TEST af Remington epilator – 7-in-1 EP7035 – Testfamilien
TEST af produkter fra Faaborg Pharma

TEST af Remington epilator – 7-in-1 EP7035

Vores tester Katrine har testet en Smooth and Silky fra Remington.

Katrine fortæller:

“Jeg har været så heldig at få lov at teste en Smooth and Silky fra Remington. Det var med både glæde og lidt æresfrygt, at jeg pakkede maskinen ud af æsken for en lille måneds tid siden. Jeg har nemlig haft en kæreste, som svor til epilator på hendes ben – og det gjorde bare mega nuller-naller synes jeg.” 

“Remington lovede at deres maskine ikke ville gøre helt lige så ondt, men den skulle jeg da lige have afprøvet, før jeg turde at tro på det! 

Udover epilator kan denne skønhed (og ja, det vil jeg kalde den…mere om hvorfor senere) også shave (også i bikinilinien) OG eksfoliere! Sidstnævnte var jeg især interesseret i, da jeg som meget ihærdig crossfitter – med hæng i barren, kettlebell swings og tunge vægtløft – har rigtig meget (smertefuld) hård hud i hænderne, som til tider bliver revet til blods. Jeg er bestemt for dårlig til at finde diverse file frem for at få bugt med hænderne, så jeg øjnede her en mulighed med maskinen fra Remington – alle ved jo at udstyr er mere end halvdelen af selve arbejdet.

Lad os starte med det, som med et rev benene væk under mig og startede min øjeblikkelige forelskelse! Shaver-delen!!! DET GØR SLET IKKE ONDT!! Og er nemt, let og kan gøres uden brug af vand (og bad) ! Jeg ved godt at Remington, faktisk er ret stolte over at deres maskine netop kan bruges under vand – men jeg elsker ting det kan gøres alle mulige steder (når nu man glemmer/ikke har tid/ikke gider i badet). Med de to hastigheder maskinen kan præstere, synes jeg, det er ret nemt at få shavet benene (eller under armene eller bikinilinien) på ingen tid. Jeg er fan – og har brugt den lige siden jeg fik maskinen ind ad døren…min skraber er nærmest pensioneret! Dog hvis jeg lige skal nævne noget lidt negativt, så er det at shaver-delen godt kan kradse lidt, hvis ikke man vender og placerer shaveren rigtigt på benet.

Epilatoren er jeg ikke heeelt venner med endnu! Det gør altså lidt ondt! Jeg kan hive mig igennem verdens hårdeste workouts til crossfit, hvor ALT brænder, syrer og gør ondt – men det er intet imod smerten, når man hiver hår ud!! Jeg hader også at plukke øjenbryn…tatoverer dem, men hiver ikke hårene ud med pincet!! Til Remingtons fordel skal siges, at jeg ikke synes den gør ligeså ondt som min ex’s (maskine that is!)! Og jeg har helt sikkert ikke, på den måned jeg har haft den, fået brugt denne lidt mere udfordrende del af maskinen kontinuerligt, så jeg har kunnet vende mig til epilatoren…det har shaveren simpelthen været for perfekt til! Det er på min to-do liste…at blive god til at bruge epilatoren – for hårene vokser jo langsommere og finere ud bagefter. 

Eksfolier-delen kom altså på prøve med mine crossfit-hænder! Men en “bestået” prøve! Den var på hårdt arbejde…det røg en smule fra den og lugtede ret brændt fra huden. Men den fik da filet det værste ned, og jeg havde det tætteste på bløde hænder, som jeg har været det sidste år. Vega kan nogen gange begynde at græde, når jeg smører hende ind i creme, fordi mine hænder river så meget…det gjorde hun ikke efter brugen af maskinen ! And thats a win!

Jeg prøvede den også på mine fødder, og der var den altså virkelig nem at bruge – og god! Helt bløde fødder på et par minutter. 

Der er en rengøringsdel og en pensel med til maskinen også, men jeg vil sige, at den er utrolig nem at gøre ren efter brug. Jeg har faktisk kunnet nøjes med at puste, banke og skylle den… NEMT! Jeg har heller ikke skulle lade den op endnu, så batteriet holder altså også godt. 

Jeg er ovenud tilfreds med Remington Smooth and Silky – og er faktisk kun ked af, at jeg ikke har skaffet mig sådan en noget før. Pæne, bløde ben på en nem, hurtig og bekvem måde, dét er da bare for lækkert !

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier:

Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Jeg tror faktisk ikke, at jeg ville kunne klare mig uden en så god, nem og alle-steds-brugbar shaver ! 

Holdbarhed: MEGET GOD – Jeg har haft den lidt over en mdr, så det er selvfølgelig svært at sige på den helt lange bane, men indtil videre holder den fuldstændig – også batteriet.

Pris: MEGET GOD – under 700 kr for denne herlighed, det tænker jeg ikke kan gøres meget bedre, hvis det også er kram der skal holde.

Kvalitet: MEGET GOD – Igen, den virker holdbar, delene er ultra nemme at skifte imellem og du får mange funktioner i en. Dog må nævnes, at til hardcore crossfit-hænder, så er maskinen ikke stærk nok…men det kan man nok ikke forvente – og det er nok heller ikke en funktion størstedelen af brugerne til denne herlighed vil mangle 🙂 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af produkter fra Faaborg Pharma