TEST af klapvogns-delen til kombivognen Stokke Tailz fra Stokke – Testfamilien
TEST af TAPAS 2 GO

TEST af klapvogns-delen til kombivognen Stokke Tailz fra Stokke

Vores tester Nina har sammen med sin mand og datter, testet klapvogns-delen til kombivognen Stokke Trailz fra Stokke,  Hun har tidligere testet selve barnevognen – læs denne test her. 

Nina fortæller:

Nu fik vi taget klapvognsdelen i brug, efter lang tid med den skønne liggedel (som Mollie stadig sover lur i) og sikke en oplevelse for Mollie! Hun knus-elsker mennesker og skal helst ikke gå glip af noget, så at komme over i klapvognsdelen og kunne følge med, var fantastisk for hende.

Igen, ligesom med liggedelen, designer man selv farven og vi havde valgt en matchende til liggedelen – Black Melange. Jeg er vild med, at man selv kan sætte sig præg på den og eventuelt få en helt ny udseende vogn, til klapvognsdelen.
image1
Den er så nem at klikke på og man kan ikke samle den forkert, da alt er markeret med røde og grønne ikoner – du har samlet korrekt, hvis den er grøn. Barnet sidder højt i vognen og kan naturligvis både vende ud og ind mod forælderen. Sædet kan justeres i flere niveauer – helt fra liggende og til helt oprejst.
image2
Det er så smart at man kan købe én vogn, som følger hele barnet vejen.

Ligesom til liggedelen, findes der ekstraudstyr til denne del også. Bl.a. en kørepose i det blødeste dun, med indvendig fleece. Der er gjort plads til at selerne kan trækkes igennem, så barnet kan sidde sikkert, varm og tørt. Om sommeren kan man sætte en klapvogns-cooler på, så barnet ikke koger i vognen. 

Vi har vognen med alle steder og bruger den også som højstol, hvis vi f.eks. er på café, fordi sædet kan køre op i lodret position, så Mollie let kan sidde og spise i den – og den er nem at tørre af med en klud, hvis de små klistrede babyfingre skulle komme på afveje.
image3
Alle specifikationerne har vi beskrevet i barnevognstesten HER og denne del er i fuldstændig samme uovertrufne kvalitet!

Også denne del er udviklet af specialister, som har sikret at vores børn sidder korrekt og godt i vognen og de kan allerede sidde i delen fra 6-måneders alderen.

Vi har også brugt klapvognsdelen til lur nogle gange nu og det tegner godt – for hun sover lige så længe som i barnevognsdelen! Vi kan også slappe mere af, når hun sover i denne, idet hun har sele på. Det har hun ikke i liggedelen. 

Hvis ikke man kan læse det ud fra testen, kan jeg godt afsløre, at vi er SVÆRT begejstrede for denne vogn og alle dens funktionaliteter, kvalitet og design. Den kan varmt anbefales.

 “Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.


I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – idet man bruger en klapvogn meget og længe, er det vigtigt for os, at den er i god kvalitet.

Holdbarhed: MEGET GOD – man er ikke i tvivl om kvaliteten.

Pris: GOD – Den koster fra omkring 7.000 og op, alt efter udstyr. Sammen med barnevognen er det ikke den billigste på markedet, men den smule ekstra er rigtig godt givet ud!

Kvalitet: MEGET GOD – Den er helt igennem fantastisk kvalitet.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af TAPAS 2 GO