TEST af madkasser og drikkedunke fra MEPAL – Testfamilien
TEST af FEDDET STAND CAMPING OG FERIEPARK – KONCEPTHUSET CAROLINE

TEST af madkasser og drikkedunke fra MEPAL

To af vores testfamilier har testet madkasser fra MEPAL fra MEPALSHOP. 

Vores tester Maria har sammen med døtrene Olivia på 5 år og Nova på 2 år testet madkasser og drikkedunke fra Mepal. Alle produkterne kan købes hos MEPALSHOP.

Maria fortæller:
“Vi har testet drikkedunke og madkasser i forskellige afskygninger fra mærket Mepal. Pigerne skulle teste madkasser med print af Anna og Elsa fra Disney filmen Frost, samt et sæt med dyre print. Behøver jeg at fortælle, at det vagte stor begejstring? Begge dele var også med i vuggestue og børnehave allerede dagen efter.

Madkasserne er super praktiske og med små bokse inden i til opdeling af mad, samtidig følger der en lille gaffel med, som kan være i de små rum. Madkassen er nem at åbne og lukke. Nova på to kan sagtens selv både åbne og lukke madkasserne.

Drikkedunkene har en smart klik funktion, som får drikke ”tutten” til at titte frem, det var lidt svært for Nova i starten at trykke knappen ind, men hun fik det hurtigt lært. Når drikkedunken skal lukkes igen, trykker man blot tutten ned igen. Hvilket er virkelig nemt og så er man sikker på at den er lukket. Vi har tit problemer med, at pigerne ikke kan lukke deres drikkedunke helt, så der løber vand ud, hvis man ikke lige er opmærksom.”

“Udover produkterne til pigerne, har vi også testet ”madkasser” til os voksne. Eller hvad man nu vil kalde dem. En ting er i hvert fald sikkert, de er flotte at se på og var så velkomne. De blev hurtigt en erstatning for mine billige IKEA plastikbøtter.”

“Som det ses på billedet er de stilrene og lækre at se på, samtidig med at de har nogle gode størrelser.

Vi har flittigt brugt dem, når vi fx har været på ture til stranden, i Tivoli eller andre steder, hvor det var belejligt lige, at have en snack eller noget spiseligt med. De store med runde kanter, har holdt 100% tæt med alt hvad vi har opbevaret i dem. De et super til salater udskåret frugt eller andet.”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Madkasser og opbevaring til mad er et must i en børnefamilie.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Indtil vider er der ikke en finger at sætte på produkterne, og på trods af utallige omgange opvaske er de fortsat som nye.

Pris: GOD – Priserne på produkterne er fair i forhold til den kvalitet man får.


Janni fortæller:

“Vi har testet disse fine ting;

Mepal TAB Bento L Madkasse vejl. Udsalg 149 kr.

Mepal TAB Bento M Madkasse vejl. Udsalg 99 kr.

Mepal Ellipse Madkasse vejl. Udsalg 99 kr.

Mepal Ellipse Salatboks vejl. Udsalg 129,95 kr.

Mepal ToGo Bestiksæt vejl. Udsalg 79,95 kr.

Mepal Frozen sisters forever Campus sæt vejl. Udsalg 169,95 kr.

Mepal Pop-up Animal Friends Drikkeflaske 400 ml vejl. Udsalg 89,95 kr.

Mepal Campus Animal Friends Madkasse vejl. Udsalg 79,95 kr.

“Vi var rigtig spændte på at teste disse fine ting. I min verden er en madkasse en madkasse, men det må jeg erkende nu ikke helt er rigtigt. Jeg er blevet rigtig glad for disse madkasser, da jeg elsker, at tingene kan holdes adskilte i de smarte beholdere, der medfølger.”

“Jeg har madpakke med på arbejde hver dag og har tit bare lige brugt sølvpapir til at pakke ind i, men det er slut nu. Jeg vil fremover kun benytte mig af mine nye madkasser, samt den lækre ellipse madkasse, hvor man kan pakke salat, brød og dressing hver for sig, samtidig med at det kan være i en beholder, så det er nemt at tage med.

Vi har brugt den fine salatboks som serveringsskål, da den er meget elegant at have til at stå på bordet eller at tage med ud til vennerne, når der skal holdes grill aftner.”

“Isabella på 4 år var helt solgt da hun så Frozen sættet. Hun går ikke i skole endnu, men vi har haft sættet med på udflugter og de 2 børnemadkasser er så børnevenlige at hun helt selv har kunne tage låget af og på igen, når hun lige har skulle have en snack derfra.

Drikkedunkene er ligesom madkasserne meget praktiske, da hun selv kan trykke knappen ind så drikketuden popper op og det allerbedste er at drikketuden kan tages af og skilles helt for at få den rengjort.”

“To go bestiksættet har vi ikke brugt så meget, men det er jeg sikker på vi kommer til her i løbet af sommeren, når vi skal ud at opleve noget. Det er dejlig praktisk lige at pakke ned i køletasken sammen med beholderne og så har man det hele med på en gang i en beholder.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – er dejlig praktisk indrettet og nemt at tage med når man skal på tur eller andet.

Holdbarhed: MEGET GOD – produkterne er i en virkelig god kvalitet som tåler nogle slag og stød.

Pris: MEGET GOD – jeg syntes prisen er fornuftig da det er nogle produkter i rigtig god kvalitet.

Kvalitet: MEGET GOD – kan kun sige at det er super lækre produkter og kvaliteten er i top.

2 kommentarer

  • Tina

    Hej
    Jeg vil gerne høre lidt om madkasserne til børn. Hvis man kun skal trykke på knappen, har den så ikke meget nemt ved at gøre det i tasken? Min søns taske er meget stiv og godt fyldt ud, madkassen kan kun ligge på siden og ikke ligge fladt i tasken, vil madkassen så ikke bare åbne nemt op, når den ligger på siden?
    Mvh Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nathalia Bryld Hansen

    Vi er også helt vinde med rosti mepal herhjemme, både drikkedunke og madpakker 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af FEDDET STAND CAMPING OG FERIEPARK – KONCEPTHUSET CAROLINE