TEST af Matas Men styling produkter – Testfamilien
HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE TESTFAMILIE?

TEST af Matas Men styling produkter

Indeholder reklame, da produkterne er stillet til rådighed til test.

Flere af vores testfamilier har testet en masse styling produkter fra den nye serie hos  Matas Men.

Esben fortæller:

“Testen indeholdt flere forskellige slags voks og det har derfor været nemt, at sammenholde de forskellige slags voks og se hvilke, der passer bedst til mit hår og det look jeg ønsker.”

“Hard Clay Wax” minder i konsistensen rigtig meget om den voks, jeg har brugt hidtil. Den giver et mat-look og giver håret ekstra stærkt hold. Den er helt klart en favorit, og min dyre “frisør-voks” får kamp til stregen – og så er det jo en helt anden pris, hvilket er et kæmpe plus. Håret bliver på ingen måder klistret, men er nemt at sætte og så holder den rigtig godt i løbet af dagen.

Den anden voks jeg prøvede hedder “Soft Mud Wax”. Den er, som navnet også antyder mere blød i konsistensen. Jeg var lidt forhåndsantagende i forhold til denne voks, da en blød voks normalt ikke fungerer til mit hår, men jeg blev heldigvis meget positivt overrasket. Jeg frygtede, at voksen vil virke meget “tung” i håret og få det til at klaske sammen, hvilket den bestemt ikke gør. Håret bliver lidt mere stift af denne voks, men så holder frisuren til gengæld også hele dagen uden problemer.

Den sidste “voks” er en “Fixing Pomade” som giver shine. Den er rigtig god til lige at lægge de små fimre hår ned. Den giver et mere “fint” og “tilrettet” look. For mig bliver det lidt for meget til en hverdags-frisure, men skal man fx til bryllup eller en anden finere fest er den genial til at sætte et meget pænt-look. Jeg kunne også godt forestille mig, at den var god til mænd med lidt længere hår eller måske til at friske et større skæg lidt op med.”

“Testen indeholdt også en shampoo – faktisk en shampoo velegnet til skæl. Det er dog ikke et problem for mig, men shampooen har været rigtig god alligevel. Den dufter virkelig godt og så er den effektiv. Jeg har før haft problemer med, at voksen ikke blev vasket helt ud af mit hår – selv efter to gange hårvask. Eftersom denne shampoo er specielt udviklet til mænd, renser den nemt alle produkter ud af håret. Det eneste minus ved shampooen er, at den ikke skummer så meget. Det har tydeligvis ikke noget at gøre med, hvor effektiv den er til at rense håret, men det er selvfølgelig nok en smagssag – jeg kan bare godt lide, når shampooen kan skummes meget op.”

“Fixing Spray” er en ret ny verden for mig, og egentlig noget jeg troede hørte til i kvindens side af badeværelsetsskabet, men hold nu op, hvor er det smart! Denne spray er specielt lavet til mænd og indeholder ikke shine, men giver et “naturligt-look”. Og så dufter den af mand! Så er du en af de mænd, der plejer at stjæle din kærestes hårlak, så findes der nu en spray, som er helt speciel til mænd. Den er super god til lige at lægge de svære totter ned, og holde det ekstra godt på plads. Den gør ikke håret stift, så du kan sagtens rette på håret i løbet af dagen, hvis det bliver nødvendigt.”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi:  MEGET GOD – jeg bruger voks hver evig eneste dag som de fleste andre mænd. En god voks, der ikke gør håret tungt og klistret er uundværlig! Matas Men produkter er et rigtig godt bud på den!

Holdbarhed: GOD – jeg har testet de forskellige produkter, og de fleste af produkterne holder på frisuren hele dagen. Produkterne er inddelt fra 1-5 efter hvor meget de “hold”, der er i dem.

Pris: MEGET GOD – du får rigtig meget for pengene her! En helt anden pris, end hvad jeg er vant til at give for en hårvoks. Et rigtig godt alternativ til mange dyre produkter.

Kvalitet: GOD – som alle andre produkter af Matas’ eget mærke, får man virkelig kvalitet for pengene. Konsistenserne er gode, duften er skøn og så er produkterne generelt i top!


