TEST af hårfjerningsprodukter fra HEVI sugaring – Testfamilien
TEST af Stokke Steps

TEST af hårfjerningsprodukter fra HEVI sugaring

Mor Cebrina fra vores testfamilie i Silkeborg har den seneste tid testet hårfjerningsprodukter fra HEVI sugaring.

Cebrina fortæller: ” Vejret er så skønt og jeg bor i mine sommerkjoler for tiden. Det betyder også at mine ben gerne skal være silkeglatte HVER DAG. Og når man som mig er udstyret med lys hud og sort hår er det altså en opgave, der skal prioriteres stort set dagligt.

Det var også grunden til at jeg hoppede på denne test da den bød sig. Jeg har de seneste uger testet hårfjerningsprodukter fra HEVI sugaring.

Helt ærligt, da jeg modtag pakken og så indholdet tænkte jeg ”hold nu op, hvor er det kompliceret, at man skal bruge SÅ mange ting” det havde jeg ikke kastet mig ud i hvis jeg som forbruger ikke kendte til produktet i forvejen. Jeg er typen som plukker mine øjenbryn, barberer benene og diverse andre steder på kroppen. Lets face it! Der er rigeligt med steder med mere eller mindre uønsket hårvækst. Når jeg så skal på ferie bestiller jeg, måske, en tid til voks af ben og bikini linje, men ellers klarer jeg det selv med skraberen.

Jeg læste indlægssedlen og det lød virkelig nemt. Af med låget, 30 sekunder i microen, røre, røre, røre og bum så er man klar! Og JA så nemt er det faktisk.

Jeg synes det kræver en smule teknik at påføre den rette mængde voks. Jeg er ikke den type der er udstyret med størst tålmodighed, så jeg kaster mig bare ud i tingene og min erfaring er, at hvis laget bliver for tykt, så følger alle hårene altså ikke med. Jeg startede med at tage de hår under armene. Ikke det nemmeste sted at starte, når man er helt grøn med det her hjemme voks. Men det gik. Jeg fik ikke fjernet alle hårene og tog resten med skraberen, men jeg kan sagtens se en forskel i mængden af hår der kommer igen. Næste tur benene. Dem har jeg fået vokset med almindelig voks hos min kosmetolog nogle gange, og det er jo ikke helt smertefrit. Sugaring er heller ikke smertefrit, men jeg synes faktisk det er bedre end med voks. Og det fjerner alle hårene. Jeg fik virkelig mange røde knopper på benene efter hår fjerningen, men brugte den medfølgende Aloe Vera creme og body balm, og der gik ikke længe før rødmen var på vej retur.

Jeg fik også en bodyscrub og wauw den er lækker. Både at se på og rører ved, og så efterlader den altså bare huden smørblød.

Alle vores tests på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: God. Jeg tænker at de fleste kvinder, og mænd har hår steder de ikke ønsker, og det er da både rart og tidsbesparende at man kan fjerne dem med sugaring og så først behøver at gøre noget igen 4 uger senere

Holdbarhed/Kvalitet: Meget god – Jeg har selvfølgelig ikke helt kunne teste hvor længe mine hår forbliver væk da det kun er et par uger siden jeg modtog pakken, men mine ben har været hårfri i halvanden uge nu. Kvaliteten af produkterne er i top og de opfylder alle de krav jeg har til produkter til huden.

Pris: God. Det samlede sæt jeg modtog koster 749 ,- det synes jeg er en ret god pris for økologiske allergicertificerede produkter.

4 kommentarer

  • Katja svarer Gibson

    Nu er jeg uddannet kosmetolog og har lave rigtig mange voksbehandlinger og jeg vil bare lige fortælle at fremtiden er sugaring ! Det er så meget bedre for vores hud på alle måder. Jeg har desværre ikke prøvet disse fine produkter, men de er noteret ned og skal helt sikkert testes herhjemme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Jeg prøvede engang at fremstille sukkervoks selv. Det fik slet ikke den rigtige konsistens, var klistret som smeltede bolsjer og kunne på ingen måde fjerne hår. Ideen om et hårfjerningsprodukt uden skidt kemi er dog så tillokkende, at jeg får rigtig meget lyst til at forsøge med denne færdigkøbte voks.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane davidsen

    Det er det vildeste produkt. Det virker og det er super nemt at bruge. Var selv nervøs for at det ville være alt for kompliceret, men det er set slet ikke. Og meget mindre smertefuldt end normal voks.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sasja

    Fedt med test af hårfjernings metoder😁✌️ Jeg skal helt sikkert prøve den 🙏

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Stokke Steps