TEST af smykker fra Svane og Lührs – Part 1 – Testfamilien
TEST af Najell Winter Cover Kørepose

TEST af smykker fra Svane og Lührs – Part 1

Rigtig mange af vores testfamilier har testet og fremvist smykker fra Svane & Lührs.  Faktisk så mange, at vi har valgt at dele testen op i to dele. Dette er del 1 og de første 10 testeres vurderinger.

Svane & Lührs har siden 1983 været med til at præge smykkemoden i Danmark gennem populære kollektioner som ’It by Svane & Lührs’ og ’Happy Rings’. Smykkerne udformes primært i ædle materialer som sølv, guld, perler og smykkesten, men der arbejdes også med skind af høj kvalitet, stål og karbon. Kollektionerne af halssmykker, øreringe, armbånd, ringe og charms, findes i tusindvis af danske og udenlandske smykkeskrin.

Christine fortæller:
“Jeg har valgt to forskellige halskæder fra Svane & Lührs store udvalg”.

  • Lang guldkæde med sort onyx. Længde 80 cm. Pris 525,- 
  • Halskæde, You & Me tag, 15 mm. Længde 45 cm. Pris 495,-

“Svane & Lührs har et stort udvalg af smykker, til både mænd, kvinder og børn. Deres hjemmeside er let overskuelig, da den er delt op i kategorier.

Virksomheden er stiftet i 1983. Smykkerne handles gennem guldsmedeforretninger i hovedsageligt Danmark, Norge og det øvrige Europa ud fra et mantra om god kvalitet til fornuftige priser.

Lang guldkæde med sort onyx. Længde 80 cm.

Halskæden kan bruges til det meste, den har en rigtig fin længde så den både kan bruges alene, men samtidig med andre smykker “inden” under, som evt. er kortere. Den sorte onyx sten er 15 mm. Kæden er forgyldt. Den er tidsløs og passer til det meste, især til en strik her til vinter, er super fint.”

Halskæde, You & Me tag, 15 mm. Længde 45 cm

“Den fine “You & Me” halskæde er super sød med to forskellige motiver på hhv. front og bag. På den ene side, er der to mennesker som holder hinanden i hånden og på den anden side teksten “You & Me”.

Denne synes jeg faktisk både passer til voksne og børn – jeg havde lidt tiltænkt den som en “dele” halskæde mellem min datter Josephine på 5 år, som elsker smykker og jeg selv. Længden er 45 cm, så den sidder forholdvis tæt på halsen.”

Alle vores test og anmeldelser på Testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier; Lege/Nytteværdi, Holdbarhed, Pris og Kvalitet. Vi bruger 5 ratinger som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Nytteværdi: GOD – Jeg har faktisk normalvis smykker på, hver eneste dag da jeg arbejder som konsulent og ser mange af mine kunder dagligt.

Holdbarhed: MEGET GOD – Der er intet slidt at se på dem overhovedet.

Pris: MEGET GOD – Der er smykker i alle prisklasser, så jeg syntes alle kan være med.

Kvalitet: MEGET GOD – Smykkerne har holdt sig fint, i testperioden.


Trine fortsætter:
“Jeg kendte ikke til denne hjemmeside, før jeg fik tildelt denne test! Det er en hjemmeside fyldt med lækre smykker. Der er halskæder, armbånd, ringe, øreringe, charms og herresmykker. Noget for enhver smag må man sige. Jeg brugte faktisk lang tid på at finde de smykker jeg gerne ville teste. Ikke fordi at der ikke var noget for mig, men mere fordi, at jeg ikke kunne bestemme mig! Mit endelige valg faldte dog på to sæt øreringe og en ring. Smykkerne var her også hurtigt med posten.”

“Selve hjemmesiden er dejlig og overskuelig. Der er nemlig ikke noget værre end en forvirrende og rodet webshop. Det eneste jeg bider mærke i, er at stjernetegns halskæderne ’fylder’ meget og kunne nok godt have ønsket et enkelt billede at en færdig kæde. (Overvejede nemlig dette smykke også).