Henrik har også testet Matas Men’s nyheder, styling og skælshampoo, som er landet på hylderne landet over.

Henrik har tykt og mellemlangt hår og han bruger derfor hårvoks hver dag. For at produkterne kan holde på hans hår, en hel dag, skal de have et stærkt hold, men han bryder sig ikke om at det bliver fedtet, stift eller har decideret glans, når det kommer i håret. Matas Men Soft Mud Wax og Matas Men Fixing Hair Spray er derfor faldet i rigtig god jord.

Mud Soft Wax’en giver et stærkt, men fleksibelt hold og med et mat look. Henrik synes det er let at arbejde med voksen og den gør det nemt at sætte håret, uanset om det er helt tørt eller lidt fugtigt.

Han slutter af med at bruge Matas Men Fixing Hair Spray, som giver fylde og en naturlig finish og som giver et rigtig godt hold hele dagen.

Matas Men Fixing Pomade er rigtig let at arbejde med, men har medium hold og er derfor ikke så egnet til den frisure Henrik har pt. Til gengæld virker den til at være rigtig god til enten en mere kort frisure eller helt lang, hvis der skal laves ”slikhår”. Den har også en høj glans, hvis man kan lide det.

Sidst men ikke mindst, så har Henrik testet Matas Men Skælshampoo som uden problemer rengør håret for voks. Derudover indeholder den algeekstrakt og E-vitamin som plejer og beskytter hår og hovedbund, hvilket er utrolig vigtigt, når man som Henrik bruger en god mængde voks hver dag og lukker hovedbunden inde. Derudover bekæmper den skæl, som let kan opstå når hovedbunden ikke får så meget luft.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – For Henrik er hårvoks uundværligt. Ikke kun fordi det er irriterende pga. længden hvis det ikke er sat – men det er ligesom en del af ham, at håret sidder pænt når han går ud ad døren.

Holdbarhed: MEGET GOD – Meget almindelig – 6 måneder efter åbning. Det får en bøtte voks dog sjældent lov til at leve hjemme hos os, men det bliver som sagt også brugt hver dag.

Pris: MEGET GOD – Prisniveauet på de produkter vi har testet ligger mellem 40,00 og 60,00 kr., så det må siges at være en virkelig fin pris.

Kvalitet: GOD – De produkter der har fungeret, har virkelig fungeret godt.


Heidi Fortæller:

“Janus og min store søn Luca har testet de 5 nye produkter fra Matas men serien. 3 styling produkter, en hårspray samt en skælshampoo. Janus går op i lækre produkter, der dufter godt og er holdbare. Produkterne fremstår stilrene med flot design, de udstråler enkelthed og nordisk stil og dufter rigtig lækkert.”

“De 3 styling produkter er; fixing pomade, soft mud wax og hard clay wax. De 3 produkter har forskellige egenskaber og styrke ift. hold. Det styling produkt Janus har været gladest for er soft mud wax. Den er nem at arbejde med fordi den er blød og lækker. Derudover er det nemt at restyle håret i løbet af dagen.

Alle 3 produkter holder i håret en hel dag.”

“Janus har en meget tør hovedbund og tendens til skæl, så det var derfor perfekt at han skulle teste den nye skælshampoo. Den har haft stor effekt. Hans skæl er næsten væk og hans hovedbund er knap så irriteret. Derudover har hans hår fået helt ny glans. Selv hans frisør har kommenteret på det, så den virker altså.

Janus har ikke rigtig brugt hårsprayen, men det er vidst mere, fordi han har det lidt svært med hårspray og være en mand 🙂 men den er faktisk blevet brugt et par gange, og hans hår har holdt fint.”

Vurderingen bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD – herhjemme er det vigtigt for både Janus og min store søn at håret er sat inden de går ud af døren og de ser flotte ud i håret.

Kvalitet: GOD – Kvaliteten er rigtig god på produkterne. Konsistensen på styling produkterne og så dufter de godt, produkterne dufter af mand.

Holdbarhed: GOD – Da styling produkterne er rigtig holdbare i håret og produkterne er drøje i brug.

