TEST af Hafnia gulvmaling fra Røverkøb – inkl. rabatkode – Testfamilien
Kreative ideer til sommerferien - i samarbejde med CChobby.dk

TEST af Hafnia gulvmaling fra Røverkøb – inkl. rabatkode

Tre af vores testfamilier har testet Hafnia gulvmaling fra Røverkøb. Louise fortæller:

Hafnia gulvmaling kan fåes i sort, hvid og grå.

Jeg har længe ville have, at der skulle ske noget i vores lille hjem i Pjedsted. Og nu fik jeg endelig muligheden for at lave noget vildt, helt selv! Noget som var utrolig grænseoverskridende, da det kan gå helt galt.

Jeg har det fineste gamle gulv, som fulgte med huset siden det blev bygget. Men men men…..

Vi har 3-4 forskellige gulvarter i vores hus, så det smukke elskede gulv passede bare ikke ind til det andet.

Jeg modtog med posten en solid tung pakke fra Røverkøb. Produkterne er godt beskyttet i kassen og det er godt beskrevet på produkterne hvordan det skal anvendes. Jeg har valgt farven hvid i mit hjem.

Jeg startede ud med at slibe vores gulv let med sandpapir, derefter vaske gulvet af med grundrens. Efterfølgende vaskede jeg gulvet med vand, så det var fri fra snavs og sæberester.

Jeg startede ud med at rulle gulvet og overraskende nok så tørrer malingen utrolig hurtigt.

Efter 4 timer gik jeg i gang igen med 2 lag. Jeg vil sige at det en længere process at gå i gang med sådan en gang gulvmaling, da den skal have en del gange for at dække det helt 100%.

Hele 4 lag måtte jeg igennem for at dække mit gulv, dog er malingen meget drøj i brug, så vi fik brugt i alt 2 ½ bøtte gulvmaling.

Tørretiden for malingen er 1 time, men selve malingen skal lige sætte sig i 4-7 dage før at det er helt hærdet.

Efter 4 dage har mine børn kunne slæbe stole igennem gulvet, tabe tungt legetøj og der er ingen ridser at se. Med hvidt gulv kan man selvfølgelig se alt snavs og støv, men det er super nemt lige at tørre over med en våd klud.  I Hafnias gulvmaling er der tilsat lak som gør gulvet føles bagageligt at gå på med bare fødder.

Det skal lige siges at det ikke anbefales, at bruge maling på laminat gulve!!-  kun trægulve og beton gulve.

Familiens vurdering af testen:

NytteværdiGOD – Hvis du er træt af dit gamle trægulv og det trænger til en opfriskning, så er det klart det helt rette maling og gå i gang med. Det har overrasket mig meget, hvor stor en forskel det har gjort i vores hjem.

Holdbarhed: MEGET GOD – Dækker gulvet og virker stærkt og solidt. Det blev vi positivt overrasket over, da vi frygtede malingen hurtigt vil ryge af eller ungerne vil lave ridser i gulvet. Især med en vildbasse i hjemmet som ofte smider med hans legetøj.  – DET HOLDER!

Pris: GOD – 398,50 kr for 2,5 liter som er utrolig drøj i brug.

Kvalitet:  MEGET GOD – Det er ikke sidste gang jeg bruger røverkøbs produkter. Selv Røverkøbs service er i top! Jeg blev spurgt af nogle følgere om det kunne bruges på alt gulv og Røverkøb hjalp hurtigt med rådgivning jeg kunne videregive. Det er altså service!


Vores tester Mette har også testet gulvmaling fra Røverkøb.

Mette fortæller:

“Vi har været så heldige at få lov at teste gulvmaling fra Røverkøb. Malingen er fra mærket Hafnia og er mærket med EU blomsten og indeklimamærket. Hvilket er forbrugerens garanti for at malingen er skånsom overfor miljøet og giver et godt indeklima.

Jeg var en smule skeptisk og i tvivl om jeg rent faktisk turde male mit gulv. Det virker på en måde meget drastisk når ens GULV får maling, fremfor væggene. Men jeg har længe været ked af mit bryggersgulv som virkelig lignede, at det aldrig blev vasket, så nu skulle det være.

Jeg valgte en grå farve til gulvet.”

“Jeg gav gulvet en gang grundrens inden også var det ellers klart til at blive malet.”

“Malingen er påført med almindelig pensel og rulle. Den var rigtig nem at smøre ud og dække evnen så god at det kun var nødvendigt med en gang maling.

Derefter lod jeg det tørre natten over så jeg var helt sikker på at vi ikke fik gået på det for tidligt.”

“Og wow et resultat, jeg er helt vild med det. Nu har jeg endelig et gulv som ikke ser beskidt ud.