Jeg valgte dog noget helt andet, som sagt øreringe og ring.  Det ene sæt øreringe og ringen, valgte jeg så jeg kunne bruge dem som et sæt. De er runde ørestikker med hvide CZ (cubik zirkonia) i forgyldt sterling sølv. Pris: 350. Det samme er ringen, bare den ikke er rund men er med en pyramide i stedet for. Pris: 350. Det er så flot et sæt og er lige mig med alle de fine sten rundt i kanten! Øreringene sidder rigtig godt, ikke løse. Ringen vil dog godt dreje lidt rundt over til en af siderne for mig. Tænker ikke jeg kunne ha’ haft den mindre, for så ville jeg ikke kunne få den på. Så om det er overfladen der bliver for glat til mig eller om den er for ”tung”, ja det ved jeg ikke helt. Dog genere det mig ikke så meget, skubber den bare op.”

“De sidste øreringe er meget simple og enkle. Hvilket gør dem så fine til hverdagsbrug (dog kan de sagtens bruges til fest også). De er lange og skal trækkes igennem øret. Så den lange del hænger ned og stjernedelen sidder ved hullet i øret. De er forgyldt sterling sølv og de måler ca. 11 cm i længden. De koster 195 kr for et par. Jeg er rigtig glade for mine. Kan godt lide længden på dem, især med mit lange hår – så forsvinder de da ikke helt.”

“Det var meningen at jeg ville bruge sættene hver for sig, men skulle en aften lige prøve at have det hele på, på samme tid. Det fungerede faktisk meget fint sammen, og de gange jeg har været i byen er det blevet brugt sådan. Alt i alt er jeg blevet ret så glad for smykkerne! De er af god kvalitet, holder farven og har ikke tabt sten.”

I dette tilfælde bliver min vurdering:

Nytteværdi: GOD – Jeg er en af de personer som går med smykker hver dag.

Holdbarhed: MEGET GOD – Der er intet slidt at se på dem. De ser ud som nye, har endda sovet med ørestikkerne et par gang da jeg glemte at tage dem ud. Forgyldningen holder sig flot.

Pris: MEGET GOD – Jeg synes prisen er ret fin og er på et prisleje hvor alle kan være med.

Kvalitet: MEGET GOD – Smykkerne holder sig så flotte.


Cebrina tilføjer:
“Jeg har været så heldig at få lov at teste smykker fra Svane og Lührs Jeg kendte ikke til navnet Svane & Lührs, og jeg synes næsten at de tests hvor man ikke kender produkterne i forvejen er de sjoveste. Og det gælder selvfølgelig også når vi snakker smykker. For hvilken kvinde elsker ikke smykker?

Jeg fik lov at teste øreringe med rosa perler og en you & me halskæde”
“Jeg går med øreringe hver dag og jeg elsker farven rosa, så valget var ikke svært, selvom der var virkelig mange fine øreringe at vælge imellem på Svane & Lührs flotte hjemmeside.”
“Øreringene er todelt og den lange del kan justeres i 3 længder. Jeg har den altid i den korteste, og jeg synes, at det er rart at man har mulighed for at justere den, så man selv synes det passer bedst. Swingøreringene fås i fire sølvvarianter: Rosa forgyldt, forgyldt, sorthodineret og sterling sølv.

Jeg testede også en halskæde. En sølv halskæde med en rundt vedhæng med to personer, der holder i hånden og på den anden side står der You&Me.”

Efter min mening er Svane & Lührs en virkelig fin webshop, med virkelig fine kvalitetsprodukter.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MIDDEL – Det er jo svært at vurdere nytteværdien for smykker, da det jo er en individuel smagssag. Derfor vurderes denne neutral.

Holdbarhed: MEGET GOD

Pris og kvalitet: GOD


Camilla fortæller:
“Jeg er rigtig glad for, at have fået lov til at teste smukke smykker fra Svane & Lührs.”

Jeg har en svaghed for smykker – har de fleste kvinder ikke det? Så det er en helt fantastisk test at få lov til at med i.

Svane & Lührs er garvede når det kommer til at lave smykker, da de har præget smykkemoden siden 1983. Det giver også mig et billede af, at de her er nogen der ved hvordan det skal gøres, når det kommer til kvalitet og design.”

“Det var svært at vælge på deres fine hjemmeside imellem alle de fine produkter. Men jeg kom frem til at jeg rigtig gerne ville teste cirkeløreringene og hjerteringen i oxyderet sterling sølv fra By Malene Meden.

