TEST af Stokke Steps – Testfamilien
TEST af Swing 'n bounce skråstol fra Graco

TEST af Stokke Steps

Vores tester Nina har sammen med sin mand og datter, Mollie på 1 år, testet Stokke Steps stolen.

Nina fortæller:

Vi har haft fornøjelsen af at teste Stokkes fine pendant til den klassiske Tripp Trapp stol, Stokke Steps. Designet er mere moderne og egentlig noget helt andet end Tripp Trapp, som alle kender og som vi havde til vores søn, August.

Ligesom med alt andet hos Stokke, kan man selv sætte sig eget præg på stolen, ved selv at designe den på hjemmesiden. Man vælger nemt hvilken farve træ-stel man ønsker, og hvilken sædefarve man synes passer bedst til – og det kan være svært at vælge imellem de flotte og tidløse kombinationer! Vi valgte træet i “Whitewash” og sædet i hvidt.

billede1-2

Ligesom Tripp Trapp stolen, kan denne stol følge barnet i rigtig mange år, idet der er forskellige dele til de forskellige aldre. Man starter med Bounceren, som er en nyfødt indsats – på den måde kan baby være med til bords helt fra starten. Vi fik stolen efter Mollie havde lært at sidde selv, så vi sprang denne del over og gik direkte til Stokkes Baby Set. Baby Set er et sæde man klikker på stolen, med ergonomisk designet ryglæn og sæde. Der er sele i stolen og et firkantet bord til, som man let klikker af og på. Her synes jeg virkelig at Steps trækker point i forhold til Tripp Trapp, som jeg synes kan være vanskelig at rengøre og dets runde bord kan være upraktisk, i forhold til Steps firkantede (Som i øvrigt passer ned i køkkenvasken, så man let kan skylle af). Steps stolen er SÅ nem at rengøre og på trods af at der kan ryge lidt krummer igennem Baby Set delen, klikker men den bare af og støvsuger/tørrer af. Man kan også indsætte en fin og behagelig pude i Baby Set stolen, som er lige til at smide i vaskemaskinen – ofte er det nok bare at tørre af med en klud.

Fodstøtten kan naturligvis også nemt justeres.

bilede-2

Når barnet er blevet større, klikkes Baby Set af og igen er stolen rigtig fin og kan holde i mange år.

Vi er virkelig begejstrede for stolen. Både kvaliteten, designet og ideen er ikke til at tage fejl af og jeg ville ønske at vi havde haft den til August også! Den er blevet gennemtestet herhjemme, med en Smadrekone af dimensioner, som spiser med hele kroppen og en storebror som banker ind i den med diverse køretøjer – stolen står som ny endnu!

Vi får tit komplimenter for stolen, fordi den passer så godt ind i hjemmet og ikke er så “baby-agtig” – det er vi begge helt enige i herhjemme.

Praktisk, lækker og tidsløs stol!

billede3-2 billede4

“Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier:

Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Man kan ikke undvære en højstol og denne her er bare virkelig det hele værd!

Holdbarhed: MEGET GOD – Kvaliteten er ikke til at tage fejl af. Det er godt kram, kan udstå alt det en baby kan udsætte sådan en stol for – og så kan man bare mærke at det er ordentligt. Denne her stol holder i årevis.

Pris: GOD – Man får hvad man betaler for. Stolen i sig selv koster kr. 1.499,00, Baby Set 699,00 og så kan man tilkøbe diverse ekstradele, som bord og pude. Vi synes ikke det er en dyr stol, men man kan naturligvis få nogle billigere på markedet.

Kvalitet: MEGET GOD – Igen, kvaliteten er fantastisk!

2 kommentarer

  • Sarah Maria

    Den er virkelig fin! Det kunne da godt være man skulle overveje sådan en, hvis man får en hurtig to’er…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Margrethe

    Den er virkelig flot👌

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Swing 'n bounce skråstol fra Graco