TEST af Motorola babyalarm med kamera fra Pixizoo – Testfamilien
TEST af den ledningsfrie støvsuger Bosch Athlet 25.2V

TEST af Motorola babyalarm med kamera fra Pixizoo

Vores tester  Mie og hendes familie har testet en Babyalarm fra Pixizoo af mærket Motorola.

Mie fortæller:

“I forbindelse med at Loui skal til at prøve og sove på sit eget værelse har vi fået lov til at teste en ny babyalarm fra Pixizoo.

En Motorola MBP55, som både er en babyalarm og et overvågningskamera.

Man kan vel kalde denne babyalarm for en luksus udgave. Der er ikke sparet på nogle funktioner.”

“Jeg tænker, at mange fædre vil være vilde med den her alarm. Overvågningskameraet er det vildeste gadget til en babyalarm. Det lille kamera er meget funktionelt. Man kan styre kameraet fra controlleren. Det kan både zoome ud og ind, samt rotere op og ned, samt til siderne, så har man et barn der ligger uroligt og man pludselig ikke kan se det, så kan man finde dem med kameraet i stedet for at skulle ind og rette på kameraet eller barnet.

Personligt var jeg meget spændt på, hvordan kvaliteten af kameraet ville være om natten – Ville man overhovedet rigtig kunne se ham. Jeg må sige, at jeg er meget positiv overrasket over kvaliteten. Der er et natkamera i, som gør at billedet er meget tydeligt.”

“Derudover er lyden rigtig god i forhold til nogle af de almindelige alarmer og så må jeg indrømme at det bare er meget smart med det kamera, selvom det godt kan virke som en gang lir. Vi er blevet rigtig glade for den.

Vi har installeret vores på tremmesengen så jeg kan se direkte ned i sengen. Nu er Loui stadig så lille, så det er ikke meget han møver rundt, men når de bliver større, kan det også være meget smart at sætte den op i loftet, så man har et overblik over hele rummet.

Her er lidt ekstra facts som jeg synes er relevant, når man skal have en babyalarm:

Rækkevidde på 300 m. og kommer de to enheder for langt fra hinanden advarer den om det.

Trådløse batterier.

Babyalarmerne har ECO mode som sikre mindst mulig stråling og strømforbrug.

Måling af rumtemperatur.

En ekstra lille gadget – Den kan afspille fem vuggeviser.”

Alle vores test og anmeldelser på testfamilien.dk bliver dømt ud fra følgende kriterier: nytteværdi, holdbarhed, kvalitet og pris. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Min vurdering af Motorola Babyalarm er:

Nytteværdi: GOD – i min optik er en babyalarm et redskab alle forældre har brug for i starten. Man kan så diskutere, hvorvidt man har brug for kamerafunktionen, men den kan have en stor tryghedsværdi. Alarmen har RIGTIG mange funktioner, så det kræver lidt tid lige at sætte sig ind i, hvordan den fungerer.

Holdbarhed:  GOD – Den bør have mange års levetid.

Kvalitet MEGET GOD – både kvalitet af billede og lyd er rigtig høj. Man er ikke i tvivl om at der er et kvalitets produkt man har fået imellem hænderne, men mindre ville man nok heller ikke forvente af Motorola.

Pris:  GOD– Babyalarmen koster 1699 kr. Lidt dyrere end en almindelig alarm uden kamera funktion. Pengene er godt givet ud, hvis man gerne vil have den ekstra tryghed at kunne se barnet.

Psst.. lige nu i skrivende stund er den faktisk på tilbud hos pixizoo, hvor man kan spare 25 %.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af den ledningsfrie støvsuger Bosch Athlet 25.2V