Produkterne ankom fint pakket ind og med en sød hilsen, hvilket man som kunde, jo ikke andet end kan sætte stor pris på.”

“Egentlig er jeg altid mest til smykker i guld, men for at prøve noget nyt, og for at blande alle mine guldsmykker med noget andet, synes jeg de oxyderet smykker er utrolig smukke.

Der skete en ændring i min ordre, så jeg fik en mail fra Svane og Lührs, som informerede mig om at min forsendelse, lige ville tage en dag ekstra – det synes jeg er utrolig god service at informere om dette.”

“Her efter 3 uger er øreringene stadigvæk helt grå, hvor min ring næsten har mistet en del af sit oxyderede look og blevet til en sølvring. Det generer mig slet ikke, men det kunne det jo ske at gøre for andre, så derfor skal det selvfølgelig nævnes.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Smykker er jo altid et fantastisk tilbehør og en form for forkælelse.

Holdbarhed: GOD – Mine ringe har det altid med at blive vind og skæve, men denne ring er så tyk, at det ikke er sket.

Pris: GOD – Sådan et sæt som jeg har testet, koster 1.390kr. – hvilket jeg synes er en fin pris.

Kvalitet: GOD – Som nævnt mistede min hjertering det oxyderede og er derfor nu næsten en sølvring – men øreringene
er stadigvæk fint mørkegrå.


Jeanette beretter:
“Svane & Lührs hjemmeside er super fint bygget op. Det er let overskueligt og nemt at finde rundt i kategorier mv. Søgefeltet virker rigtig fint og jeg startede med at søge på forgyldt, da jeg er til guld og forgyldte smykker.

Jeg har en svaghed for smukke smykker og havde rigtig svært ved at vælge, da udvalget var fint og stort. Jeg bruger smykker hver eneste dag og især øreringe. Så målet var at finde nogle øreringe.”
“Da jeg kiggede på Svane & Lührs hjemmeside, endte jeg med at vælge Creoler med små bobler (varenr. 136ER)  og Tennisarmbånd (varenr. TB25SQFG).
Jeg synes slet ikke hjemmesidens billeder viser hvor smukke smykkerne er. For wauv jeg var helt målløs, så smukke og virkelig lige noget for mig.”
“Mit tennisarmbånd er guldbelagt sterling sølv med smukke diamantslebne cubik zirkonia. Armbåndet er 17 cm og fåes i henholdvis 17, 17.5, 18, 19 og 20 cm og lukkes let med to klips i hver side. Det er behageligt at have på og niver ikke eller lign.
Creolerne er 10 mm i diameteren og er forgyldt sterling sølv og fåes i flere varianter med hensyn til farven.
Hverken øreringe eller armbånd har fået nogen former for misfarvning, mens jeg har brugt dem i testperioden, trods de er forgyldte. Så holder rigtig godt. Låsen på armbåndene er også meget holdbar.”
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD, smykker holder for evigt og betyder meget for mig.
Holdbarhed og Kvalitet: MEGET GOD, smykkerne er i god kvalitet og holder godt. Farven skaller ikke af og mister ikke farven som er belagt.

Pris: GOD, tennis armbånd koster 895 og creolerne koster 150. Prisen for Creolerne er billig og lige til alle kan være med. Tennis armbånd har også en rigtig god pris og er til at betale sig fra.


Joan fortsætter:
“Jeg har testet en lang halskæde med tre små vedhæng på og en kort gummihalskæde med sølvlukning.”

“Jeg har ikke tidligere haft en lang halskæde, så det har været lækkert at prøve, desværre har de tre små vedhæng en tendens til at vikle sig sammen, så man ikke ser hvor fine de er. De syner ikke af meget på en lang kæde.

Gummikæden har jeg valgt, da min datter tit laver diverse fine vedhæng til mig, og det er derfor en perfekt kæde, hvor man kan skifte vedhæng efter årstid eller humør.”
I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD: Det er altid dejligt at bære smykker.

Holdbarhed og kvalitet: GOD: Smykkerne virker til at være i fin kvalitet, og jeg har stort set brugt dem dagligt.

Pris: MIDDEL: Jeg synes smykkerne ligger i den dyre ende af skalaen.


