Sådan blev jeg 15 år yngre på 16 uger!! og en hel del lettere… – Testfamilien
TEST af hårprodukter fra Mio Millio

Sådan blev jeg 15 år yngre på 16 uger!! og en hel del lettere…

Indeholder reklame <3 da der har været nogle skønne sponsorer med i mit lille projekt. TUSIND TAK til Sylvia Engel og Lars Frost, Repeat, Nicks og Easis.

“Her kommer “min fortælling” om hvordan jeg ENDELIG ca. 6 år efter at mit jeg fik mit andet barn, fik tabt de sidste overskydende kilo. Jeg var nok kommet til den konklusion, at jeg nu var mor til to, og at min krop bare havde fundet sig “til rette” der hvor den var. For synes egentlig ikke, at jeg spiste usundt og jeg fik egentlig også nogenlunde med motion. Har prøvet alverdens slankekure, men motivationen forsvandt efter første uge. Jeg havde brug for noget mere eller nogen til at give mig et spark.

Jeg havde dette billede til motivation, som var fra august 2011. Altså lige inden jeg blev gravid med Magnus (og vejede 10 kilo mindre). Magnus er fra juni 2012.

Jeg var heldig at løbe ind i en super sej og skøn kvinde: Sylvia Engel. Sylvia er uddannet personlig træner og autoriseret klinisk diætist, med speciale i særlige behov ved f.eks. konkurrencer, graviditet, vægttab, vægtøgning, psykiske sygdomme mm.

Hun ville gerne hjæpe mig – og jeg tænkte: “NU skal det altså være”. Min datter fyldte 10 år d. 31/10 og jeg satte mig derfor et mål om, at jeg ville have reduceret 10% af min vægt inden den dato. Og nu er det jo ikke fordi, at det er vildt at tabe 6-7 kilo. Det har mange gjort og mange har tabt LANGT mere end det. Jeg vil egentlig bare fortælle, til dem, som har svært ved det, at det  handler om at finde præcis den løsning der passer til dig. I mit tilfælde, var det at få en personlig træner og diætist, som kunne give mig et spark, hjælpe mig i gang og løbende huske mig på, hvad der er godt og skidt. 16 uger efter var målet nået og jeg er SÅ glad og føler mig super godt tilpas.

Jeg fik en individuel personlig diæt samt et træningsforløb udviklet til mig og dine behov, tilpasset mit privatliv og mit arbejdsliv.

Jeg fik min første vejning og andre tal så som fedtprocent, hvordan fedt/muskler var fordelt i min krop og Sylvia og jeg satte sig et mål. Sylvia er partner både privat og forretningsmæssigt med seje Lars Frost. Så jeg var faktisk heldig at have hele 2 trænere.

Første vejning og målsætning (målet blev sat til d. 31.10.18 og ikke d. 11.10.18) – dvs. et forløb på præcis 16 uger.

 

Mine tal d. 30/10-18. Dagen før målet (så jeg var lige 400 g fra mit mål. Dette skulle forbrændes i løbet af natten):

Dagens tal om morgenen d. 31/10-18:

56 KG. og kun 22 år gammel. Det skal lige siges, at den rigtige alder er 37 år. Så jeg er faktisk lige blevet 15 år yngre på kun 16 uger. På alderen var jeg 3 år bedre end målet, organfedt var 1 bedre end målet, muskler (mangler jeg så stadig et par kilo) og fedtprocenten var 1,6% bedre end målet. Derudover er jeg gået fra str. M/L til sagtens at kunne passe str. S igen.

Programmet var således: Spis sundere og træn 2-3 gange om ugen. Det lød egentlig ret enkelt – og ved I hvad? Det VAR enkelt. Til tider hårdt, men enkelt.

Træning

Jeg var så heldig, at jeg kunne få lov at træne i REPEAT (som i øvrigt er et virkelig sejt center, der her centre i København, Odense og Århus). Det koster kun 29 kr. pr. uge at træne resten af året i resten af 2018.

Kost

Faktisk er jeg overrasket over hvor nemt det gik med kosten. Jeg skuede helt ned for sukker, brød og alkohol. Fandt to super lækre alternativer, som kunne dække mit sukkerbehov, nemlig Nicks og Easis.. Det er brands, som udvikler produkter uden sukker og der smager fantastisk.

Sylvia skulle helst have billeder af min mad hver dag, for at se om jeg fulgte hendes råd. Den første uge, skulle jeg blot spise som jeg hele tiden havde gjort (uden at snyde), så kunne Sylvia se, hvad jeg kunne lide og hvad jeg evt. gjorde galt. Ud fra det kunne hun lave en plan til mig med det jeg kunne lide. Jeg måtte stadig gerne drikke fx. cola zero og Faxe booster free, som jeg er RET så glad for. Slik og søde sager havde jeg fundet en erstatning for. Alkohol kan jeg sagtens leve uden. Og så bare lidt mindre portioner og færre kulhydrater – kostdelen har været meget nemmere end jeg havde regnet med.

Balance

Det har været vigtigt for mig, at inddrage min familie i mit lille projekt, da det det jo selvfølgelig har krævet lidt flere timer, hvor mor har været ude og træne. Men samlet set tror jeg faktisk “kun” at jeg har trænet 5 timer om ugen. Så det er jo ikke vildt. Og ud af de 5 timer, så har Anna været med de 2 af dem.

Jeg vil faktisk ikke sige så meget mere. Stil gerne spørgsmål, så skal jeg nok forsøge at svare. Jeg vil slutte af med at sige stort TAK til Sylvia, for at guide mig igennem de sidste 16 uger. Her snart 3 uger efter træner jeg stadig på egen hånd 2-3 gange om ugen – spiser kun lidt anderledes og tillader også mig selv at få lidt sukker ind imellem. Det sjove faktisk, at mine vaner har ændret sig, så jeg har slet ikke lyst til alle de usunde ting. Vægten siger stadig 56 kg. +/- 500 g.  Lige nu holder jeg en lille pause, men snupper nok lige 3 kilo mere inden jul, så jeg er helt nede på min 2011 vægt og før graviditetsvægt igen og målet om at smide de 10 kilo bliver indfriet 100 %”

Håber at I kunne bruge det til noget.

 

Kram fra Mie – Mammarose <3

 

2 kommentarer

  • Trine

    Kæmpe tillykke med det flotte resultat Mie! Det er mega sejt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sune

    Så flot klaret Mie! Stor ros til dig, Sylvia og Lars!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af hårprodukter fra Mio Millio