Pris: MEGET GOD – Prisen er 40-60kr. Det er nogle rigtig gode produkter til rigtig gode priser hvor alle kan være med. Du får derfor rigtig meget for pengene, da de samtidig også er drøje i brug.


Nina har også sammen med sin mand Nicolai, testet Matas’ nye mandeserie med hårprodukter.

Nina fortæller:

“Da vi modtog produkterne, var vi positivt overraskede. Emballagen og brandet er flot. Designet og farverne er maskuline, tiltalende og ser eksklusivt ud.

Jeg tænkte at det nok egentlig bare var det samme, som til kvinder – men det kunne jeg hurtigt dufte, at det ikke var.”

Nicolai fortæller:

“Jeg prøvede først de forskellig hårvoks. Der er flere forskellige styrker/ hold i dem, men jeg mærker ikke den store forskel. Sådan er det ofte med mit hår, så det er nok ikke dette produkts skyld.

Duften er god. Ikke for meget, men lugter heller ikke af “ingenting”.

Hårshampooen er god! Jeg har en rigtig sart hovedbund, så det er altid med lidt is i maven, at jeg prøver noget nyt.

Denne her virker altså. Den har en dejlig duft og min tørre hovedbund går ikke amok, hvilket den ellers nemt gør.

Hårsprayen har jeg prøvet en enkelt gang. Jeg glemmer at bruge den, da det ikke normalt er et produkt jeg bruger – og nu har Nina snuppet den.”

Nina fortæller:

“Hårsprayen er SÅ god! Jeg var selv løbet tør og tog i panik et pift af Nicolais (med frygt for at lugte mere som en Niels, end en Nina). Den duftede friskt i mit hår og har det vildeste hold!

Den klistrer ikke, stiver ikke håret af og den holder virkelig længe – også henover natten! Den kommer jeg helt klart til at købe fremover!

Alt i alt, en rigtig fin test af nogle dejlige produkter, i en prisklasse hvor alle kan være med! Vi er begejstrede herhjemme!”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Det her er god kvalitet til helt fair priser, det er jeg vild med. Der er penge at spare og man får god kvalitet!

Holdbarhed: GOD – De har alle en god holdbarhed, men især hårsprayen er vild! Voksens styrke kan der ikke mærkes den store forskel i.

Pris: MEGET GOD – Alt sammen kan fåes til under kr. 100,00. I forhold til hvad de store brands koster, så er det billigt!

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er rigtig god!


Christine fortæller:
“Mine to mænd i huset har testet de nye Matas Men produkter“.

“Vi modtog følgende:

Joshua har lige siden han faktisk havde hår (det fik han først rigtigt da han var 2 år), fået sat hår. Vi har altid syntes det gav hans ansigt noget friskt og jeg er den mor, der absolut ikke sender mit barn afsted i børnehave eller skole med morgenhår – bare kald mig perfektionist 😉 Farmand sætter også hår hver dag, så denne test var oplagt til vores to mænd i huset.

Det bedste til Joshuas hår har været Hard Clay Wax, som har et stærkt hold. Derefter har vi sprayet håret med Fixing Hair Spray som giver det ekstra hold. En aktiv dreng som Joshua der spiller fodbold i alle frikvarter lige meget hvilket vejr det er, sætter hårprodukter virkelig på prøve!”

“Farmand går også ofte udenfor hele dagen og her har det faktisk været de samme produkter der har fungeret bedst for ham. Begge drengenes hår er også meget fint, så det har helt sikkert også noget med det at gøre.

Desuden har de været rigtig glade for Anti-dandruff Shampoo (skælshampoo) som er en specialshampoo, der vasker håret rent og samtidig bekæmper skæl i hovedbunden. Den dufter desuden virkelig dejligt!

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – I vores hjem er det en must med gode produkter til at sætte drengenes hår.

Holdbarhed/Kvalitet: GOD – Lækre produkter som er nemme at bruge.

Pris: MEGET GOD – Det er yderst rimelige priser, faktisk ret billigt for så gode produkter efter min mening.


Vores tester Jannie har sammen med sin mand testet hårprodukter fra Matas Men serien.