Mette fortæller:
“Jeg har været så heldig at få lov at teste smykker fra Svane & Lührs. Jeg valgte selv på deres hjemmeside hvad det skulle være. Og da jeg har et arbejde hvor armbånd og ringe ikke er tilladt og jeg har ikke huller i ørene, så var beslutningen om at vælge halskæder meget nem.”

“Jeg valgte 2 forskellige halskæder. En i guld og en i rosa guld. Og hvor er de bare fine. 

Jeg forelskede mig med det samme i en halskæde med tag med bogstav i som udover tagget også havde et hjerte med bogstav i. Den fine sammensætning med mulighed for at have 2 bogstaver i var perfekt til mig. Det runde tag har nemlig fået et V for min søn Viktor og hjertet har fået et V for min datter Vigga som er hjertebarn.”

“Begge halskæder valgte jeg med 80 cm lang kæde, da jeg længe har ønsket mig en lang halskæde. Og de 80 cm synes jeg er en rigtig god længde.  Halskæden i rosa guld er dog lidt lille i den lange kæde, men det var svært at vurdere på hjemmesiden. Men den er virkelig fin med små sten på.”
I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD. Smykker er da et must til hos enhver kvinde.

Holdbarhed/Kvalitet: MEGET GOD. Jeg kan ikke se noget slid på halskæderne i testperioden.

Pris: GOD. Den lille runde i rosa guld koster omkring 400 kr og den med hjerte og tag koster 750 kr. Hvilket jeg synes er en god pris for fine smykker i den fine kvalitet.


Karina fortæller:
“Jeg har fået lov til at teste smykker fra den fine smykke webshop Svane & Lührs.”

Jeg fik selv lov til at vælge et par smykker derfra. Udvalget er mega fint, der er noget for enhver smag og stil. Jeg havde faktisk rigtig svært ved at beslutte mig for hvad det skulle være. Så det tog mig lige et par dage at tage en beslutning om de helt rigtige smykker.

Jeg har valgt, en halskæde, et par øreringe og et armbånd. Alt sammen i rosa forgyldt.”

“Da jeg modtog pakken var jeg spændt på at se om smykkerne stemte overens med billederne på webshoppen, for det er nemlig ikke altid tilfældet. Egentlig kan jeg bedst lide at se tingene i virkeligheden. Men her blev jeg overrasket på den gode måde, for smykkerne var bare så fine.

Armbåndet jeg har testet er med et lille tag og er blevet graveret med et K. Man kan nemlig helt selv vælge om det ska være med eller uden gravering, det koster ikke ekstra. Armbåndet er enkelt, feminint og man mærker ikke man har det på. Længden er også helt perfekt. Jeg har dog lidt svært ved selv at få det af og på, da låsen er meget lille.

Armbåndet hedder love letter cirkelarmbånd, det koster 325 kr. Og du finder det lige her.
“Halskæden jeg valgte hedder You and Me Tag. På den ene side er er fint hjerte og på den anden side står der You & Me. Jeg kunne slet ikke stå for halskæden, jeg syntes den er så fin. Jeg valgte en kort kæde. Da jeg næsten altid mangler en halskæde, jeg kan have på til det meste. Jeg har stort set kun haft kæden af, når jeg skulle i bad. Jeg er blevet meget glad for den.

Den koster 450 kr. Og du finder den lige her.
“Jeg har manglet et par fine hverdagsøreringe jeg kunne skifte ud med dem jeg har gået med det sidste årstid. Valget faldt på de små fine creoler med små bobler, til en virkelig fin pris på blot 150 kr. De kan købes lige her. 

Øreringene mærker jeg slet ikke jeg har i, og kan sagtens sove med dem i ørerne. De er så fine at jeg overvejer også at købe dem Sterling sølv.”


“Alle smykkerne har jeg brugt rigtig meget og det kan slet ikke ses.

Det var jeg nemlig lidt bange for, da rosa forgyldt nemt at blive grimt at se på.

Smykkerne har levet fuldt ud op til mine forventninger og jeg kan så meget anbefale webshoppen til alle dem der læser med.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Næsten enhver kvinde har brug for smykker!

Holdbarhed/kvalitet MEGET GOD – kvaliteten er i top. Enkle fine smykker, som alligvel kan holde til at bliver brugt som hverdagssmykker.

Pris: GOD – Priserne er rigtig fine, alle kan være med.


