TEST af Akta Graco Stadium Duo Sport Luxe søskendevogn – Testfamilien
TEST af Matas Men styling produkter

TEST af Akta Graco Stadium Duo Sport Luxe søskendevogn

Vores tester Louise har testet en Akta Graco Stadium Duo Sport Luxe søskendevogn.

Louise fortæller:

“Jeg havde aldrig troet at, vi fik brug for en søskendevogn og dog…. Selvom Nohr er 3 år, så kan han stadig nemt blive træt når vi er på tur og når vi er afsted kun én af os forældre, så kan det godt være småstressende med en tung og træt krudtugle og en baby på engang.

Vi fik denne kasse hjem fra posten af og min første tanke var ”der kan ikke ligge en søskendevogn i”, det var kassen alt for lille til”. – Sjovt nok så tror jeg altid det overrasker mig hvor kompakt man kan gøre barnevogne og klapvogne efterhånden.”

“Udpakning og samlingen af klapvognen stod Troels for, jeg er elendig til at samle sådan nogle ting, men den er overraskende nok så nem at samle, at selv jeg kan finde ud af det. Guiden er perfekt beskrevet og vi fik den samlet på max 10-15 min.”
“Der er forskel på foran og bagved mht liggedel. Den bagerste kan indstilles i 4 niveauer dvs. ligge ned 100-150 grader, den forreste har 2 niveauer så den kan ligge 100-130 grader.

Jeg har altid tænkt at mødre med tvillinger må føle, at de fyldte på vejen når de kom med den brede tvillingevogn. Her føler man ikke på samme måde man fylder i og med den er aflang, plus søskende forstyrer ikke hinanden, som sad de ved siden af. Vi har både Ellie på 4 mdr og Nohr på 3 år som bruger barnevogn/klapvogn så denne vogn var perfekt til en familie som os.

Min tvivl var først om Ellie var alt for lille til at sidde i søskendevognen endnu så jeg prøvede at hente min autostol for at se om den kunne sidde i spænd evt.”
“Lige pludselig klikkede den sig fast og så kom jeg i tanke om autostol og klapvogn var begge af samme mærke, så har du en Graco autostol, så har de været så smarte at have en pakkeløsning der. Dog kan man sagtens ligge en madras bagerst så den mindste kan ligge ned hvis der er aldersforskel på søskende.”
“Der medfølger to 5 punktseler så børnene ikke falder ud. Og derudover har den også bøjler hvor børn har kopholder og til mad evt. En ting jeg elsker ved vognen er dens store varekurv hvor man har masser plads til når man skal på tur.
Alle vores tests på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Vores vurdering af Graco Søskendevogn er:

Nytteværdi: MEGET GOD – Du har begge børn samlet og som forældrepar så har den ene af forældrene armene lidt fri. Er man selv med 2 børn så er det også ret praktisk. Ikke nok med det, så sparer man penge på en klapvogn ved at kunne have begge børn i et køretøj. Det bedste ved det synes jeg er, at det ikke fylder nær så meget i hjemmet med klapvogne og barnevogne ved at have sådan en søskende vogn.

Holdbarhed: GOD – Dækkene er punkerfri, som er af svinghjul- det virker virkelig godt, samt den virker stærk og solid. Forhjulene kan man i øvrigt låse så de ikke drejer.

Pris: GOD – Her får du ganske enkelt en søskende klapvogn for 1599,- kr, Før pris: 2195,-kr hos Jollyroom.dk

Kvalitet: GOD – Selvfølgelig hænger pris og kvalitet sammen, men her får man meget for pengene. Det er smart, at man har ungerne samlet et sted. Det gir faktisk en smule frihed som forældre til flere børn 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Matas Men styling produkter