TEST af tøj fra ugleunger.dk – fokus på økologi, uld og silke – Testfamilien
TEST af rutchebane sæt fra Legeskum.dk

TEST af tøj fra ugleunger.dk – fokus på økologi, uld og silke

To af vores testere har testet tøj fra webshoppen ugleunger.dk.

Ugleunger er en webshop med lækre mærker såsom Joha og Katvig, og de fokuserer på økologi, uld og silke.

Anette har sammen med sønnen Willas på 7 år testet uld undertøj fra Joha.

Anette fortæller:

“Ugleunger.dk har et stort udvalg af bl.a. Joha og Katvig – vi modtog et super lækkert sæt uldundertøj fra Joha og et sæt regntøj fra Katvig – men grundet det flotte sommervejr i år har det ikke været muligt for os at udføre en fyldestgørende test af regntøjet endnu, så den vender vi retur med til august/september. Jakken har dog været på en enkelt gang, hvor der kom regndråber og Willas var fan af at der under regnjakken var en fleece, der kunne tages ud og bruges separat.”

“Hjemme hos os er vi fan af uld og har været det de seneste år fordi vi har fundet ud af, at det holder os varm i alle situationer.”

“Jeg har altid tidligere troet, at var der uld i, så kløede det, men det er ikke tilfældet – Blusen og boksershortsene Willas har testet er en kombination af uld/silke og er super lækkert.

Willas sover aldrig i rigtig nattøj fordi han vågner op badet i sved, når han sover i bomuld – men når han sover i uld tilpasser det sig kroppens temperatur.

Vi bruger ligeledes uld når vi er på vores Ødegård – særligt om vinteren hvor der er meget koldt deroppe og her hjælper det os med at holde varmen.

Vi bruger også trøjen når WB spiller udendørs fodbold indenunder hans fodboldtøj og året rundt når Willas kører Cross – han sveder rigtig meget når han kører cross, grundet det er fysisk krævende men også fordi  de har meget udstyr på – Willas kan køre cross henover 3-4 timer og nogle gange med pauser imellem og her er det vigtigt, at han ikke bliver kold og klam i pauserne – så uld er helt fantastisk til sport……og ikke mindst efter sport, når Willas har været til svømning i friluftsbadet, så beder han altid om at få uld på, så han hurtig får varmen.”

I undertøjet er der 85% uld og 15% silke – vi vasker det altid kun på 30 grader.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – uld er uundværligt i vores garderober – både hos børn og voksne

Holdbarhed: MEGET GOD –  Super god kvalitet, holder facon, farve og funktion

Pris: GOD – Prisen for trøjen er kr. 199.- og underbukserne er kr. 129.-

Kvalitet: MEGET GOD – holder sig flot vaske efter vask.


Catja fortsætter:

“Vi har testet lækkert tøj fra Ugleunger.dk  , som fokuserer på økologi, uld og silke.

Jeg synes det er dejligt, at man kan kombinere dette med tøj, som samtidig er super fint og sidder godt på vores datter Alberte.

Vi valgte et sæt bestående af en fin flæsebluse (149 ,-) og et par stribede leggings (99 ,-) og en solhat (99,-) i samme farve.

De bestilte varer kom virkelig hurtigt, og det var super nemt at bruge Ugleungers webshop.”

“Jeg er især begejstret for solhatten. Vejret lige for tiden gør jo virkelig, at man er nødt til, at have en god solhat til de små. Rigtig mange solhatte har dumme snore og falder ned i øjenene synes jeg, men solhatten fra Joha er super smart fordi den kan spændes ind, så den passer til barnets hoved, og man derfor slipper for at binde med stropper.”

“Vi valgte også dette super fine sæt, og jeg er især vild med blusen (149 ,-). Den er så fin med flæser forneden og så er den super blød og lækker, og sidder rigtig godt på Alberte. Leggings (99,-) er også virkelig lækker kvalitet, man kan virkelig ikke en sætte en finger på det. Hun bliver hverken for varm eller for kold, og lige nu er sættet perfekt til de lidt kølige sommeraftener/morgener.”

Min vurdering bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD: Super gode produkter, især solhatten er jeg virkelig vild med, da den har en stor fordel idet man ikke skal binde den under hagen, som man ellers ofte gør.

Holdbarhed: MEGET GOD: Alt tøjet virker til at have en rigtig god og lang holdbarhed, man kan godt mærke det ikke bare lige er noget, som der kommer huller i eller lign.

Pris: GOD: Synes man får meget for pengene, og synes det er nogle rigtig fair priser.

Kvalitet: MEGET GOD: Super god kvalitet, og meget behageligt og blødt samtidig.


1 kommentar

  • Christina

    Jeg kan varmt anbefalt katvig regntøj (overtøj) det holder farverne godt., det holder tæt og er skidstærkt. Det har holdt til 3-4 sæsoner her hjemme 👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af rutchebane sæt fra Legeskum.dk