TEST af ny app – Mad for fattigrøve – Testfamilien
TEST af AIRTRIX – SKANDINAVIENS STØRSTE KLATRE OG TRAMPOLINPARK

TEST af ny app – Mad for fattigrøve

4 af vores testere har testet den nye mobilapp – Mad for fattigrøve.

Mette fortæller:

“Jeg synes, at det var en spændende test så derfor skyndte jeg mig at melde mig til – også i håb om at få inspiration til nogle nye retter. Appen er udsprunget af en blog ved samme navn og den giver god inspiration til billig, men lækker mad.

Hver lørdag bliver der udgivet en madplan med aftensmad til 7 dage til enten en familie på 4 eller en single.

Alt sammen nøje tilrettelagt efter kommende uges tilbud hos Rema1000.”

“I testperioden har jeg (desværre) været midt i et projekt med at få nyt køkken og nedtagning af det gamle, så jeg har ikke haft mulighed for at følge madplanerne 100%. Men mit fokus har fra starten også været at få inspiration til nye retter, som kan klares i en travl hverdag og uden at de springer mit budget som enlig mor.

Og det har appen hjulpet med. Jeg har haft stor glæde af at surfe rundt i blandt alle opskrifterne og se de appetitvækkende billeder.

Blandt de retter vi har prøvet kunne vi alle 3 herhjemme særligt godt lide opskrifterne “Abehjerne” og “boller i paprika sovs”.”

“Appen indeholder virkelig mange opskrifter og er nemt delt op under kategorier som Kylling, Bacon, Pasta, Pizza, Snacks, Dessert og derved gør det det endnu mere overskueligt at klikke ind og finde en ret ud fra hvad man har lyst til.

Jeg lod mig derfor også lokke til en af opskrifterne fra dessert kategorien den ene dag. Nemlig romkugler. Og den opskrift er simpelthen SÅÅ lækker.”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MIDDEL. Jeg tænker det er en smagssag hvor meget man har brug for sådan en app, men den samler alt et sted, og det er virkelig smart.

Pris: MEGET GOD. Prisen er 49 kr og det er virkelig en yderst fair pris for sådan en god app. Den gør det hele lidt nemmere og det er smart med en ny ugeplan hver uge.

Kvalitet: MEGET GOD. Appen har et flot design og er uden fejl. Den fremstår moderne og med flotte billeder.


Rikke fortsætter:

“Jeg har fået lov til at teste app’en Mad For Fattigerøve, som er en app beregnet til folk der gerne vil spare penge på madkontoen. Genialt, hvis I spørger mig.”

“App’en hentes via appstore og er ganske simpel at hente ned. Det er et fint grønt ikon med en sparegris på, og jeg synes det var overraskende nemt at finde rundt i de forskellige muligheder. Jeg har brugt både madplaner og opskrifter meget! Som enlig mor med et barn der har rigide madvaner, er det så fedt at man kan ændre fra familie til single, således at både mængder og retter ændrer sig. Det er første gang jeg har oplevet at kunne handle ind til en uge, følge alle opskrifter og IKKE stå med et hav af mad i overskud. Det er noget jeg sætter rigtig meget pris på, da jeg ikke er vild med unødvendigt madspild, desuden er vi en af de familier hvor det kun lige løber rundt, og det lever Mad For Fattigrøve totalt op til! I opskrifter kan man finde alverdens opskrifter som det ikke kræver en kvantefysiker uddannelse for at kunne lave, jeg blev især vild med kategorien “mad under 30 min.” som er genial til den hverdag vi har.
Den her app er skide smart, og den forbliver min lille hverdags hjælper :)”
I dette tilfælde blev vurderingen:
Nytteværdi – MEGET GOD. – App’en er yderst brugbar og kan bruges af alle.
Pris – MEGET GOD. – 49,- er virkelig en lille pris for alle de muligheder app’en giver!
Kvalitet – MEGET GOD. – app’en er nem og overskuelig, i et fint design med flotte billeder.

Jannie har også sammen med familien testet den nye app fra Mad for fattigrøve.

Jannie fortæller:

“Vi har fået fornøjelsen af at teste madplan fra Mad for fattigrøve. Appen henter man på sin tlf. og så er man i gang.

Hjemme hos os er det som regel mig der finder på hvad vi skal have at spise til aftensmad. Når jeg spørger resten af familien lyder svaret bare at ”det må du bestemme” så det har en tendens til at blive lidt ens den mad vi spiser. Derfor tænkte jeg, at denne her app helt sikkert måtte være en hjælp i en travl hverdag.

Efter at have hentet appen og kigget lidt på indholdet tænkte jeg, at det her det kan kun blive godt. Appen er super nem at bruge og når man har en madplan, har man også en indkøbsliste der hører med til denne uges madplan. Inde på indkøbslisten er det lavet sådan man kan krydse af når man har fået fat i tingene så man aldrig er i tvivl om man har fået handlet det hele, desuden er der priser med på indkøbslisten og man kan i bunden af den se hvor meget denne uges mad kommer til at koste.

Jeg elsker at gå ind og se hvad næste uges madplan indeholder og jeg elsker, at jeg ikke selv skal tænke over hvad vi skal have at spise. Jeg handler ind efter appen hver mandag også ved jeg, at jeg har alt hjemme til at lave mad hele ugen, det er så skønt.

Derudover får vi også prøvet noget anderledes mad end hvad jeg selv ville have fundet på. Der er mange lækker retter og de er alle super nemme at lave.

Hvis man finder en opskrift som man bare elsker kan man gå ind under opskrifter i appen og klikke på hjertet så kommer den til at lægge som favorit opskrift så man super nemt kan finde den igen.

Jeg elsker simpelthen dette koncept og den er kommet herhjem for at blive. Jeg har en ugeplans tavle hvor jeg hver søndag skriver ugens madplan op på så hele familien kan følge med i hvad vi skal spise.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – for mig er nytteværdien af denne rigtig stor for den sparer mig for meget tid i forhold til planlægning af madplan og den gør at vi har sparet på vores madbudget.

Holdbarhed: MEGET GOD – du køber 1 gang og har den for altid

Pris: MEGET GOD – den koster 49 kr. som engangsbeløb det og dem får man hurtigt tjent hjem på den billige madplan.

Kvalitet: MEGET GOD – man får en super lækker app og det er super lækkert mad.


Jeanette fortæller:

“Jeg valgte at takke ja til at teste appen, da jeg er kørt rigtig surt i at finde på retter til aftensmaden. Lucas er enorm kræsen og hans favorit ret er kylling. Og når man får det tilpas mange gange orker man bare næsten ikke at blive ved. 

Jeg har valgt at bruge appen til at hente inspiration og ikke følge madplanerne uge for uge. Synes det er rart at hente inspiration et sted fra, udfra det laver vi så vores egen madplan. 

Det vi gør er at kigge appen igennem og derved bestemme os for hvilke menuer vi skal have i løbet af ugen og det handler vi så udfra. “

 

“Jeg kunne sagtens have fundet på at hente appen selv, da jeg så tit har udfordringer med kreativitet ang. mad. Jeg er typen der ikke er ferm i et køkken og har aldrig nydt at lave mad. Men når man finder en ret man får succes med er det jo en god oplevelse.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD, den er god og fyldt med inspiration.

Holdbarhed og Kvalitet: MEGET GOD, det en app så den bliver jo hele tiden opdateret.

Pris: GOD, prisen er 45 kr hvilket jeg synes er en helt okay pris for en app du gentagende gange kan hente inspiration fra.


1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af AIRTRIX – SKANDINAVIENS STØRSTE KLATRE OG TRAMPOLINPARK