh hårbånd og hårbøjler

Flere af vores testere har testet hårbånd og hårbøjler fra Lé Mosh.

billede-7billed-3

Pia fortæller:
“Jeg var meget spændt på at skule teste disse hårbøjler og hårbånd fra Le Mosh. Jeg var spændt på om farverne levede op til billederne på hjemmesiden samt om bøjlerne ville stramme mig bag ørene”

Jeg har testet 2 hårbøjler, Silja flower green og Nadia navy og hårbåndet Jasmin powder.
billede-2-5 billede-1-6Da jeg modtog pakken med produkterne kunne jeg med det samme se at farverne var de samme i virkeligheden som på hjemmesiden, kæmpe plus.

Jeg tog en af hårbøjlerne på mit hoved med det samme, og oplevede desværre at den strammede mig bag ørerne efter kort tid. Men heldigvis havde jeg set en video på Lé Moses Instagram profil omkring at man kunne udvide dem. Hvilket jeg gjorde og derefter oplevede jeg ikke at mine hårbøjler strammede længere.

Jeg kunne godt savne, at denne video var mere synlig både på instagram fx i højdepunkterne eller på hjemmesiden. Jeg har fået rigtig mange spørgsmål på hvordan jeg undgår at hårbøjlen strammer på mig, og rigtig mange er vendt tilbage med at dette lille trick virker.
billed-4 billede-5-1Som travl nybagt mor, elsker jeg når jeg kan komme til at se godt ud på kort tid – og her hjælper Le Mosh mig virkelig meget. Efter at have været gravid har jeg fået en masse fimrer hår, og både hårbøjlerne og hårbåndet dækker de små hår helt perfekt.

Jeg elsker, at hårbøjlerne og hårbåndet kan bruges både til hverdag og fest og at de findes i så mange forskellige designs.

Mens jeg har haft mine hårbøjler på, har jeg oplevet flere gange at folk har troet, at det har været hårbånd da de er brede i det. Jeg har fået en masse positive ord med på vejen omkring Lé Mosh produkterne.

Jeg går ofte i ensfarvet tøj, og er derfor ret vild med at kunne tilføje lidt farve og mønster via hårbøjlerne og hårbåndet. Alle produkterne er meget bløde i stoffet som gør det virkelig behageligt at have på hoved i så mange timer.

Jeg har tidligere haft dårlige erfaringer med hårbånd, da de har gledet ned bag til på hoved, så var spændt på hvordan dette hårbånd ville sidde på mit hoved.

Hårbåndet er blevet brugt flittigt, og det sidder rigtig godt på hovedet og glider ikke ned.
billede-6-1 billede-7Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet.

Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: – MEGET GOD: Perfekt til hverdag og fest og rigtig god til at pifte et hvert outfit op samt at dække små irriterende fimrerhår.

Holdbarhed – MEGET GOD: I min testperiode er produkterne blevet brugt dagligt og man kan ikke se slid på nogen måder på dem.

Pris – GOD: Hårbåndet koster 129,95 kr og hårbøjlerne koster 149,95 kr hvilket jeg synes er en helt fair pris for så fine accessories.

Kvalitet – MEGET GOD: Kvaliteten er i top, designet er lækkert og man er ikk i tvivl om at det er god kvalitet.


Louise fortsætter: “Min datter og jeg har været så heldige, at få lov til at teste hårbøjler og hårbånd fra de nye danske mærke LÉ MOSH.

Tina som står bag LÉ MOSH står også bag mærket LÉ HOF, som især er kendt for deres fine huer med pelskvaste på. Tina har startet sin lille virksomhed op i Varde, som ligger tæt på Esbjerg hvor vi bor, så jeg kendte allerede lidt til hende da vi blev tilbudt testen.

Jeg er vild med, at støtte op omkring små spirende virksomheder som ofte skal kæmpe mod de store koncerner. Og må sige, at jeg er imponeret over LÉ MOSHs produkter. De er flot designet og man er ikke i tvivl om, at der ligger mange idéer og tanker bag deres mange fine produkter.
billede-1 billede-3
billede-4Vi har testet to hårbøjler og et hårbånd. Vi havde i forvejen to hårbøjler derfra, så de er også med på testens billeder da de alle bliver flittigt brugt. Deres sortiment med hårbøjler er meget bredt og der findes hårbøjler til enhver smag. Vi herhjemme er især fan af bøjlerne med velour og dem med små mønstre/blomster på. Hårbåndet er super fedt, da de er så brede og kan styles på flere forskellige måder samt det kan bruges som ørevarmer på de kølige dage.
billede-5 billede-6Jeg har egentlig aldrig været den helt store hårbånds/hårbøjle-type, men må indrømme, at netop de her rammer plet. Både Thit (7år) og jeg bruger dem næsten dagligt. De er super til at friske ens look op, men samtidig kan de også redde enhver dårlig hårdag.

