TEST af In’genius ProSilence 57 fra BOSCH – Testfamilien
TEST af slowjuicer Vita Extract fra BOSCH

TEST af In’genius ProSilence 57 fra BOSCH

Vores tester Linda har sammen med hendes mand Jan testet In’genius ProSilence 57 Sort BGL85Q57 støvsugeren fra Bosch Danmark med en vejledende pris på 3499kr.

Linda fortæller:

“Vi er forældre til en dreng med autisme og han er ekstremt lyd sensitiv, derfor er det virkelig vigtigt for os at en støvsuger ikke larmer da vores søn ellers “flyver” rundt i hele huset og skriger mens han holder sig for ørene fordi larmen simpelthen er alt for voldsom for ham.

Oveni det har vi hund, en labrador på 40 kg som fælder fuldstændig vanvittigt i perioder,  og da vi bor ude på landet bliver der virkelig slæbt meget snavs med indenfor hver eneste dag.

En støvsuger skal derfor holde til virkelig meget herhjemme og samtidig være lydsvag.

Bosch In’genius ProSilence 57 er pt. verdens mest lydsvage støvsuger med sine kun 57dB og som samtidig har en imponerende sugeevne.

Vi har haft andre støjsvage støvsugere, men der er ingen tvivl denne fra Bosch er 100% den støvsuger vi har prøvet med den mest effektive sugeevne som samtidig er lydsvag.”

“Støvsugeren har ergonomisk håndtag, et kæmpe plus når man som os har dårlig ryg og så er den er udstyret med en ekstra lang ledning på 12 meter hvilket igen er et kæmpe plus så man ikke skal skifte stikkontakt mange gange i løbet af en støvsugning.

Der er desuden automatisk ledningsoprul som fungerer lige som det skal og det er mega skønt at slippe for at skulle stå og holde en knap nede mens man venter på ledningen ruller ind.

Derudover er den udstyret med et vaskbart HEPA-filter som er perfekt for allergikere og virkelig smart tænkt at det kan vaskes.

Desuden medfølger der forskellige mundstykker med, som man nemt kan skifte imellem alt efter hvad man skal støvsuge.”

“Bosch’s nye teknologi QoattroPower System gør at støvsugeren yder maksimalt hver gang og den ligger i den bedste klasse for støvoptagelse på hårde gulve.

Vi har gamle plankegulve i hele vores hus og derfor er det virkelig vigtigt at en støvsuger suger nok og grundigt så alt snavs i revnerne kommer med op og det klarer Bosch In’genius ProSilence 57 til perfektion.

Ved hjælp af drejeknappen ovenpå støvsugeren kan man indstille sugestyrken.

Vi har haft den på maks og selv dér er den støjsvag.

Et ekstra plus er at den er i energiklasse A.”

“Vi har virkelig været positivt overrasket over både hvor støjsvag Bosch In’genius ProSilence 57 støvsugeren er og hvor kraftig sugeevne den har.

Den er 100% en keeper i vores hus.”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG. I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Vi skal alle bruge en støvsuger i hjemmet, om behovet for en støjsvag støvsuger gælder alle vil jeg ikke sige men er sikker på at alle vil nyde ,at man kan snakke og tænke selvom støvsugeren er i brug.

Holdbarhed: MEGET GOD –Vi støvsuger hver eneste dag og hverken sugeevne eller andet har ændret sig i den tid vi har testet støvsugeren.

Pris: GOD – Prisen på 3499kr ligger i den lidt høje ende end hvad vi har betalt for støjsvage støvsugere før men grundet den virkelig gode sugeevne og det at den er så støjsvag så vil jeg gerne betale det ekstra da det 100% er pengene værd.

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er der ingen tvivl om. Der er tænkt på alt og kvaliteten er virkelig i top.

1 kommentar

  • Pernille Pedersen

    Vi står og mangler en ny støvsuger og vi skal helt sikkert kigge på den her 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af slowjuicer Vita Extract fra BOSCH