TEST af Swing ‘n bounce skråstol fra Graco – Testfamilien
TEST af klapvogns-delen til kombivognen Stokke Tailz fra Stokke

TEST af Swing ‘n bounce skråstol fra Graco

Vores gæstetester Sabrina og sønnen Alvin har testet Swing ´n bounce skråstolen fra Graco.

Sabrina fortæller:

“Vi har herhjemme testet denne super smarte skråstol, en solid, sansestimulerende skråstol der henvender sig til små babyer såvel som raske drenge på 1 år.”

Først var mit umiddelbare indtryk at Alvin var lidt for stor til skråstol, men jeg må sige at jeg er blevet meget klogere i testperioden.

Da vi modtager kassen og pakker den op, tænker jeg puha der er godt nok mange forskellige dele der skal samles, og med en lille kravlende pilfinger i huset, stod det hurtigt klart at den skulle samles i en højde væk fra kravlende babyer.

received_10156253132925782

Men alle delene i skråstolen var store og med dens nemme og simple kliksystem var stolen hurtigt samlet og klar til brug. Skråstolen er holdt i neutrale lyse farver, der virker beroligende for øjet, og selvom den fylder lidt på gulvet virker den ikke voldsom med de lyse jordfarver. Når stolen er samlet vil man jo gerne prøve alle dens forskellige funktioner, men den bruger 5 batterier af en type som ikke er til at købe i en normal dagligvare butik. Så det tog et par dage inden jeg fik fat i de korrekte batterier.

Alvin har været enormt glad for skråstolen og har nydt både vuggeviserne og de 6 forskellige gyngehastigheder som stolen besidder.

img_20180506_183618

Der er både noget når der skal beroliges eller når hastigheden gerne må kilde lidt i maven. Det mest beroligende har dog været de 2 vibrationshastigheder der også er indkodet i den meget brugervenlige ”fjernbetjening”. På bordet foran Alvin sad 2 legetøjsdyr og de har ligeledes været et kæmpehit når stolen blev indtaget. Alvin kravlede tit hen til stolen og ville gerne op sidde, specielt da hans mellemøresbetændelse var på sit højeste og det kunne være svært at trøste, fandt han ro i den vibrerende stol.

img_20180506_183256

Som mor til 3 kan jeg klart anbefale skråstolen til andre med små babyer, da den lige kan give mor og far armene fri, eller hvis man har en urolig baby, gøre brug af vuggeviserne og vibrationer i stolen. Ville selv ønske at jeg havde haft den allerede da Alvin var helt lille, da han har været meget urolig som spæd og som ekstra bonus kan man nemt klikke skråstolen ud af stativet og bruge den som en almindelig skråstol, på køkkenbordet, på badeværelset eller hvor der ikke lige er plads til et større stativ. Hvis ens baby ikke lige viser interesse i den, kan den meget nemt slås sammen og nemt slåes ud igen. Så en super lækker skråstol, der er neutral i farverne, nem at rykke rundt på, robust i materialerne, og med fokus på sansestimuleringen er det helt klart pengene værd, da den som Alvin har bevist kan bruges fra nyfødt til i hvert fald 13 mdr.

received_10156253135675782

Alle vores test og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD, og DÅRLIG. I dette tilfælde bliver vurderingen

Nytteværdi: GOD – man har ofte brug for en skråstol til de små, og når dette kan kombineres med at stolen vugger og spiller musik, fungerer den også som en ”barnepige” når man som flergangsmor lige skal have armene fri til de ældre søskende eller til selv lige at få ordnet praktiske ting.

Holdbarhed: MEGET GOD – man kan næsten ikke se stolen har været brugt, til trods for den er blevet kørt ned af storesøster et utal af gange, samt blevet flyttet på mange gange, så ser den helt ny og ubrugt ud.

Pris: GOD (på tilbud pt. til 1.149 kr.) – Til sammenligning med almindelige skråstole er prisen yderst rimelig, når man tænker på alle de funktioner man får med.

Kvalitet: MEGET GOD – virkelig lækker kvalitet, nemt at holde rent, let at løfte på og enormt slidstærkt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af klapvogns-delen til kombivognen Stokke Tailz fra Stokke