Jeg har før ofte erfaret, at mange hårbøjler og hårbånd giver en grum hovedpine – en af de typer der kommen snigende op ad dagen da de strammer for meget. Men kan med hånden på hjertet sige, at hverken Thit eller jeg har oplevet at få hovedpine en eneste gang i testperioden. Og jeg er ret sikker på, at det skyldes, at man kan bøje bøjlerne helt ud og tilbage igen alle de gange man vil, og derved udvides bøjlerne så de ikke strammer. Er man i tvivl om hvad jeg mener, så tjek LÉ MOSHs instagram ud,
hvor der er små finurlige videoer om hvordan man gør det.
billede-8Det er absolut ikke sidste gang, at vi har købt hårbøjler og hårbånd hos LÉ MOSH, så de bedste anbefalinger herfra.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. De virker 100% efter hensigten – at skabe mode, redde enhver frisure og bare skabe et super fint look. Ydermere kan de bruges af både børn og voksne, hvilket er et stort plus.

Holdbarhed: GOD. De har holdt super fint i den lille måned vi har brugt dem næsten dagligt. De har holdt pasformen og ser ud som da vi modtog dem.

Kvalitet: MEGET GOD. Virkelig lækre bøjler og hårbånd som er lavet i gode materialer som kan holde til at blive brugt, men samtidig er super smukke at se på.

Pris: MEGET GOD. Både bøjler og hårbånd koster 139kr, hvilket efter min mening er helt fair priser – man får et produkt fra en lille virksomhed hvor der sidder to skønne kvinder og designer, får idéer og sender det i produktion for den pris. Følger man deres profil på instagram, kan man til tider være heldig at få deres produkter med fri fragt, så det er værd at følge med hos dem.


Anette fortsætter: “Jeg modtog 3 fine hårbånd fra LeMosh – en hårbøjle og 2 hårbånd.”
billede-1-1 Jeg elsker hårbånd – de kan gøre en dårlig hår-dag god, skjule ud groning, grå hår eller fedtet hår…..og så er de uundværlige på travle morgener, hvor man skal hurtig ud af døren, håret er sat på under 5 minutter. Samtidig kan de hurtig peppe et neutralt outfit op.
billede-2Jeg kan rigtig godt lide, at hårbåndene er store og så kan de sættes på en masse forskellige måder og giver en masse muligheder for at style håret. De er behagelige at have på – strammer ikke og giver ikke hovedpine.
billede-3-1De fås i en masse farver og forskellige prints – jeg er særlig vild med den blomstrede, sikkert qua årstiden – den blå/grå i velour kommer jeg uden tvivl til at bruge mere til efteråret, da den er tykkere i materialet.
billede-4-1 billede-5-1I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – i min garderobe er de uundværlige.

Holdbarhed: MEGET GOD –  Super god kvalitet, tåler vask.

Pris: Meget GOD – Priserne ligger på mellem 100 og 200.-

Kvalitet: Meget GOD – flot håndværk og i lækre materialer.


Sylvia afslutter:

Jeg har været så heldig at skulle teste LÉ MOSH hårbøjler og hårbånd.

Kæmpe ros til hårbøjlen. Da jeg fik den i brug, bum, den er awesome!

Prisen er også super god på hårbøjlen, 149,-,

31948294_10155600187702817_5808118698543677440_n

Da jeg havde den på til et bodybuilderstævne var der rigtig mange der spurgte mig om hvor den er fra. Og kunne med glæde give min anbefaling videre.

31953255_10155600187557817_40996038365937664_n

Hårbåndene er også rigtig fine, men lidt for bløde i det for min smag. Synes at de let krøller sammen.

31531427_10155600187817817_193568072882192384_n

Min vurdering bliver:

Hårbøjlen får vurderingen MEGET GOD på alle parametre. Er VIRKELIG fan. Håndbåndet kan desværre kun få vurderingen mindre god fra min side. Det er ikke været et hit hos mig.

 

 

 

2 kommentarer

  • Siff Norman Jensen

    De er fantastiske. Jeg elsker mit. Og deres hårbøjler er endnu bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg skal så meget have sådan nogle! Hader konstant at gå med hestehale for at få håret væk fra hovedet 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinden kalder - Anna David Release - Gåsehud og stemning