TEST af Hummel og Ecco sneakers fra Growingfeet.dk samt RABATKODE til alle nyheder – Testfamilien
TEST af tumleplaneter fra bObles - Part 1

TEST af Hummel og Ecco sneakers fra Growingfeet.dk samt RABATKODE til alle nyheder

Mie og Christine har sammen med deres unger testet sneakers fra Growingfeet.dk fra hhv. Hummel og Ecco. Testen er online nu og vi har samtidig fået lov at dele en rabatkode, som er gyldig på alle NYHEDER til børn. Koden er:

testfamily15

(kan ikke kombineres med andre rabatter. Rabatten er gyldig fra 29/3 – 31/3).

Christine fortæller:
“Josephine på knap 6 år elsker glimmer, ja hvilken pige gør ikke det?!

Derfor var det heller ikke underligt, at hendes valg faldt på de lækre nye Hummel sneakers med glimmer-all-over. Modellen hedder “Hummel Diamant glitter JR” og koster 499,95. Modellen fåes fra størrelse 28-36. De fine sneakers er som sagt i glimmer og med hvid sål. Inden i er der lys rosa stof. Skoen lukkes med en velcro rem og har elastik snørre, så den sidder godt fast på barnets fod.

Growingfeet.dk har et stort udvalg af Hummel og andre børnesko/voksen sko, så det var ikke nemt at vælge. Jeg elsker, at man på deres hjemmeside kan jeg sætte filtre på, så jeg nemt kan indskrænke hendes størrelse og hvilket mærke jeg leder efter. Ellers syntes jeg hurtigt, at en stor hjemmeside kan blive meget uoverskuelig, så filtre er klart et stort plus. Det gør også Growingfeet.dk meget overskuelig at anvende, de de er gode til at dele køn, skotype mm. op i kategorier ude i menuen.

Josephine har brede fødder, så hun passer ikke alle sko – disse sidder dog rigtig godt på hende og det er rart med velcro, så det er nemt og hurtigt for hende at få dem på.

Vi har mest brugt skoene frem og tilbage fra børnehave og i weekenderne når vi skulle i byen eller andet. Vores børn har gerne “pæne” sko og sko til leg, så ikke alle sko bliver smadret 😉

Jeg var lidt skeptisk mht. glimmeret da vi modtog dem. Ofte syntes jeg ting med glimmer drysser helt vildt og så har man pludselig glimmer alle andre steder end på det sted, hvor det egentlig skal være. Disse har overhovedet ikke drysset! Virkelig rart og et stort plus i min bog.

Vi har haft Hummel sko før, dog ikke til Josephine men til Joshua, vores store dreng på knap 9 år. Vores erfaringer med Hummel, er at de holder godt og er slidstærke og så laver de nogle ret fine designs. Vi har været rigtig glade for skoene i testperioden og det er klar Josephines fortrukne par sko i øjeblikket, trods hun har lidt at vælge imellem tager hun disse på 9 ud af 10 gange.

Når jeg spørg hende hvorfor, hun er så glad for disse sko, svarer hun: “Det er fordi det er glimmer sko og de er nemme at tage på”. Så barnet har talt – totalt favorit sko!”
Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD – Sneakers er for vores børn et must her til foråret.
Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Glimmeren holder virkelig godt, som beskrevet i teksten og skoene er stadig pæne her efter testperioden. (se sidste to billeder)
Pris: GOD – Prisen er 499,95 og meget rimelig for et par pæne, smarte og holdbare sneakers.

Magnus har testet ECCO Biom Vojage sneaker navy/oliven grøn pris 649,95. Han fik selv lov til at vælge på hjemmesiden. Og han var ikke i tvivl om, at det skulle være de super lækre sneakers fra ECCO i en blanding af navy læder, ruskind og mesh med olivenfarvede detaljer.
Det er en dejlig blød og bøjelig model og så vejer de næsten ingenting. Der er en god fast hælkappe og skridsikker gummisål, der går lidt op om snuden på skoene, så de er klar til løb og leg. Skoene lukkes med en velcro rem og har elastik snøre.
Magnus bruger skoene hver dag i skole. De er dejlig nemme for ham at tage på. Han er 6 år og er ikke helt skarp til det der med at binde snørebånd endnu. Så det er skønt med en flot og sej sko, som samtidig har velcro lukning. Magnus bevæger sig nemt i skoen og de er blevet brugt til lidt af hvert.
De er rigtig slidstærke og har også kunne holde til en tur på stranden, uden at Magnus fik våde futter.
Man står godt fast i dem. Selv med en hund, der vejer det dobbelte af én selv.
Helt generelt er vi bare mega fan af fodtøj fra Ecco. Det bliver ikke slidt op, men kun skiftet ud, når ungerne ikke kan passe dem mere.
Vi vil altid anbefale fodtøj fra Ecco og det er helt sikkert ikke sidste gang at det mærke finder vej til vores skoreol.”
Vores vurdering bliver:
Nytteværdi: MEGET GOD – Godt fodtøj er en nødvendighed – især til drenge med fart på.
Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Skoene ser stadig ud som nye. Og efter en tur i mudderet, så får de bare en våd klud. Det er lækre og holdbare kvalitetsmaterialer de er lavet i.
Pris: GOD –ECCO Biom Vojage sneaker navy/oliven grøn koster 649,95. Der er en god pris, for en sko i så lækker kvalitet.

1 kommentar

  • Eva P

    Både Hummel og Ecco er 2 gode mærker til børnene.
    2 mærker vi har brugt meget herhjemme.
    Desværre går de fleste af Hummels sko kun til str 36 og ikke til 40 – da børn hurtigt får en stor størrelse.
    Ecco laver til gengæld mange af sine sko/sandaler op til størrelse 40 og dette er min datter glad for, da børneskoene er lidt smallere end voksen modellerne og derfor sidder bedre på hendes smalle teenage fod.
    Growing feet har et stort og dejligt udvalg af sko til både små og store børn samt voksne

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af tumleplaneter fra bObles - Part 1