Jannie fortæller:

“Det er første gang min mand sådan rigtig har været med til at teste i forbindelse med Testfamilien og han var en smule nervøs for, hvordan og hvorledes han lige skulle gribe det an. Så det allerførste vi gjorde da vi fik denne pakke hjem var, at åbne og kigge på alle produkterne. Normalt bruger han kun voks til at sætte hår med og han er som sådan ligeglad med, hvilket mærke det er bare det er nemt at bruge.

Han kunne derfor hurtig konstatere, at hard clay wax slet ikke var ham, da den er meget hård og stiv at arbejde med. Den var næsten ikke til at få op på fingerene og den er heller ikke så nem at vaske af.

De 2 andre soft mud og fixing promade er til gengæld super lækre, at arbejde med og de er også nemme at vaske af igen. Han har gjort det, at når vi har skulle være nogle steder, hvor frisuren gerne må holde i lidt længere tid har han brugt soft mud og ellers når det bare lige har skulle gå hurtigt har han brugt fixing promade.”

“Hårspray bruger han ikke rigtig, så den har jeg selv testet og må sige jeg er positiv overrasket. Den holder længe og giver ikke den der hårde skal på håret og jeg syntes stadig man kan ændre i frisuren uden at den falder helt sammen.

Skælshampooen har han brugt, men han har aldrig haft problemer med skæl og som han selv siger ”det er jo bare shampoo” det er nok forskellen på mænd og kvinder for os er det ikke bare en shampoo. Jeg har da også selv prøvet den og den giver håret et friskt look, samtidig med at du føler det bliver dejligt rent.

Vi var en tur på ferie her og der var nogle af produkterne da også kommet med i tasken, så de er godkendte fra mandens side også.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Produkterne er virkelig gode og her i huset har vi igennem tiderne haft købt mange forskellige produkter til hårsætning men nu tror jeg at jeg har fundet produktet til manden.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD. Der er ingen tvivl om, at det er virkelig lækre produkter. Faktisk er de meget drøje i brug, så det er altså bare om, at dosere den rette mængde og ikke tage for meget.

Pris: MEGET GOD. Det er priser som alle kan være med til og det er virkelig lækker produkter til prisen. Produkterne der er blevet testet er:

Kvalitet: MEGET GOD. Det er billige produkter i en super god kvalitet.


Kenneth afslutter:

“Jeg har igennem den sidste måneds tid testet et par forskellige hårprodukter fra Matas: Soft Mud Wax, Hard Clay Wax, Fixing Pomade og Fixing Hair Spray.

Mit hår er kort, men ret tykt og jeg er normalt ikke så vild med alt for meget glans i håret, så Soft Mud Wax og Hard Clay Wax har helt klar været de to produkter jeg har syntes bedst om.

Begge giver godt hold og et mat look, samtidig med god holdbarhed igennem en hel dag på farten og er samtidig lette af vaske ud af håret igen bagefter, så det har været en rigtig positiv oplevelse. Det kan være svært at finde produkter som er stærke nok til mit tykke hår uden at det bliver alt for stift, men med soft mud wax er det stadig muligt at pifte op og sætte i løbet af dagen.”

“Jeg har ikke tidligere brugt hårprodukter fra Matas, men efter denne test, så vil de to nævnte produkter helt klart få en plads på hylden herhjemme. Pris og kvalitet hænger rigtig godt sammen og produkterne kan fint erstatte andre og dyrere produkter, som jeg har været vant til at bruge tidligere.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Det kan være rigtig svært at finde produkter, som fungerer godt i tykt hår, men disse fra Matas fungerer aldeles glimrende og kan varmt anbefales.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD. Oplevede ingen problemer ift. holdbarhed på trods af en arbejdsdag både inde og udendørs. Nogle produkter aftager en del i effekt i løbet af en hel dag, men det er ikke den oplevelse jeg har af produkterne fra Matas.

Pris: MEGET GOD. Produkterne er fuldt ud sammenlignelige med dyrere produkter fra andre producenter, som jeg har brugt tidligere. Pris og kvalitet hænger rigtig fint sammen.

Kvalitet: MEGET GOD. det er billige produkter i en super god kvalitet.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE TESTFAMILIE?