Trine beretter:
“Jeg havde aldrig hørt om Svane & Lührs før jeg modtog de smukke smykker fra dem.”

Jeg valgte at teste en sølv halskæde med runde navnetags på med forbogstaverne i mine tre børns navne. Jeg valgte en lidt længere kæde, da jeg bedst kan lide at halskæden er lidt længere end normalt. Udover det, så valgte jeg også en fin ring der ligner en fjer. Også i sølv. Den kan justeres, så man kan passe den på flere fingre.. Så smart! Det hele kom i en fin lille blå pose.”

“Hos Svane & Lührs kan man købe mange forskellige smykker som halskæder, armbånd, ringe, øreringe og også herresmykker. Så alt i alt et pænt stort udvalg. Smykkerne fåes i sølv, guld, stål og karbon. Skind i høj kvalitet bliver også brugt til armbånd og andet. Kæder til f.eks halskæder, kan vælges i forskellige længder.”

“Jeg har brugt smykkerne både til pænt brug, men også i min hverdag på job. Så de er blevet udsat for de daglige ting som håndvask mm. smykkerne holder sig fine og pæne, som de jo også gerne skulle gøre. Jeg er meget tilfreds og glad, og kan kun anbefale andre at kigge forbi deres hjemmeside. Der er noget for enhver smag.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: RIGTIG GOD – Smykker er en accessories, som de fleste har på hver dag.
Holdbarhed: RIGTIG GOD – Smykkerne holder sig pæne.
Pris: GOD – Prisen er som de fleste andre smykker, så her kan alle være med.

Kvalitet: GOD – Ser ud og virker som en god og holdbar kvalitet.


Sylvia afslutter:
” Jeg har bestilt nogle smukke smykker, i guld, med perler fra Svane & Lührs. Jeg tænkte over, at det skulle være smykker, som også kunne bruge, i træningsøjemed, da vi nærmest bor i fitness.

Efter bestillingen kom smykkerne hurtigt. De var fornemt pakket ind i smukke kongeblå tyl poser, perfekt som gave.
“Jeg er efterfølgende blevet ekstra glad for indgraveringen, som jeg valgte i mit armbånd (og som man gratis kan vælge med) så jeg hele tiden ser armbåndet med L for Lars, og derved tænker ekstra meget på ham, også under træningen.”

“Det giver jo desværre lidt ekstra slid at benytte smykkerne under træning, men det var jeg bevidst om inden, og det tager jeg med, så må de holde så længe de gør, men give mig glæden så længe. Smykkerne er helt fantastisk smukke, og enormt feminine, hvor jeg især elsker kæden med perle, som minder om en min mor bar da jeg var ung, samt det rosa forgyldte armbånd, som er en farve jeg elsker utrolig højt.

Jeg bar smykkerne til  julefrokost, da jeg synes de sagtens kan bruges til sådan et større arrangement, med meget smarte trendy mennesker, og jeg følte mig meget tilpas og at de gav mig et touch a lady og elegance til min blondekjole og sort habitjakke.”


“Til sidst var der så ringen til Lars, i maskulin sort, med kors, da Lars har Jesus og korset tatoveret på ryggen, samt jomfru Maria på sin sleve på højre arm. Ringen er virkelig flot, og passer både til fitness, som dørmand i byen, samt til de fine julefrokoster og middage.

Og ærligt, så har jeg allerede lånt ringen til diverse lejligheder, til at give mit look mere kant. Vi kan varm anbefale Svane-Lührs smykkerne.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – De kan bruges til enhver lejlighed, og vores holdning er at smykker, lige som pæn nyvasket påklædning, let makeup, duft, hører til om det er dagligdag eller finere arrangementer.

Holdbarhed: GOD – Mindre god når de også bruges under vores hårde træning i fitnesscenter, men ellers god, når man bruger dem, som smykker bruges, og tager dem af inden bad og inden man skal sove.

Pris: MEGET GOD – Prisen var meget meget fin sammenlignet med samme stil af smykker på nettet. For 1.000 kr. fik vi både halskæde, øreringe, armbånd til mig, samt ring til min mand.

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er rigtig god og stilen er desuden yderst tidsløs, klassisk og elegant. Vi er yderst tilfredse.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Najell Winter Cover Kørepose