Og som bonus, fordi det hele gik så nemt og resultatet blev så godt, så valgte jeg faktisk også at male mit badeværelsesgulv. Der ligger nemlig et mørkt trægulv, hvilket jeg altid har fundet besynderligt på et badeværelse.

Jeg var lidt usikker på om malingen kunne binde sig fast ovenpå den lakerede overside. Men det gik meget nemt og smertefrit. Og det var også kun nødvendigt med en gang.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MIDDEL. Gulvmaling er da genialt, men man kunne sagtens leve uden.

Holdbarhed: GOD. Malingen har holdt til det slid der har været i testperioden.

Pris: MEGET GOD. Jeg har testet en maling bøtte på 2,5 liter som lige nu er på tilbud til 398,50 kr. Hvilket er en meget fair pris. Tænk man kan få nye gulve i sit hus for under 400 kr.

Kvalitet: MEGET GOD. Virkelig god maling med gode miljømærkninger. Dække evnen er helt vild og malingen holder og smitter ikke af. ALLE med grimme gulve burde virkelig kaste sig ud i gulvmaling.


Karina fortæller:

“Jeg har været så heldig at få lov til at teste gulvmaling fra Røverkøb af mærket HAFNIA i farven grå.”

“Jeg har i mange år gået og tænkt på at male vores grimme slidte trægulv, men jeg har ikke helt været modig nok. Dels fordi jeg tænkte, at det ville være et besværligt projekt og dels fordi jeg var bange for at resultatet ikke ville blive flot.

Men nu da jeg fik muligheden for at teste, så skulle jeg selvfølgelig kaste mig ud i det.

Vi har fjernet en brændeovn i spisestuen og der var kommet en meget grim overgang, der hvor pladen havde været påtrægulvet, så derfor ville det jo være oplagt at male, fremfor at skifte gulvet ud eller begynde at slibe på det. Jeg var lidt nervøs for at man ville kunne se overgangen, selvom det blev malet, men det kan man bestemt ikke. Resultatet er blevet virkelig godt.”

“Jeg kunne vælge mellem farven hvid eller grå, jeg har rigtig mange hvide møbler, så jeg tænkte at det kunne være flot med en kontrast farve som grå. Og jeg har ikke et eneste sekund fortrudt farven. Her er virkelig blevet flot, lyst og venligt. Jeg vidste dog ikke hvilken grå farve der var i bøtterne, for det står der ikke noget om på hjemmesiden, så det var selvfølgelig et sats. Men farven er helt perfekt, hverken for lys eller for mørk.

Inden vi gik i gang med at male gulvet, sørgede vi for at bruge en grundrens, for at malingen kan binde bedre. Men derefter var vi klar til at gå igang. Første gang skal malingen blandes op med en lille smule vand.”

“Malingen er overmalbar efter 4 timer og gulvet har fået 2 lag maling, da malingen dækker virkelig godt. Det er gennemhærdet efter 7-10 dage. Vi har dog taget vores i brug før tid, men har selvfølgelig været meget påpasselige, så gulvet ikke får unødvendige skræmmer her i starten.”

“Malingen er nem at arbejde med og lugter næsten ikke. Den har både EU blomsten og indeklimamærket.

Jeg er blevet mega glad for resultatet og kan bestemt anbefale malingen.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MIDDEL – Lige i vores tilfælde var malingen ihvertfald ret nyttig, da vores gulv efterhånden var blevet meget grimt.

Holdbarhed/kvalitet MEGET GOD – et perfekt resultat og kvaliteten er i top, jeg er vild med at den har både EU blomsten og indeklima mærket.

Pris: GOD – en spand maling på 2,5 liter er lige nu på tilbud til 398,50 kr.


RABATKODE: VI HAR FÅET LOV AT DELE EN RABATKODE PÅ HAFNIA GULVMALING DER GÆLDER FRA I DAG MANDAG D. 9. JULI TIL SØNDAG D. 15. JULI 2018. KAN BÅDE BENYTTES I WEBSHOP OG FYSISKE BUTIKKEN. KODEN ER: Hafnia10 (ANVENDES DEN I FYSISKE BUTIKKEN, SKAL DET BLOT OPLYSES AT DEN ER SET PÅ TESTFAMILIEN). 

   

2 kommentarer

  • Ditte Riis Hansen

    Jeg er ret imponeret over dækkeevnen på trægulvet! Jeg er helt vild med det hvide gulv og hvilken forskel det gør for rummet!! Det skal klart med i overvejelserne til gulvet i vores udestue!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser det godt ud! Det må jeg prøve i vores soveværelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kreative ideer til sommerferien - i samarbejde med CChobby.dk