TEST af RACEHALL i Aarhus – Testfamilien
TEST af Hummel og Ecco sneakers fra Growingfeet.dk samt RABATKODE til alle nyheder

TEST af RACEHALL i Aarhus

Vores testere Jeanette og Lucas har testet en tur til Racehall i Aarhus sammen deres kammerat Allan og hans søn Marcus.

Jeanette fortæller:

Racehall Aarhus åbnede i 2006 og deres mål var, at give folk den ultimative oplevelse fyldt med fart over feltet.

Racehall huser både Gokart bane, Skibane, Simulatorer Racingroom, Sangstudie Voicehall og lækker mad hos The Diner.

Jeanette fortæller:

“Når du kommer ind af døren, bliver du mødt af en meget imødekommende receptionist, der guider en igennem indmeldelsen. Herefter får du forklaret, hvordan forløbet vil se ud. Vi blev sendt i omklædningen, hvor der er låne dragter man kan have på.

I hallen hvor banen og Gokarts står er der hjelmhuer, hjelme og handsker man kan låne. Det eneste du skal sørge for er, at have godt med tøj på indenunder, da hallen er nogenlunde samme temperatur som udenfor, da de hele tiden skal lufte ud.

På hjemmesiden kan man booke forskellige tider, man kan vælge drop in som vi havde og så er der mulighed for at køre lige fra 10 min og helt frem til 60 min.

Man kan også booke til gruppe hvis man er mange. Det vil være en helt optimal tur til polterabend eller fødselsdag – kun fantasien sætter grænser.

Min søn Lucas er 13 år og hans kammerat Marcus er 11 år og de var slet ikke til at få ned igen – de har haft en vild oplevelse. Min kammerat Allan pralede hele vejen hjem om han havde vundet – og fuldt fortjent han kørte godt og overhalede mig flere gange.

Jeg var selv en smule skeptisk, med årene er jeg blevet mere bange for ting og var sikker på de her gokarts kunne vælte. Men det kan de ikke med mindre man virkelig er uheldig. Jeg udfordrede mig selv og formåede at forkorte min tid på banen runde for runde. Det er både en super sjov oplevelse, der kan give en et adrenalin kick og samtidig kan man udfordre sig selv lidt.

Vi sluttede af med at spise på The Diner som ligger inde i Racehall og vi fik de lækreste menuer og havde udsigt udover hallen. God mad og god service. Hele turen har været en kæmpe oplevelse, så fedt og klart et besøg værd.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Legeværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD, Oplevelser varer for evigt og det her er en der smides i bogen med minder. Drengene taler stadig om det, da ikke lige er en ting. De bare lige kommer ud at prøve.

Pris: MIDDEL, vi kørte 20 min som koster 235 kr pr person. Jeg synes det lige er i den høje ende og gør det ikke er en oplevelse vi får så ofte.

Kvalitet: MEGET GOD. Vi følte os godt vejledt af personalet og alt udstyret var i god stand, så man følte sig sikker.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Hummel og Ecco sneakers fra Growingfeet.dk samt RABATKODE til alle nyheder